Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Linkbox: Kulturkanon, venstrefløjskanon og Bush-basher Palast

28. august 2006 - 16:55

Linkbox: Kulturkanon, venstrefløjskanon og Bush-basher Palast

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Siden kulturministeren offentliggjorde sin kulturkanon i januar måned har denne »rettesnor« været under beskydning. Ikke blot for det indhold, der er udvalgt og ophøjet af de nedsatte bedømmelsesudvalg, men især for selve idéen om en kulturkanon.

Regeringen, der nedlagde en række råd og nævn for at bekæmpe smagsdommeri, ønsker nu at smagsdømme og politisk blåstemple en del af kulturarven.

Som Brian Mikkelsen åbent lagde frem, så drejer det sig også om at skærpe et våben i regeringens kulturkamp.

Forside til Kulturkampen 1936 nr. 2.Ordet kulturkamp har også en positiv historie. Det er navnet på et tidsskrift i 1930’erne, et våben for de kulturradikale og venstrefløjen til forsvar for det bedste i kulturen mod fascismens kamp mod kulturen.

Tjek også artiklerne om Kulturkamp og Kulturradikalisme på Leksikon.org.

Kanonen online

Men som afdøde musiker Thomas Koppel sagde om Brians kulturkanon: »Kulturkanon? Kanoner smadrer kultur og mennesker«, i interviewet Thomas Koppel om dansk Kulturkanon, (artiklen fundet på personressourcen Thomas Koppel). Hverken Koppel eller Kim Larsen bidrager til online-kanonen.

Brians kanon er ikke kun løst krudt: dels er det et håb, som det nyliberale og -konservative kulturliv vil blive ved og ved og ved med at hylde og pudse og hente frem, så vi til sidst tager det som en selvfølge, og dels er der selvfølgelig ting med kvalitets- og guf-sager – også for den politiske venstrefløj og aktivisterne – i den officielle kongekronede danske Kulturkanon.

På nettet er resultatet blevet en lidt underligt opbygget hjemmeside, hvor det er svært at styre de enkelte elementer og vinduer. Men selvfølgelig er nettet en fordel for kanonbidragene fra medierne, teater og musik osv., som er noget sjovere at se og høre end på papir-udgaver. Filmklippene er på 5-6 minutter, inkl. de to på baggrund af Martin Andersens Nexøs bøger, der jo ellers ikke er med i kanonen.

På nettet er de litterære tekster ikke blot oplæste, men lavet som karaoke.

Der er også den 15. august udkommet en bog med cd-rom, i samarbejde med Politikens Forlag).

Ungdomshuset på Jagtvej har en længere historie end bz'ernes.Venstrefløjens kanon

Venstrefløjen har sine traditioner og værdier. Der har tidligere afstemning på Modkraft om Venstrefløjs-kanonen: nogle af de mest mindeværdige begivenheder i Danmark

At Folkets Hus Jagtvej /Ungdomshusets fik førstepladsen med 19 procent af stemmerne, er nok mere udtryk for det aktive miljø i kampen for Ungdomshuset, end det er interessen for, at adressen også er arnestedet for vedtagelsen på en international socialistisk kongres i 1910 om at gøre 8. marts til Kvindernes internationale kampdag.

Men netop nu er kampen for Ungdomshuset igen aktuel, så i den kommende uge skal man følge med på Nyhederne på Modkraft.dk og på Ungdomshusets egen hjemmeside.

Bush-basheren Greg Palast.Bush-bashing

Og vi slutter med amerikansk politisk kultur. Kender du Greg Palast og hans hjemmeside?

Hvis ikke, så se alligevel artiklen om ham på Wikipedia.org, og husk linkene i bunden af artiklen!

Palasts aktuelle bog hedder Armed Madhouse, og på nettet ligger store smagsprøver med egne oplæsninger: Greg Palast remix

Af Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96