Den internationale modeindustri er domineret af modeller, der er syletynde og uden mange kvindelige former. Det er ikke uden risiko.

Inden for det sidste år er to fotomodeller døde som følgeresultat af underernæring. For nylig døde den 21-årige brasilianske model, Carolina Reston, på et hospital i Sao Paulo, og i august sidste år var det den 22-årige Luisel Ramos fra Uruguay, der fik hjertestop under en modemesse i Montevideo.

Carolina Reston vejede kun 40 kilo, da hun døde. Dødsårsagen blev angivet som nervøs spisevægring. Luisel Ramos faldt om og døde af hjertestop, mens hun skiftede tøj i kulissen. Hendes far har fortalt at kiloene raslede af modellen i ugerne op til modemessen.

Mange modeller er underernærede
De to dødsfald har sat fokus modeindustriens brug af radmagre modeller. Mange modeller har et kropsmasseindeks, et såkaldt BMI-tal, der ligger under FNs verdenssundhedsorganisations grænse for underernæring.

WHO mener, at man er ramt at sult, hvis man har en BMI, der er lavere end 15, og at man er underernæret hvis tallet er under 18,5. Carolina Reston havde et BMI-tal på 13,21 da hun blev indlagt.

Arrangørerne af Madrids årlige modeuge, »Passarela Cibeles« indførte på baggrund af dødsfaldene i september et forbud mod at lade radmagre modeller optræde på catwalken. De krævede at modellerne skulle have et BMI, der var højere end 18. Reglen betød, at en tredjedel af de tilmeldte fotomodeller ikke kunne deltage.

Det er imidlertid kun få modemesser, der har fulgt Madrids eksempel. Ingen af modemesserne i de trendsættende byer Milano og London har reageret på kritikken af de umenneskelige idealer. I Milano kræver man blot en lægeattest af modellerne.

Et samfundsproblem
Alexandre Torchia, der er booker hos de brasilianske modelbureau L’Equipe, som Carolina Reston tilhørte, fortæller i Politiken, at hun ikke mener brugen af de magre modeller alene er et problem for modebranchen, men et samfundsproblem.

Han er enig i at hoftemål på 87-88 centimeter er for meget at kræve.

– Ingen af os har så smalle hofter. Man laver ikke tøj i den størrelse. Men stylisterne foretrækker små, smalle hofter. Og det er stylisterne, vi lever af. Det er dem, der ringer og booker modellerne, siger han.

Intimoperationer
Modebranchens brug af de magre modeller uden kvindelige former sættes i relief af den debat, der udspandt sig i flere dagblade i løbet af sommeren om intimoperationer. Flere debattører mente de nye modenormer for det kvindelige underlivs udseende har pædofile overtoner.

Baggrunden for debatten var, at intimoperationer, hvor kønslæber og venusbjerge forstørres eller formindskes har været i kraftig vækst i gennem flere år.

De nye intimoperationer menes af være et resultat af bl.a. pornoindustriens modesættende effekt med bortbarbering af kønshår, der synliggør kønnets anatomi. Fjernelse af de indre kønslæber er derved blevet, om ikke almindeligt, så dog ikke ualmindeligt. Brede Plastikkirurgi kunne fortælle, at de alene foretog mellem 20-30 intimoperationer om året.

Usikkerhed
Foreningen Sex & Samfund, der har en rådgivning, »Sexlinjen for unge«, kunne berette om et stigende antal unge piger, der vil høre mere om operationer af kønsorganerne.

– Grundlæggende er mange af dem kede af deres kønslæber og usikre på om de ser normale ud, sagde Rikke Skovfoged fra Sex & Samfund i Fyns Stiftstidende.

Hun forklarede tendensen med bl.a. henvisning til, at de unge piger kun er vant til at se nøgne kroppe i reklamer og porno – og her er hårvækst fjernet, bryster forstørret og kønslæber formindsket.

»En art pædofili«
Vibeke Manniche, der er læge og forkvinde for foreningen Kvinder for Frihed, forklarede også moden ved at henvise til pornoindustrien, der dikterer at kvindekønnet skal være glatbarberet og have små kønslæber.

– Det handler om, at kvinder skal ligne piger, og dermed er der også en art pædofili over det. Man glemmer desuden, at reduktion af kønslæberne kan have alvorlige konsekvenser for kvinders sensualitet, seksualitet og fødeevner. Og vores følelser og fødeevner skal man altså ikke tage fra os, sagde Vibeke Manniche.

Hun hilste det derfor velkommen, da Justitsministeriet i oktober over for Sundhedsstyrelsen slog fast, at intimkirurgi på kvinder er forbudt. Det skete med henvisning til straffelovens paragraf 245a, den såkaldte omskæringsparagraf, der blev indført i 2003 for at beskytte især somaliske kvinder mod religiøs og kulturelt betingede omskæringer.

– Vi er ligeglade om årsagen til omskæring er Allah eller pornoindustrien. Vi ønsker bare ikke, at kvinders køn bliver lemlæstet, sagde hun til Kristeligt Dagblad.

Tilladt for mænd, forbudt for kvinder
Forbudet mod intimkirurgi er dog ikke absolut. For det første gælder forbuddet kun kvinder. Operationer, der skal forlænge og fortykke peniser, bliver ganske vist frarådet af Sundhedsstyrelsen, men de er ikke omfattet af forbudet. For det andet gælder forbuddet kun mod indgreb på det, man i Sundhedsstyrelsen kalder. »kosmetisk indikation«.

Hvis indgrebet foretages af fysiske årsager, er operationerne derimod stadig tilladte. Og grænsen mellem fysisk og kosmetisk begrundelse er flydende.

Anne Karina Busch Steenfors, der sammen med sin mand driver Brede Plastikkirurgi, kunne til Kristelig Dagblad f.eks. fortælle, at klinikken havde fået en henvendelse fra en ung pige, der skrev at hun havde så store kønslæber, at hun ikke kunne finde passende trusser og hverken kunne ride eller cykle.

– Hun er tydeligvis generet fysisk af det, og vi laver ikke indgreb, med mindre vi mener, det er relevant og kan gøre en forskel, sagde hun.

Hun medgav dog også, at moden spiller en stor rolle for en del af de kvinder, der ønsker mindre kønslæber.

Spørg rigtigt
Ligestillingen af kosmetisk begrundede intimoperationer med omskæring har umiddelbart medført, at privathospitaler og –klinikker har fjernet tilbudene fra deres hjemmesider. Hvor mange operationer, der nu laves på fysisk indikation er uvist.

Den lægelige direktør Jens Pilegaard fra privathospitalet H. C. Andersen Klinikken i Odense mente umiddelbart efter forbuddet ikke, at det ville få den store betydning.

– Fremover skal jeg huske at spørge, om problemet er af funktionel eller kosmetisk karakter, og så vil enhver, der ønsker indgrebet vel sige, at det er et fysisk problem for hende, sagde han til Kristeligt Dagblad.

Læs artiklen »Fotomodeller kæmper for at holde sig under sultegrænsen« på politiken.dk

Læs artiklen »Ros til Justitsministeriet for at bremse intimkirurgi« i Kristeligt Dagblad

Læs artiklen »Glatbarberet og velformet - ligesom dem på film« i Fyns Stiftstidende