Det danske fængselsvæsen, i egen tale Kriminalforsorgen, har ifølge institutionens egen hjemmeside to ligestillede opgaver: På den ene side at sørge for, at landets dømte får aftjent deres straf.

Der er mere overvågning og kontrol end resocialisering og uddannelse i de danske fængsler, viser ny rapport. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

På den anden side skal man gennem personlig og social udvikling støtte og motivere de dømte til at kunne leve en såkaldt kriminalitetsfri tilværelse efter endt straf. Det er den opgave, man almindeligvis omtaler som resocialisering, altså at fængslet, selvom det kan lyde paradoksalt, skal være et sted, hvor man ikke bare opbevarer men ligefrem »forbedrer« eller »udvikler« de indsatte.

En ny rapport udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med Kriminalforsorgen viser imidlertid, at det kniber med indfrielsen af den sidste målsætning.

For selv om forsorgens målsætning er, at indsatte skal have de samme uddannelsesmuligheder som landets andre borgere, så modtager 80 procent af fangerne slet ingen undervisning. Og hvad mere er: Mange af dem, der modtager uddannelse, er stærkt utilfredse med kvaliteten.

Adjunkt Peter Koudahl, der står bag undersøgelsen, vurderer overfor Modkraft.dk, at den manglende uddannelse udgør et stort problem i forhold til Kriminalforsorgens formulerede ambitioner om et resocialiserende fængsel:

– Uddannelse er helt centralt for Forsorgens formål om at hjælpe fangerne ud af kriminaliteten. Fængslerne kunne passende sætte mere fokus på at oplyse om eksisterende uddannelsesmuligheder samt tilbyde nye, især indenfor erhvervsuddannelserne, som der er stor efterspørgsel efter blandt de indsatte, siger han.

Kriminalforsorgen: Tallet er for højt
Ifølge Kriminalforsorgen er tallet med de 80 procent, der ikke modtager nogen uddannelse, imidlertid for højt.

Overfor Modkraft.dk oplyser man, at rapporten har medregnet alle indsatte, også korttidsfanger og sågar varetægtsfængslede, altså folk der opholder sig i fængslet i så kort tid, at det slet ikke giver mening at tale om uddannelse:

– Det er kun relevant at spørge 1/3 af fangerne, dem der sidder inde i en længere periode, og havde man begrænset sig til at spørge dem, havde tallet været lavere, siger en talsmand for Kriminalforsorgen, uden at man dog vil komme ind på, hvad det rigtige tal så er.

Fra Kriminalforsorgens side er man parat til at sætte ind overfor fangerne med mere oplysning om uddannelsesmuligheder.

Det vurderes endvidere, at den manglende fokus på resocialisering gennem uddannelse ikke har noget at gøre med, at fængslet er præget af et repressivt regime, hvor fokus primært er på at straffe folk gennem indespærring:

– Det danske fængselsvæsen er i top med at resocialisere indsatte. Vi tager den del af opgaven meget alvorligt, siger talsmanden.

Fængslet er baseret på underkastelse, ikke udvikling
Det udsagn kan Kate Marie Vinther, der er tidligere langtidsfange og initiativtager til den fangepolitiske forening Indsigt, imidlertid slet ikke skrive under på:

– Når fængslet er så dårligt til at tilbyde uddannelse til de indsatte, så skyldes det ikke bare manglende information og oplysning om mulighederne, ligesom det heller ikke passer, at det danske fængselsvæsen klare sig godt på resocialiseringsområdet. Der er tale om langt mere strukturelle problemer, siger hun.

Kate Marie Vinther, der i øvrigt vurderer, at tallet med de 80 procent er korrekt, peger på flere grundlæggende forhold, der influerer negativt på fangernes uddannelsesmuligheder:

– For det første er der de fysiske rammer. Uddannelse forudsætter ofte, at man kan interagere meningsfuldt med andre mennesker, medstuderende og undervisere. Det er svært i fængslet, hvor man meget er afskåret fra kontakt med andre, og hvor man typisk heller ikke har adgang til Internettet, siger hun.

En anden meget vigtig faktor, som hun peger på, er den kultur, som man finder i store dele af Kriminalforsorgen:

– Der er et stort holdningsmæssigt problem blandt kriminalforsorgens personale, hvor man i for vid udstrækning sværger til en nærmest bibelsk strafopfattelse, der bygger på hævn. Noget der i øvrigt er blevet meget værre med den nye regering. Det er altså meget sådan, at man betragter fangerne som nogen, der skal underkaste sig, ikke nogen, der skal udvikles. Kriminalforsorgen kan ikke afhjælpe det her problem med lidt mere informationsmateriale. Der skal nogle langt mere grundlæggende fængslereformer til, slutter hun.