Det væbnede kurdiske arbejderparti PKK har i årtier kæmpet for kurdisk selvstændighed i bl.a. Tyrkiet, hvor kurdisk kultur og identitet undertrykkes.

Den tyrkiske stat har bl.a. forbudt alle ytringer af kurdisk kultur og sprog i det offentlige rum og bekæmpet de kurdiske selvstændighedsbevægelser med militær magt.

I 2002 gik EU ind i kampen og satte PKK på den såkaldte terrorliste. Det betyder, at bevægelsen ikke alene er fredløs i Tyrkiet men i hele Europa.

EU-landene har forpligtet sig til at bekæmpe og kriminalisere de eksil-politiske organisationer og flygtninge i Europa samt store dele af solidaritetsarbejdet med den kurdiske bevægelse.

Samtidig betyder det, at kurdiske repræsentanter forbydes indrejse til EU og dialog og forhandlinger besværliggøres.

Juridisk fejltagelse

Osman Öcalan, der er den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalans bror, forsøgte derfor i 2002 at anke EU-ledernes politiske beslutning om kriminalisering af PKK.

Han ville have EF-domstolen til at tage stilling til det juridiske i denne beslutning, men domstolen afviste hans sag, da den ikke mente, han var repræsentant for arbejderpartiet – hvilket da også ville have været ulovligt.

Men nu udtaler EF-domstolens generaladvokat, Juliane Kokott, i en pressemeddelelse, at hun mener, det var en juridiske fejltagelse at afvise at tage stilling til sagen:

– Sagen skulle ikke have været afvist, og derfor må domstolen nu tage stilling til, om det var korrekt at sætte PKK på terrorlisten, siger hun ifølge Politiken.

Det betyder sandsynligvis, at Osman Öcalan nu får lov til at prøve sagen ved EF-domstolen, som skal tage stilling til, om EU’s politiske ledere havde ret til at kriminalisere og dømme den kurdiske selvstændighedsorganisation.

Af Ole Poulsen

Læs mere i Politiken

Læs om Kurdistans Arbejderparti, PKK, på Leksikon.org