Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Kvindedemonstration for asyl

9. februar 2007 - 14:59

Kvindedemonstration for asyl

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

De asylafviste kvinder kommer primært fra Irak og Kosovo, mens de danske kvinder kommer fra Kvinder i Sort, der er en dansk afdeling af et internationalt kvindenetværk, fredsorganisationen Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed samt underskriftinitiativet Amnesti Nu.

»Amnesti – her og nu«
Kvinder i Sort forklarer i en pressemeddelelse for demonstrationen, at de har valgt at sætte fokus på dansk asylpolitik, fordi flere af netværkets medlemmer ved besøg i centrene har fået indsigt i de asylafvistes livsvilkår.

»Den årelange venten i uvished, den evige angst for tvangshjemsendelse og de manglende muligheder for at danne noget, der bare ligner et hjem f.eks. med noget så elementært som egen husholdning, nedbryder kvindernes liv og dermed deres evner til at sikre den fornødne omsorg for deres børn«, skriver kvinderne i pressemeddelelsen.

»Eneste anstændige måde at afbøde de skader på, som vi har påført vores asylansøgere, er at tilbyde dem amnesti – her og nu«, hedder det videre.

Demonstrationen foregår mellem kl. 12.00 og 13.00. Under demonstrationen vil der blive samlet underskrifter ind til internetinitiativet www.amnesti-nu.dk.

Læs pressemeddelelsen fra arrangørerne

Besøg underskriftsinitiativet www.amnesti-nu.dk

Besøg hjemmesiden for Kvinder i Sort

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96