Det er et globalt projekt, der startede officielt i Sao Paolo i Brasilien på Kvindernes International Kampdag, den 8. marts i år.

Forud for demonstrationen i Sao Paolo med 40.000 kvinder var gået lang tids forberedelse, møder og skriverier på tværs af grænser for at nå til enighed om et charter. Det er det charter, vedtaget i 163 lande, der nu sendes som stafet over hele kloden og som lørdag den 4. juni modtages af den danske arrangørgruppe på Christianshavns Torv.

Den danske arrangørgruppe består af kvinder fra Dannerhuset, Dansk Kvindesamfund, Ungdomshuset, Enhedslistens kvinder samt Palæstina-aktvivister, demos Kvindegruppe og enkeltpersoner.

Arrangørgruppen skriver: »Det globale charter udfordrer de normer, som legitimerer og accepterer anvendelse af vold mellem mænd og kvinder og mellem folkeslag. Hvor bliver vores vrede af? Hvor er vores fælles handlinger? Slip bitchen løs, hun finder sig ikke i hvad som helst!«

Global feministisk solidaritet

Charteret, der danner grundlag for Kvinders Verdensmarch, handler overordnet om at bekæmpe fattigdom og vold mod kvinder. Det blev vedtaget i december 2004 i Kigali i Rwanda.

Indtil den 17. oktober rejser stafetten gennem forskellige lande, med demonstrationer, møder og fester i kølvandet. Kulminationen er den 17. oktober, hvor rejsen ender i Ouagadougou i Burkina Faso, et af verdens fattigste lande. Dagen er erklæret global aktionsdag under parolen »24 timers global feministisk solidaritet«.

I Danmark vil der ifølge arrangørgruppens hjemmeside, blive rejst »politiske krav, som et resultat af Kvinders Verdensmarch«.

Men allerede lørdag den 4. juni er der mulighed for søster-solidaritet. Stafetten modtages fra den hollandske delegation kl. 16.00 på Christianshavns Torv i København. Her er der demonstration, gøgl og taler fra hollandske, svenske og danske feminister.

Bagefter er der lagt op til politisk kvindefest i den Grå Hal på Christiania.

Ønskes: Omfordeling. Haves: Dobbeltarbejde

Udover det generelle charter, som alle grupper har tilsluttet sig, har de enkelte lande sat fokus på særlige regionale, sociale og økonomiske problemstillinger.

Som f.eks. mexikanske kvinder, der kritiserer den globale fordeling af økonomiske goder med et eksempel fra Mexico:

»Præsidenten for firmaet Nike har en personligformue på 4,5 mia. dollars, inklusiv en årsløn på 1 mio. dollars. En indonesisk kvinde, der arbejder for Nike’s underleverandører rundt omkring i verden tjener 360 dollars om året. det betyder, at hun skal arbejde i 15 århundreder for at tjene det samme som præsidenten.«

Udover det dårligt lønnede arbejde, er også det ulønnede arbejde et fokusområde. Husarbejde og omsorgsarbejde påskønnes ikke og oftest er det for kvinder en dobbelt arbejdsbyrde, da de både skal skaffe penge og passe hjem, børn og mand.

Vold er primær dødsårsag

Grupper i mange lande prioriterer kampen mod seksuel vold i forskellige former. Det er f.eks. voldtægt både i ægteskaber og som våben i krig. Den koreanske deltagergruppe beskriver voldtægt i krig som en dobbeltfunktion. Dels er det demoraliserende, dels at »kvinders kroppe stadig opfattes som belønning«.

Et eksempel er Rwanda, da folkemordet var på sit højeste i 1994-1995. der er ikke lavet tilbundsgående undersøgelse af antallet af voldtægter, men så mange som en kvart million piger og kvinder oplevede voldtægt.

Også vold mod kvinder er et stort tema, også for den danske arrangørgruppe. Det er med god grund – i både I- og U-lande. I Norge er hver fjerde kvinde udsat for seksuel vold eller anden fysisk vold fra partneren. Hvert år bliver mere end fire millioner kvinder i USA ofre for fysisk vold, udøvet af ægtemænd, kærester eller bekendte. Hvert år bliver 14.000 kvinder i Rusland dræbt af deres ægtemand eller et andet mandligt familiemedlem.

585.000 døde ifbm. graviditet

Bedre sanitære og medicinske forhold kan forhindre dødsfald, der på årsbasis koster omkring 585.000 kvinder livet. Komplikationer i forbindelse med graviditet, fødsel og abort kan afhjælpes.

Det er et massivt problem på den sydlige halvkugle. En ud af 21 kvinder i Afrika dør i forbindelse med graviditet. I Nordeuropa er det en ud af 10.000 kvinder.

Ifølge FN bor omkring 600 millioner mennesker i usunde og farlige omgivelser, og nogle steder er dødsfald i forbindelse med graviditet den primære dødsårsag blandt unge kvinder.

Drenge foretrækkes

Fra Chile er det vurderingen af sønner som mere værdifulde end døtre, der problematiseres. Drab på pigebørn eller abort af fostre er den ekstreme form, men også opvækstvilkår, hvor sønner får bedre og mere mad, bedre sundhedspleje og behandles med større respekt end døtre skal stoppes.

Den chilenske gruppe skriver, at »1 million piger er fraværende i befolkningsstatistikker globalt, på grund af præferencen for at få sønner.« Problemet er stort i bl.a. Kina, Indien og Korea, selvom det officielt er forbudt.

Et andet problem, der forstærker præferencen for at få sønner fremfor døtre, er medgifts-problemet i bl.a. Indien. Hver dag brændes fem kvinder med døden eller svære lidelser til følge.

Traditionelt skal brudens familie levere en medgift til ægtemandens familie. utilfredshed med medgiften ender ofte i vold. Og i nogle tilfælde med, at manden forsøger at skaffe sig af med hustruen ved et »uheld«, oftest en ovn, der eksploderer.

På trods af øget fokus på problemet, er lokale myndigheder ofte eftergivende og henholder sig mere til tradition end til lov.

Så der er demonstrationer og aktioner i vente, worldwide.

Af Linda Hansen/Monsun

Besøg den danske hjemmeside for Kvinders Verdensmarch 2005

Besøg World March of Women (på engelsk)

Se programmet for demonstration og kvindefest den 4. juni