Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Linkbox: Fodbold og prostitution

12. juni 2006 - 0:39

Linkbox: Fodbold og prostitution

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Sune Hundebøll

Det er tid til nok et VM i fodbold. Turneringen skydes i gang denne weekend, så det er nærliggende at se nærmere på organisationen bag arrangementet. Fodbold-VM, eller World Cup, som det hedder på engelsk, er arrangeret af FIFA – verdensforbundet af nationale fodboldforbund.

I maj måned udgav den kendte journalist Andrew Jennings bogen Straffe!: FIFA’s hemmelige verden: bestikkelse, valgsvindel og sorte billetter. Bogen tegner et dystert billede af fodboldverdens mægtigste organisation og dens præsident Sepp Blatter. Bogen blev omtalt og anmeldt i dagbladet Arbejderen.

Forfatteren Andrew Jennings publicerer en del af hans artikler på hjemmesiden Play the Game. Det er en organisation, der arbejder for at højne sportens etiske værdier og arbejder for demokrati, gennemsigtighed og ytringsfrihed i sportsverdenen.

Tysklands omdømme under VM har endelig fået landets nazi-problem på forsiderne. Som det vil være bekendt for de fleste, afholdes VM 2006 i Tyskland. Efter at det officielle Tyskland i en årrække har forholdt sig tavst til landets problem med højreekstrem vold, har landets politikere op til VM officielt advaret farvede mennesker mod bestemte områder i Tyskland. Modkraft.dk skrev herom i Tyskland om nazivold: »Vi har et gigantproblem«.

På Dismedia kunne det i marts læses, at Nynazister truer med massakre på muslimer ved VM.

Alternativer

Republik St. Pauli stillede op til FIFI Wild Cup – et alternativ til FIFA’s World Cup. De andre hold var Gibraltar, Zanzibar, Grønland, Tibet og Den tyrkisk-cypriotiske Forbundstat. Alle lande, der på den ene eller den anden måde er underlangt en kolonimagt, eller mangler den internationale anerkendelse for at stille op i FIFA-regi.

Den tyrkisk-cypriotiske Forbundstat vandt!

I juli mødes antiracistiske fodboldfans til den 10. udgave af Mondiali Antirazzisti. Det er en fodboldturnering, som er åben for alle fodboldfans, så længe de respekterer hinandens forskelligheder. Igen i år er der flere danske hold med.

Mondiali Antirazzisti er et bevis på, at forskellige kulturer kan trives sammen. Ud over selve fodboldturneringen, er der musik, workshops og masser af socialt samvær på programmet.

Tusinder af prostituerede udnyttes under fodbold-VM Prostitution

Fagforbundet 3F har arbejdet på at synliggøre prostitutions-problemet og den omfattende menneskehandel, som er en af prostitutionens konsekvenser.

En af de historier, som 3F har brugt på deres hjemmeside, og som gav genlyd andre steder i pressen, var Rødt kort til prostitution ved fodbold-VM, hvor det beskrives, hvorledes sexindustrien forventer gyldne dage under turneringen. Forbundet skrev desuden Stop tredje halvleg i sexskuret om kvindehandel i forbindelse med VM.

I onsdags var en række kendte politikere og fodboldspillere ude at samle underskrifter ind på Rådhuspladen i København: Rødt kort til handel med kvinder.

Et af 3F’s initiativer var underskriftindsamlingen Stop Kvindehandel. For hver underskrift giver forbundet en krone til krisecenteret Reden og krisecenteret Reaching Out i Rumænien.

Reden er navnet på tre væresteder for kvinder i prostitution og/eller stofmisbrug i København, Århus og Odense. Rederne er en del af KFUK’s sociale arbejder, som også står bag Reden – Stop Kvindehandel.

Deres indsats i kampen mod kvindehandel er bl.a. at skabe et beskyttelsestilbud for kvinder, der har været ofre for kvindehandel, og at give et rådgivningstilbud for udenlandske kvinder i prostitution på bordeller eller på gaden i Danmark.

Af Sune Hundebøll/ Tidsskriftcentret.dk

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96