Hvis der skulle være kønsbalance i fagbevægelsen, ville det kræve massive udskiftninger i hele systemet:
* Syv af de 19 LO-forbund skulle skifte deres formænd ud med kvinder.
* Forretningsudvalgene/daglig ledelse skulle skifte 25 mænd ud med kvinder.
* Hovedbestyrelserne skulle skifte 102 mænd ud med kvinder.
* Kongresserne skulle skifte 540 delegerede ud.
* En kønsbalance blandt afdelingsformændene – svarende til medlemssammensætningen – ville kræve udskiftning af 84 mænd.
* Og ude på arbejdspladserne skulle 1.202 mandlige valgte tillidsrepræsentanter og 1.285 sikkerhedsrepræsentanter skiftes ud med kvinder.
Tallene fremgår af et såkaldt ligestillingsregnskab, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har udarbejdet for LO som resultat af en ligestillingsstrategi, der blev vedtaget på LO’s kongres i 2003.
Foreløbig succes for 3F
Men selvom rapporten er meget grundig, kan realiteterne komme til at se endnu værre ud. CASA’s ligestillingsregnskab er nemlig udarbejdet for 2004, og opregner derfor ikke resultatet af fusionen mellem Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og SiD fra 1. januar i år.
Foreløbigt tyder det dog ikke på, at KAD er blevet slugt af det mandsdominerede SiD, når det gælder kønsfordelingen på ledende poster i Fagligt Fælles Forbund.
Ifølge et nyt ligestillingsregnskab for 3F, som Fagbladet har udarbejdet, er 33 procent af gruppeformænd og -næstformænd kvinder, 36 procent af medlemmerne i 3F’s daglige ledelse er kvinder, mens de seks udvalg under hovedbestyrelsen har 43 procent kvindelige medlemmer.
Til gengæld har 91 procent af 3F’s lokalafdelinger en mand som leder, mens 42 procent af de lokale næstformænd derimod er kvinder.
Hvis de ledende poster skulle fordeles i forhold til kønsfordelingen i 3F, skulle 33 procent kvinder i daglig ledelse, hovedbestyrelse, blandt afdelingsformændene og så videre være kvinder.
3F har ikke indført nogle kvoter for kønsrepræsentationen, og fordelingen er dermed sket frivilligt.
Ifølge Jane Korczak, der tidligere var næstformand i Kvindeligt Arbejderforbund og i dag er én af to næstformænd i 3F, ville fordelingen efter al sandsynlighed have været mere skæv, hvis det ikke havde været for en aftale mellem de to fusionerende forbund om såkaldt »fair repræsentation«.
Aftalen skulle sikre en retfærdig fordeling af de to fagforbund i det nye fagforbunds forskellige organer.
I første omgang er det sket efter en fordelingsnøgle på 20 procent til KAD og 80 procent til SiD, hvilket svarer til, hvor mange medlemmer de to forbund tog med ind i 3F.
– Det er min klare overbevisning, at fair repræsentation har hjulpet til den kønsfordeling, som vi nu ser resultaterne af. Den har været nødvendig, selvom nogen synes det har været besværligt, siger hun til 3F.dk.
Kønspolitisk stilstand
Den omfattende rapport opregner ikke bare den kønsmæssige ubalance i de valgte og styrende organer, men prøver også at gøre status over hvordan det går med forbundenes, kartellernes og landsorganisationens ligestillingspolitiske aktiviteter.
For eksempel betød fusionen, at KAD’s formand Lillian Knudsen måtte overlade sin toppost i LO til elektrikernes formand, Erik Andersson.
Set over en årrække er billedet endda det samme. CASA har nemlig tidligere lavet undersøgelser af repræsentationen i LO-fagbevægelsen, og resultatet er, at kønsbalancen står så godt som stille. Generelt viser billedet, at fremgang ét sted modsvares af tilbagegang et andet.
Fagforbund nøler
Et andet opsigtsvækkende resultat af rapporten er, at fagforbundene i vid udstrækning ser stort på et af de krav til arbejdsgiverne, der ellers har væres fagbevægelsens kæphest i de seneste år: kønsopdelte lønstatistikker.
Oplysninger om lønforhold skal være tilgængelige for de ansatte, så alle kan tjekke efter om forbuddet mod mod kønsbestemt løndiskrimination efterleves.
Men når det kommer til fagbevægelsen selv, der beskæftiger tusindvis af mennesker, har kun to ud af de 19 forbund – Socialpædagogernes Landsforbund og Teknisk Landsforbund – nemlig taget sig sammen til at udarbejde opgørelser for deres egne ansatte. Og kun et mindretal af organisationerne har ligelønnen som et mål i personalepolitikken.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96