Selvom næsten halvdelen af alle medlemmer i LO er kvinder, udgør de et mindretal i fagbevægelsens ledende organer: 43 procent af de tillidsvalgte, 31 procent af de delegerede på forbundskongresserne og 20 procent af afdelingsformændene.

Et nyt såkaldt ligestillingsregnskab fra LO viser, at kvinderne er dårligst repræsenteret i fagbevægelsens top, og at det faktisk er gået tilbage for ligestillingen siden 2004, skriver Ugebrevet A4.

Lidt, men ikke godt nok

Ifølge LO-sekretær Tina Møller Kristensen er der ganske vist ikke sket mange fremskridt, men hun påpeger samtidig, at der er sat mange initiativer i værk, som det tager tid at se effekten af.

For eksempel får flere og flere forbund en ligestillings- og familiepolitik, opretter ligestillingssekretariater og et selvstændigt budget til at tænke ligestilling ind i alle processer i forbundene.

Tidligere arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker Agi Csonka er ikke særligt imponeret over tilstanden i fagbevægelsen, men understreger på den anden side, at det bestemt ikke ser værre ud end i resten af samfundet.

I kommunale og amtskommunale råd er 73 procent mænd, og 75 procent af erhvervslivets ledere er mænd.

Indfør kvoter

Anita Vium, der er økonom i Aerådet, foreslår, at fagbevægelsen indfører minimumskvoter for, hvor mange kvinder der skal være repræsenteret i ledelsen. Det vil efter hendes mening smitte af nedad i systemet.

– Samtidig skal arbejdskulturen ændres, for det nytter ikke, at der skal arbejdes 80 timer om ugen. Det skal være attraktivt for alle typer og begge køn at arbejde i fagbevægelsen, siger hun til Ugebrevet A4.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos Ugebrevet A4

Se hele LO’s Ligestillingsregnskab (pdf)

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Fagbevægelsen domineres af mænd«