»Stop Foghs krig«

Hver gang Bush og Blair taler om Irak i øjeblikket, handler det om, hvornår de kan trække deres tropper ud.

Det er nemlig dagsordenen for tiden, men mens overskrifter melder om, at irakiske politikere ønsker USA og Storbritanniens styrker skal ud af Irak, så forlænger den danske regering mandatet for de danske tropper, med sit Dansk Folkeparti-flertal.

Tirsdag den 30. maj vil Fogh-regeringen sammen med Dansk Folkeparti forlænge den danske deltagelse i besættelsen af Irak med endnu et år.

Derfor er der protestdemonstration i København for »Stop Foghs krig – Tropperne hjem, nu!«, mandag den 29. maj, kl. 16.00 fra Rådhuspladsen til Christiansborg kl. 17.00.

Arrangøren Nej Til Krig’s hjemmeside har flere informationer og materialer til at printe ud.

Kampen i Irak i dag

Dansk Folkepartis Søren Espersen var befriende kynisk og ærlig, da han påpegede – som argument for at en frafalden muslim ikke kunne dødsdømmes i Afghanistan – at uden de fremmede tropper (igen USA m.fl.) i landet ville præsidenten inden for kort tid ligge i en grøft. Det samme gælder vist for Irak.

Der er cirka 100 militære træfninger om dagen i Irak. Danske medier giver indtryk af, at det er religiøst sekterisk vold og rene religiøse modsætninger, der ligger bag al irakisk modstand.

Men ifølge Michael Schwartz, der er professor i sociologi på Stonybrook University, er det faktisk kun omkring fem procent af de militære træfninger, dog ofte de mest spektakulære og iøjnefaldende set fra den vestlige presses hoteller, som kan tilskrives den religiøse del af modstandsbevægelsen. Det er USA, der er kilden til krigen i Irak i dag.

Det fortæller han i et interview i det amerikanske Socialist Worker med den klare besked i overskriften: »There will be more violence the longer that the U.S. stays«.

Schwartz vurderer den negative betydning af de fremmede troppes tilstedeværelse i Irak og ser på modstandsbevægelsens faktiske udseende.

Radical America online

Krigen før Irak-krigen, kalder nogen i dag Vietnamkrigen. Og antikrigsbevægelsen i USA selv, er kun et af de mange emner, der afspejles i tidsskriftet Radical America.

Tidsskriftet er nu blevet færdig med a lægge alle numre online fra 1967 til 1999.

Hjemmesiden for Radical America indeholder bl.a. en artikel om Radical America, 1967-1999, som forklarer, at tidsskriftet har fulgt den internationale venstrefløjs dagsordener gennem årene, og at redaktionen allerede efter få år lagde vægt på temaer og emne-numre.

Det gør, at meget stof er ud over dagsaktuel debat for årtier siden, og at sidens søgemaskine eller den alfabetiske liste over artiklernes titler er brugbare indgange.

Af Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk