Ni år og ni lovforslag skulle det tage at få ophævet det diskriminerende forbud mod kunstig befrugtning af enlige kvinder og lesbiske.

Og lige siden forbuddet blev indført i 1997 har det været den enkeltsag, LBL har kæmpet hårdest for. Det skriver foreningens forhenværende landsformand, Peter Andersen, i en kommentar på LBL’s hjemmeside.

Højrefløjen skal splittes

Som interesseforening har det fra starten været en central del af LBL’s arbejde at oplyse, dokumentere og formidle viden, men fra 2002 målrettede LBL deres lobbyvirksomhed mod en splittelse af den borgerlige lejr i Folketinget, skriver Peter Larsen.

Groft sagt var venstrefløjen uinteressant i den forstand, at samtlige oppositionspartier havde taget stilling for lesbiskes ret til insemination.

Tilbage stod altså VK-regeringen og støttepartiet på den yderste højrefløj, Dansk Folkeparti, der siden valget i 2001 har haft flertal i folketingssalen.

»Ingen af partierne havde på daværende tidspunkt prøvet at gå ind for forbedringer for homo- og biseksuelle på nogen områder. Tværtimod – de var oprindeligt (Dansk Folkeparti undtaget – de eksisterede ikke) stærkt imod det registrerede partnerskab. Og når de en enkelt gang i mellem har talt om homorettigheder har det drejet sig om, at de ikke ønskede at afskaffe vores rettigheder (tak for det!), men altid rettigheder de oprindeligt var i mod«, skriver Peter Larsen.

I den situation besluttede LBL at målrette indsatsen overfor de borgerlige. Det var nemlig blandt dem, der skulle flyttes stemmer for at opnå flertal mod loven, og skytset blev især rettet mod regeringspartiet Venstre, »hvis ideologi om liberalisme og frihed til forskellighed altid havde stået i en bizar modsætning til beslutninger om, hvilke grupper der måtte få børn og hvilke der skulle forsøges forhindret i at få børn via tvang og forbud«.

Det var med udgangspunkt i denne »del og hersk«-strategi at LBL siden 2002 gennemførte en række aktiviteter med fokus på borgerlige politikere, skriver Peter Larsen. Han nævner som eksempel de mange homopriser, der helt bevidst er gået til Venstrepolitikere, og en plakat lavet af LBL og Venstres Ungdom i fællesskab med teksten »Ja til homoseksuel adoption«.

Venstreorienteret kritik

Og netop disse aktiviteter har gennem årene været voldsomt kritiseret af dele af homomiljøet. Ikke mindst da statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2004 modtog prisen som »Årets Laks« – en pris, som uddeles til »en politiker, der i årets løb har markeret sig markant positivt for homo- og biseksuelles rettigheder og vilkår«.

I den forbindelse blev der året efter, under den årlige homo-parade i København, sat plakater op med teksten »Årets laks 2004: Anders Fogh Rasmussen – årets laks 2005: Jonni Hansen«, med henvisning til lederen af det danske nazistparti.

Ifølge Peter Larsen mente kritikerne af LBL’s strategi, at foreningen skulle »have droppet den partipolitiske neutralitet og bekendt os til en venstrefløjsideologi og kæmpet sammen med venstrefløjen for et andet flertal i Folketinget. De lesbiske måtte så bare vente på bedre tider, mens vi gav op overfor den konkrete sammensætning af Folketinget, der umuliggjorde et flertal udenom borgerlige politikere«.

LBL fastholdt dog strategien med at bearbejde de borgerlige, og den 2. juni lykkedes det så. Med stemmerne 86 for, 61 imod, og 21 der undlod at stemme – heriblandt samtlige ministre – blev det atter muligt for enlige kvinder og lesbiske at få adgang til kunstig befrugtning, gratis og lægekvalificeret, på lige fod med heteroseksuelle par.

»I hvilket omfang LBL’s strategi har gjort udfaldet er selvsagt umuligt at afgøre. Men det er også umuligt at påstå, at vi ikke har forsøgt netop det, der nu er lykkedes«, slutter LBL’s forhenværende landsformand sin kommentar.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs Peter Larsens kommentar: »Strategien, der lykkedes«

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Regnbuefamilierne vandt over regeringen«

Læs artikel i lokalavisen PåGaden: »Trods eller tilpasning«

Besøg LBL’s hjemmeside