»Stereotyper er svære at gøre op med«, sagde Hans Jørgen Ladegaard i P1.

Han er forskningssleder på et køns- og kommunikationsprojekt, hvis resultater netop er blevet offentliggjort. Og selvom resultaterne komplet afviser gængse antagelser, regner forskningslederen ikke med, at det på kortere sigt vil ændre den almindelige opfattelse.

65 procent taletid

Undersøgelserne er foregået mange steder, blandt andet blandt par, der lavede mad, i børnehaver, studienævnsmøder på universitetet mm. Men de mange forskellige aldersgrupper, lokaliteter og situationer ændrer ikke ved hovedkonklusionen. Mænd taler mest.

»Når vi eksempelvis analyserer kommunikationen i familier, viser det sig typisk, at manden taler mest. Faktisk viser en af vores opgørelser, at han optager 65 procent af taletiden«, fortæller Hans Jørgen Ladegaard til nyheder fra Syddansk Universitet.

Det skyldes, at manden typisk tiltager sig megen taletid ad gangen, mens kvinden tenderer til at stille flere mindre spørgsmål og med kommentarer holder samtalen i gang.

De personer, der har medvirket i undersøgelserne er blevet spurgt om, hvilket køn, de mente, talte mest. Og svaret levede op til myten. Kvinderne selv mener også, at kvinder taler mest. Og afbryder mest. Men det er faktisk mændene, der gør det – i børnehaven, på universitetet, til møde.

Hans Jørgen Ladegaard forklarer:

»Der tegner sig et klart mønster, hvor mænd langt oftere afbryder kvinder, end de afbryder andre mænd. Og i børnehaven og skolen afbryder drengene meget mere end pigerne. Der er også forskel på, hvordan kønnene reagerer på afbrydelserne: Pigerne tier ofte stille, mens drengene blot hæver røsten og fortsætter i munden på hinanden.«

Årsagen til de forskellige kommunikationsformer skal efter Hans Jørgen Ladegaards opfattelse findes i socialisering fra barnsben. Piger skal være søde og lidt tilbageholdende, og drengene skal være »raske« drenge, der gerne må agerer agressivt og konkurrencepræget.

Af Linda Hansen/Monsun

Du kan læse om undersøgelsen hos Syddansk Universitet