Af Kasper Bjering Jensen

Som alle andre fagforbund har 3F været nødt til at rationalisere i organisationen. Men i rationaliseringerne ligger også en mulighed for at gentænkte sin måde at arbejde på, siger Matias Bredde, Ungdomskonsulent i 3F, der her også giver et bud på, hvordan 3F kan blive mere offensive til rekruttering nye medlemmer.

– Når vi kommer ud til unge på skoler og arbejdspladser, er de ikke negative over for os, de har bare aldrig hørt om os før, siger Matias Bredde, ungdomskonsulent i 3F.

Hvorfor svigter de unge fagbevægelsen?

– Først vil jeg sige, at jeg ikke mener at de unge svigter fagbevægelsen. Når unge i 1980’erne valgte os fra, var det et aktivt fravalg. Men i dag er det snarere manglende viden, der gør sig gældende. Når vi kommer ud til unge på skoler og arbejdspladser, er de ikke negative over for os, de har bare aldrig hørt om os før. Naturligvis er de kritiske forbrugere, som ikke bare køber det, vi har. Men grundlæggende har vi et smadder godt koncept. Det at organisere sig om at få ordentlige forhold, det synes de fleste lyder fornuftigt.

Så fagbevægelsen har altså svigtet de unge?

– Vi har i hvert fald ikke været gode nok til at komme ud af kontorerne. Nogen har ment, at det var medlemmerne, der skulle komme til fagbevægelsen, ikke omvendt. Men der er sket en stor udvikling over de sidste 10 år, hvor stilen langsomt lægges om. Vigtigst er det, at man rent faktisk har anerkendt, at man har et problem. 3F er en kæmpestor organisation, som det tager lang tid at forandre.

Hvordan står det sådan mere konkret til?

– Det primære problem ligger i, at der er ca. 30.000 medlemmer, der forlader forbundet hvert år, primært på grund af pensionering eller jobskifte. Den anden vej kommer der kun ca. 15.000. Så i overvejende grad skyldes det mangel på rekruttering af nye medlemmer. Derfor har vi fået et langt mere gennemtænkt lærlingearbejde. Der udvikles i såvel forbundet som i afdelingerne klare strategier for, hvordan vi får lærlingene ind i organisationen.

Men hvad er der blevet af den automatiske organisering?

– Andelen af ufaglærte, især unge, er faldet markant. Efter hånden findes der en faglig uddannelse til ethvert job. Der er f.eks. kommet mange nye uddannelser inden for industri, byggeri, transport og det grønne område. I gamle faggrupper, f.eks. murerfaget, har vi nemt ved at få fat i lærlingene. Fagforeningen er en klar tradition. Men for mange af de nye faggrupper er der slet ingen faglige traditioner, og derfor er det en helt ny opgave for os. Den automatiske rekruttering varierer meget fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle steder har gode tillidsfolk og derfor en klar tradition for organisering. Andre steder er traditionerne klart færre.

Hvad betyder manglen på unge medlemmer for rekrutteringen af tillidsfolk?

– Gennemsnitsalderen for tillidsfolk er stigende, men det er der nu nogle naturlige forklaringer på. Blandt andet at folk bliver senere uddannet, og at der i dag er mere man skal nå, før man får fast arbejde. Sagt på en anden måde, så bliver man først tillidsmand, når man er godt sat. Men det er rigtigt, at der ikke er mange unge på tillidsposter i fagbevægelsen. Vi ligger i hård konkurrence med mange andre fritidstilbud.

Er det noget I gør noget særligt ved?

– Ja, men det er en ret ny indsats, som først for alvor begyndte for ca. 5 år siden. Før var ungdomsarbejdet i høj grad fest og ballade. Dvs. at vi inviterede folk til Go-car-kørsel, bowling, paintball, osv. Men for nogle år siden skiftede holdningen. Vi indså simpelthen at vi ikke var bedst til at lave fest og ballade. Vi kan noget helt andet, og det er det, vi skal sælge os selv på«.

Hvad er det I kan?

