– Det er simpelthen for ringe at lade socialministerens bekymrede ord om vold mod kvinder og børn følge af blot 60 millioner kroner over de næste fire år, hvoraf halvdelen gives til arbejde med voldelige mænd.

Sådan lyder dommen over VK-regeringens handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder på den internationale dag mod vold mod kvinder den 25. november.

Udtalelsen fra Kvindeligt Selskabs forkvinde, Hanne Bille, stammer fra en pressemeddelelse fra en række kvindeorganisationer, der skyder med skarpt på regeringens handlingsplan.

Reaktionen kommer efter social- og ligestillingsministerens offentlige bekymring i forbindelse med rapporten »Mænds vold mod kvinder«. Rapporten, der er udgivet af bl.a. Ministeriet for Ligestilling, giver for første gang et samlet overblik over omfanget af volden, og Venstre-ministeren Eva Kjer Hansen kaldte rapporten »barsk læsning«.

Europæisk massemord på kvinder

Ifølge meget usikre opgørelser over volden mod kvinder på europæisk plan, bliver omkring 1.000 kvinder i de 25 EU-lande hvert år dræbt af den vold, deres partner udsætter dem for.

Alligevel går det stadig trægt med at få udarbejdet EU-direktiver om bekæmpelse af vold mod kvinder. Den Europæiske Kvindelobby har ellers i flere omgang forsøgt at få EU-Kommissionen til at tage et sådant initiativ, men det er gentagne gange blevet afvist med henvisning til, at volden hører under strafferetten, som er et nationalt anliggende.

Ifølge en statistik fra 2002 udarbejdet af Europarådets parlamentariske forsamling, ligger Danmark på en femteplads, når det gælder kvinder, der bliver dræbt af deres mandlige partner. Opgørelsen er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, fordi de forskellige lande udarbejder statistikkerne forskelligt.

Men ifølge en undersøgelse, der tidligere i år blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger, er der intet, der tyder på, at volden mod kvinder i Danmark er faldende. Til gengæld er især de unge kvinder begyndt at sige mere klart fra. Således er antallet af unge kvinder, som anmelder vold begået af deres mandlige partner, tredoblet i de seneste fem år.

Ifølge Karin Helweg-Larsen, der er seniorforsker og speciallæge på Institut for Folkesundhed, hænger det sammen med, at der op gennem 1990’erne har været stor fokus på vold mod kvinder.

– Flere af de unge har lært, at hustruvold ikke er et privat, men et alment problem, siger Karin Helweg-Larsen til gratisavisen Urban.

Regeringsplan forudsætter frivillige kvinder

Regeringen har netop afsat 60 millioner kroner, der over en periode på fire år skal være med til at bringe antallet af voldsramte kvinder ned. Ifølge handlingsplanen skal halvdelen af pengene gå til forebyggelse i form af behandlingstilbud til voldelige mænd, og derudover står der information og uddannelse af fagfolk på programmet.

Men det forslår ingen steder, lyder kritikken fra kvindeorganisationerne. For mens de voldelige mænd nu får udsigt til professionel hjælp, bygger regeringens plan bl.a. på, at indsatsen på landets krisecentre hovedsageligt skal bestå af frivillig arbejdskraft.

Ifølge Landsorganisationen for kvindekrisecentre henvendte 5.128 kvinder sig i 2003 med ønske om en plads på et krisecenter, men en tredjedel af disse går i dag forgæves. Af dem der henvender sig, er et stigende antal handicappede og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket stiller nye krav til det personale, der i forvejen i vid udstrækning består af frivillige.

Disse frivillige har ifølge kvindeorganisationerne langt fra »de kompetencer og ressourcer, der skal til for at få kvinderne tilbage i et helt liv, på arbejdsmarkedet mv. Eller har forudsætningerne for at hjælpe børn, der har været udsat for vold, til at bearbejde oplevelsen, fungere i skolen mv.«.

– De 30 mio. kr., der er tilbage i handlingsplanen mod vold over de næste fire år, forslår selvfølgelig langt fra, hvis de 64.000 kvinder, der hvert år er udsat for vold, og deres børn, skal hjælpes individuelt og professionelt. Derfor nærmer det sig hykleri, når socialministeren giver udtryk for, at disse tal er »barsk læsning«, siger Hanne Bille.

Ifølge »Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder«, udgivet den 8. marts 2002, koster volden mod kvinder det danske samfund omkring 370 millioner kr. om året. I dette tal er imidlertid ikke medregnet tabt arbejdsfortjeneste og ekstra støtte i skolen til traumatiserede børn.

– Derfor er regeringens tiltag smålapperi, og et tyndt forsøg på at vise, at man gør noget på et område, der i alt for lang tid har været nedprioriteret, siger Hanne Bille.

Derudover er omkostningerne kun et anslået beløb udregnet på basis af undersøgelser i andre europæiske lande. I realiteten kan det altså vise sig at være langt mere kostbart for samfundet at lade volden hærge i hjemmene.

Er der råd til mænd?

Netop spørgsmålet om de samfundsmæssige omkostninger af volden har fået debatten til at rase i nabolandet Sverige. Her har Vänsterpartiet – en slags søsterparti til SF – stillet forslag i Riksdagen om, at staten foretager en beregning af udgifterne for mænds vold mod kvinder, og at denne beregning følges op af en handlingsplan for, hvordan staten kan påtage sig det finansielle ansvar for driften af bl.a. kvindekrisecentre.

