Det er Center for Medier og Demokrati, der har udarbejdet rapporten om danske mediers dækning af krigen i Irak. Det er professor Stig Hjarvard, der har ledet projektet, hvor overskriften lyder, at »krigen blev skildret på kildernes præmisser«.

Ingen debat efter krigsudbruddet

Helt op til krigens udbrud diskuteredes baggrunden for USA og andre landes ønske om at gå i krig mod Irak ivrigt i de danske medier.

Det var beskyldningerne om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al Qaida, der fyldte i pressen. Men efter krigsudbruddet forsvandt debatten og har været væk siden.

Det gælder ikke kun debatten, men også mediedækningen af demonstrationerne og den folkelige modstand mod krigen. Herom skriver Stig Hjarvard:

»Den politiske splittelse såvel i Danmark som internationalt er ikke fraværende, men den legitime uenighed modtager heller ikke nogen særskilt omfattende dækning. Dette ses såvel i forhold til dækningen af den franske og tyske modstand over for krigen såvel politisk som folkeligt, som er begrænset i den undersøgte periode. Både den politiske og offentlige diskussion har en tendens til at forstumme, når koalitionens krigshandlinger for alvor går i gang.«

Masser af militæreksperter

Kilderne til mediernes historier om krigen fylder meget i rapporten. Brugen af militæreksperter var for alle mediers vedkommende meget udbredt. Og da Danmark var og er krigsførende nation, kan ansatte i Forsvaret kun anses for at være parter, ikke uvildige eksperter.

Faktisk udgjorde de militære eksperter hovedparten af de kilder, der blev inviteret i studierne i radio og tv.

En dominerende kildegruppe var selvsagt politikere. Her havde alle medier – både aviser, radio og tv – en jævnt ligelig fordeling af regerings- og oppositionskilder. Hovedvægten lå dog på danske, engelske og amerikanske politikere, fremfor f.eks. irakiske.

Medierne gjorde selv en del ud af at problematisere deres vanskelige arbejdsforhold. Adgangen til uvildig information og konflikten med journalister, der er »embedded« med de militære styrker. (»Embedded« er i rapporten oversat med »indlejret« og dækker over journalister, der får adgang til militære kamphandlinger, men samtidig underlægges militærets censur).

Afhængigheden af militære kilder er endnu større for de æterbårne medier:

»Her peger analysen tillige på, at jo mere nyhedsorienteret et medie er, hvilket især gælder radio og tv, desto mere afhængig vil det være af disse autoritative kilder i leverancen af nyt fra fronten.«

I forbindelse med de indlejrede journalister, fremhæver Stig Hjarvad, at koalitionen med USA i spidsen har haft interesse i »at fremstille krigen som motiveret af demokratiske og humanitære hensigter, hvorfor den måtte føres så skånsomt som muligt og specielt have så få civile ofre som muligt«.

Stig Hjarvad konkluderer, at »på den baggrund må koalitionens evne til at styre medierne betragtes som en succes: Invasionen fremstod relativ skånsom, samtidig med at medierne leverede indtrykket af, at man rapporterede meget tæt på krigens virkelighed bl.a. gennem de indlejrede journalister.«

Mere militær end politik

I danske medier drejede krigen sig om militære manøvrer mere end den politiske baggrund og konsekvenser. Aviserne vægtede de politiske vinkler mest, mens TV – i særdeleshed TV2 – valgte at beskrive krigen som militærmanøvrer.

Konsekvenser var den, at døde og sårede, paradoksalt nok, kom til at fylde meget lidt i krigen. Stig Hjarvad forsøger at forklare det faktum:

»Den måde, man først beskriver og forklarer en krig på, skaber en magtfuld fortolkningsramme og en social realitet, som det siden kan være vanskeligt at ændre på.«

Så da fortolkningsrammen blev etableret som en taktisk og strategisk række af militære manøvrer, blev dette virkeligheden i meget af den danske mediedækning.

Rapporten om de danske medier slutter dog optimistisk med denne konklusion:

»Omfanget af døde og sårede under de forskellige stadier af krigen er gradvist ved at blive afdækket, og medierne har bidraget til at sætte fokus på den tortur, der blev udført i Abu Ghraib-fængslet i Irak. Alt i alt understøtter dette billedet af en journalistik, som både i udlandet og herhjemme er blevet noget mere kritisk, end tilfældet var under selve invasionen.«

Af Linda Hansen/Monun

Download hele rapporten »Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003« hos Center for Medier og Demokrati

Se også CFJEs vidensbase om behandlingen af Irak-krigen på internettet