Aktivister fra medie-netværket Indymedia.org, som den 7. oktober i år var mål for en FBI-aktion i London, skal blande sig udenom. De er ikke i juridisk forstand en part i sagen om en ugelang FBI-konfiskation af to af deres egne servere. Det skriver den amerikanske statsadvokat, Johnny Sutton fra Austin, Texas, i et svar til Indymedia.org, og afviser dermed en ansøgning om aktindsigt i retsgrundlaget for den politiaktion, som betød, at mere end 20 hjemmesider for det alternative medie-netværk i oktober gik i sort.

Offentlighedens oprigtige interesse

Det amerikanske forbundspoliti FBI konfiskerede de to Indymedia-servere i London, England, fra computerfirmaet Rackspace. FBI gav i den forbindelse Rackspace mundkurv på, og sagde efterfølgende, at FBI ikke havde startet en sag mod medienetværket, men blot assisterede »fremmede magter«.

De to servere blev leveret tilbage til Rackspace efter en uge og siden har spørgsmålene tårnet sig op. Hvem bestilte FBI-aktionen og hvorfor? Hvem er disse »fremmede magter«, og hvad ville de vide? Og hvad laver FBI overhovede i London?

I jagten på svar søgte amerikanske Indymedia-aktivister og deres advokater i Electronic Frontier Foundation (EFF) om at se retsgrundlaget for konfiskationen af serverne, for på den måde at komme tættere på en forklaring.

EFF skrev i deres ansøgning, at »offentligheden og pressen har en oprigtig interesse i at få afklaret under hvis autoritet regeringen kunne forhindre internetudgivere at udøve deres forfatningssikrede rettigheder«, og fortsætter: »hemmelige retskendelser (...) underminerer tilliden til det juridiske system og fratager de berørte en mulighed for at forsvare sig«.

Ansøgningen afvist

Men ansøgningen blev den 9. november afvist af statsadvokat i Texas Johnny Sutton.

De amerikanske myndigheder har slet ikke lov til at løfte sløret for detaljer om aktionen. Den »fremmede magt«, som har bestilt FBI-aktionen mod Indymedia via en tværatlantisk traktat, har nemlig bedt om diskretion, hvilket gør det umuligt for de amerikanske myndigheder at give aktindsigt i sagen, skriver statsadvokaten.

Dertil kommer, at der ifølge traktaten kun er tre parter i denne sag: den amerikanske regering, computerfirmaet Rackspace og »den fremmede magt«.

Og som den endelige trumf for at forsvare fortrolighed i denne sag, konstaterer statsadvokaten, at der er tale om »... en igangværende undersøgelse af terrorisme«, og at Indymedias nysgerrighed ligefrem kan »bringe efterforskningen i alvorlig fare«.

Aktivister anerkender ikke afslag

Den 15. november svarede EFF og Indymedia igen på statsadvokatens afslag. De skriver, at Indymedias forfatningssikrede rettigheder,

der gælder ytringsfriheden og ejendomsretten, er blevet krænket. Indymedia er selvsagt part i sagen, og den amerikanske forfatning må og skal i den forbindelse altid veje tungere end eventuelle traktater med fremmede magter. Derfor anerkender medieaktivisterne ikke afslaget.

Om de amerikanske myndigheders muligheder for at give aktindsigt i retskendelsen skriver aktivisterne, at »den fremmede magt« ganske rigtigt kan ansøge om at få sagen mørklagt.

Men det er altid op til USA at tage stilling og selvstændigt afgøre, om man vil efterkomme ansøgningen, skriver EFF i et brev til den amerikanske statsadvokat.

Indymedia sætter i deres brev navn på »de fremmede magter« og konstaterer:

»Den amerikanske regering har ingen juridiske eller nationale sikkerhedsinteresser på spil her. Der er højest tale om diplomatiske hensyn til en italiensk regering, som tilsyneladende ikke selv finder hemmeligholdelse nødvendig.

Der er ingen risiko for, at eventuelle mistænkte i sagen kan ødelægge beviser, da eventuelle beviser fra Indymedia-serverne allerede er beslaglagt. Vi beder endnu en gang om, at dokumenterne i sagen offentliggøres«.

Indymedia:»Italien står bag«

De amerikanske Indymedia-aktivister skriver om den italienske forbindelse:

»Regeringens reaktion er en indirekte indrømmelse af, at ordren kom fra Italien. FBI har offentligt afvist, at sagen er indenrigs (i USA, red.) og en italiensk offentlig anklager indrømmer at have lavet en ansøgning i forbindelse med en sag mod en anarkistisk gruppe«.

EFF og Indymedia vil nu undersøge om det amerikanske computerfirma Rackspace, der er udbyder for Indymedia, har handlet lovligt, da de uden protester udleverede Indymedias servere til FBI.

Samtidig opfordrer de firmaet til at bakke Indymedia op og protestere mod den tavshedspligt, de er blevet pålagt af de amerikanske myndigheder:

»Rackspace bør kæmpe for deres egne rettigheder og udfordre den tavshedspligt, der forhindre dem i at fortælle deres side af sagen«.

Parlamentsmedlemmer er »dybt bekymrede«

I England har FBI-aktionen været berørt flere gange i parlamentet. Men altid med samme budskab: Det engelske indenrigsministerium ønsker ikke at kommentere sagen.

Man har afvist, at engelske myndigheder har været involveret, på trods af aktionen fandt sted på engelsk jord. Siden har man ikke ville hverken be- eller afkræfte eventuel engelsk viden om sagen.

Men tavsheden er blevet for meget for 26 engelske parlamentsmedlemmer. De har skrevet under på en protestskrivelse, som opfordrer det engelske parlament til at udtrykke »dyb bekymring« over sagen.

De 26 palamentsmedlemmer kræver, at »Indenrigsministeriet fortæller, under hvis autoritet (...) den uafhængige nyhedstjeneste var forhindret i at fungere«, og udtrykker deres »ubehag over dette angreb på ytringsfriheden via internettet«.

Også en lang række journalistforbund fra hele verden har udtrykt deres bekymring over, hvad de betegner som overgreb på ytringsfriheden.

– Når vi snakker om forfatningen, så har Indymedia samme rettigheder som alle andre nyhedsmedier. Regeringen kan ikke lukke New York Times, og de kan ikke lukke Indymedia. Hvis regeringen får lov til at ignorere forfatningen i denne sag, må enhver nyhedsudgiver tænke »bliver jeg den næste?«, siger advokat for EFF, Kevin Bankston.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Læs en oversigt over sagen hos Electronic Frontier Foundation (engelsk)

Læs Modkraft.dk’s tidligere omtale af sagen her