Ifølge opgørelser fra de svenske myndigheder blev der i 2003 anmeldt 237 forsøg på mord eller drab på kvinder, 66 tilfælde af dødelig vold mod kvinder, 22.481 tilfælde af vold mod kvinder, 1.860 tilfælde af grov krænkelse af kvinder og 2.099 voldtægter. Både de svenske myndigheder og kvindekrisecentre regner med, at det reelle tal skal ganges med tre eller fire. Passer den vurdering, svarer det til, at der hver time begås en voldtægt og mellem fem og ti kvinder udsættes for vold i Sverige.

Blandt andet på den baggrund ville Vänsterpartiet med deres forslag til regeringen fastslå, at mænds vold mod kvinder ikke er en marginal foreteelse, der handler om individuelle problemer, men derimod er et samfundsmæssigt problem, der berører mange menneskers liv og hverdag.

Forslaget vakte voldsom røre i den svenske offentlighed, fordi det blev udlagt som et forslag om en særlig beskatning af mændene i Sverige.

Men det afvises af bl.a. Camilla Sköld Jansson, der er ordfører i det feministiske råd i Vänsterpartiets rigsdagsgruppe.

Ligesom de danske kvindeorganisationer protesterer Vänsterpartiet mod den statslige forventning om, at de frivillige ildsjæle på landets kvindekrisecentre bærer ansvaret.

– Det er staten, der må tage hovedansvaret, siger Camilla Sköld Jansson og fortsætter:

– Vi har to krav i forslaget, dels at regeringen igangsætter en undersøgelse for at udvikle og gennemføre en national omkostningsberegning af mænds vold mod kvinder, dels at der udarbejdes et handlingsprogram for, hvordan staten skal tage sit finansielle ansvar for konsekvenserne af mænds vold mod kvinder.

Dansk krav om beregning

Og det svenske initiativ har inspireret danske politikere til et lignende forslag. I oktober foreslog SF’s ligestillingsordfører Anne Grete Holmsgaard således, at den danske ligestillingsminister tog initiativ til en tilsvarende økonomisk beregning af mænds vold mod kvinder i Danmark.

– Vi beregner de økonomiske omkostninger af trafikulykker og det ene og det andet. Mens vold mod kvinder, det er bare noget, vi helst ikke snakker om. Det er uhyre relevant at få opgjort det her, udtalte Anne Grete Holmsgaard til Dagbladet Information.

Ifølge lektor Karen Sjørup, RUC, ville en økonomisk beregning virke som en øjenåbner:

– Det ville chokere borgerne at se, hvor mange penge, volden egentlig koster. Og så ville folk begynde at sige: Hvad kan vi få for de penge i form af daginstitutioner eller pleje til ældre, siger hun til Information.

I USA er det voldsrelaterede fravær fra arbejde og øgede helbredsomkostninger for arbejdsgivere beregnet til at udgøre en udgift på cirka 23 milliarder kroner om året.

I Canada blev omkostningerne af mænds vold mod kvinder udregnet på basis af f.eks. retslige udgifter, medicinsk behandling og fravær fra arbejdet opgjort til cirka fem milliarder kroner årligt.

Lignende omkostningsberegninger er ifølge det svenske Vänsterparti udført i Storbritannien, Holland, Finland och Tyskland.

International mærkedag

Verden over markeres den internationale dag mod vold mod kvinder den 25. november. Siden 1960 er dagen blevet en mere og mere anerkendt mærkedag, der langsomt har spredt sig fra de latinamerikanske lande til resten af verden.

Den 25. november 1960 myrdede det hemmelige politi i Den Dominikanske Republik tre søstre, der indædt havde bekæmpet det diktatur, som herskede i republikken.

Søstrene Mirabal – Patria Mercedes, Minerva og Maria Teresa – blev kendt under kodenavnet »Las Mariposas«, Sommerfuglene, og de var kendt og elsket for deres utrættelige kamp mod diktatoren Rafael Trujillo.

Kvinderne tilbragte syv måneder i fængsel under frygtelige forhold, heraf en stor del i isolation, og derefter omkring fire måneder i husarrest. Ligeledes var deres ægtemænd alle fængslet og underkastet tortur. Alligevel fortsatte Mirabal-søstrene modstanden i det skjulte, og myten om deres mod og styrke voksede i befolkningen.

I forbindelse med et besøg hos deres mænd, der sad i et afsides beliggende fængsel, lagde det hemmelige politi, SIM, en fælde for søstrene. På en øde bjergvej blev deres bil stoppet af fem politifolk, der myrdede kvinderne og deres chauffør med de bare næver. Derefter placerede de ligene i bilen igen, og skubbede den ud over en klippekant for at få det til at ligne et uheld.

I flere latinamerikanske lande begyndte kvinder at markere den 25. november som den internationale dag mod vold mod kvinder, og med tiden spredte dette sig til resten af verden, indtil FN i 1999 officielt udråbte datoen til »International dag for afskaffelse af vold mod kvinder«.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs pressemeddelelse fra Kvindeligt Selskab m.fl.

Download Ligestillingsministeriets rapport om mænds vold mod kvinder (pdf)

Se Amnesty Internationals kampagne mod vold mod kvinder

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)

Joan Søstrene

Dannerhuset

Mødrehjælpen

Foreningen til Beskyttelse Af Voldsramte Kvinder

Kvinderådgivningen – for etniske minoriteter

Dialog Mod Vold - Behandlingstilbud til voldelige mænd og deres familier

Manderådgivningen – Professionel samtale til voldelige mænd

FN’s resolution 54/134 om afskaffelse af vold mod kvinder (engelsk)

Læs Vänsterpartiets forslag til riksdagen (svensk)