– Vi har et brandgodt koncept, som handler om at sikre gode løn og arbejdsforhold. Hver eneste dag sker der overgreb mod unge på arbejdsmarkedet. Der er årligt to unge under 18 år, som mister livet af at arbejde. Der er 10-15, der mister en legemsdel. Der er mange som bliver snydt med lønnen. Vi i fagbevægelsen er de eneste, der kan lave om på dette. Som kan vende udviklingen. Og det er det, der skal aktivere folk.«

Gode kollegaer
– Som alle andre fagforbund har 3F været tvunget ud i forholdsvist omfattende sparerunder med store rationaliseringer på forbundskontorerne. Arbejdet med at organisere og aktivere unge i fagbevægelsen er ikke gået uramt forbi dette. 3F har bl.a. nedlagt sit ungdomssekretariat og i stedet lagt sit ungdomsarbejde ind under et nystartet ”Center for afdelinger og tillidsvalgte.

Er det ikke et problem at skære ned på ungdomsarbejdet?

– Først og fremmest er det ærgerligt for os, at vi mister en masse rigtigt gode kollegaer. Men vi har været nødt til at organisere arbejdet på en ny måde. Jeg mener ikke, det er blevet dårligere, selvom det nødvendigvis må være billigere. Nogen gange kan det øge kvaliteten, at man gentænker det hele og organiserer det på en ny måde.

Hvad er det nye?

– Målet har været, at der ikke skulle skæres ned på aktiviteterne, så vi har i høj grad været nødt til at integrere administrationen i den øvrige organisation. Jeg synes faktisk, det er godt, at man ikke opfatter unge som nogen, der står uden for resten af organisationen. Men vores ungdomsarbejde består af mange forskellige initiativer som kurser og happenings. Noget arrangeres af vores LandsUngdomsUdvalg, noget af vores sekretariat og noget af de lokale afdelinger.

Formanden for 3F Ungdom har udtalt, at det var vigtigt, at unge medlemmer kunne udvikle egne erfaringer. Strider en øget integration ikke lidt imod dette?

– Nej, ikke kun. Naturligvis er det vigtigt at unge kan udveksle og skabe egne erfaringer, men organisationens skulle jo også gerne udvikle sig på baggrund af disse erfaringer. Derfor er det vigtigt, at de unges organisering ikke fremstår som en parallel til forbundet, men i stedet som en integreret del af dette.

Solidarisk ungdom
Men skyldes fagbevægelsens problemer med at rekruttere unge, såvel som medlemmer generelt, ikke blot, at solidariteten er røget på museum?

– Det mener jeg bestemt ikke. Som sagt mener jeg, at vi har et fremragende koncept. Grundideen i at organisere sig for bedre løn og arbejdsvilkår er så god, at den må have et stort potentiale. Overenskomstresultatet inden for transportområdet kan f.eks. give op til ca. 1000 kr. mere om måneden. Og sidste år hev vi 1,2 milliarder kr. hjem til vores medlemmer. Det er altså rigtigt mange penge. Men naturligvis må vi som bevægelse følge med tiden«.

Så solidariteten er ikke truet – heller ikke af en ny generation?

– Vores medlemmer er meget solidariske ude på virksomhederne. Folks kollegaer betyder enormt meget for dem. Så det gamle fællesskab mellem arbejderne er ikke forsvundet. Se bare på f.eks. demonstrationerne 17. maj sidste år. Men det er en anden form for fællesskab i dag. Folk kan have mange forskellige grunde til at søge fagforeningernes fællesskab. Forsikringsideen er helt sikkert en af dem. Overordnet bliver fællesskaberne præget mere af individerne i dag, og derfor er det en ny form for fællesskab. Man er i høj grad solidarisk overfor folk, man kan identificere sig med, og det er nok ikke lige så mange, som det var engang. Men i de store offentlige sager oplever jeg nu stadigt, at folk kan identificere sig med hinanden.

Kasper Bjering Jensen er medlem af 
redaktionen for tidsskriftet Salt, hvor interviewet har været bragt i nummer 2, april 2007.