I 2011 udkom antologien Modvækst – omstilling til fremtiden. Den bidrog til at etablere »modvækst« som den danske betegnelse for den bevægelse, der i det store udland går under betegnelser som »decroissance«, »postwachstum« og »degrowth«.

I antologien argumenterede en række vækstkritikere for, at den endeløse jagt på fortsat økonomisk vækst i den rige del af verden er til stor skade for miljø, samfund og mennesker.

Her fem år senere er opfølgeren så på gaden i form af Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid.

Som titlen afslører, er der denne gang tale om en antologi, der sætter fokus på, hvordan samfundet kan indrettes i en fremtid uden økonomisk vækst.

Ifølge redaktørerne hører vækst-samfundet nemlig fortiden til:

»Det har ganske enkelt nået sine grænser – miljømæssigt, socialt, kulturelt, politisk og også økonomisk – hvorfor vi konfronteres med kriser på stort set alle områder af samfundslivet. [...] Frem for forgæves at forsøge at få gang i væksten på ny, kan vi lige så godt indstille os på et liv efter væksten, dvs. engagere os i den nødvendige og meningsfulde omstilling til et nyt paradigme.« (s. 8)

Konfliktzoner 

Bogens kapitler er inddelt efter fem temaer: Sundhed, uddannelse, arbejde, fællesskab og økonomi. Som redaktørerne forklarer, er disse områder valgt ud fra en betragtning om, at de er afgørende for – og udgør centrale konfliktzoner i – omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Under hvert tema findes også en rundbordssamtale mellem forfatterne til temaets kapitler. Bogens forfattere – som blandt andet tæller græsrødder, studerende, universitetsansatte og en bankdirektør – kommer vidt omkring.

Her et par nedslag:

Peter la Cour argumenterer for, at sundhed bør tænkes på en langt bredere måde, end det sker i dag, og anskues som et biologisk, socialt, eksistentielt og psykologisk fænomen.

I samme dur foreslår Anne Grete Claudi Jensen, at fokus flyttes fra behandling af sygdom til at der skabes rammer for, at vi kan fremme vores egen, andres og naturens sundhed.

Knud Illeris og Jeppe Læssøe påpeger nødvendigheden af, at bæredygtighed i langt højere grad end i dag indtænkes på alle trin i uddannelsessystemet.

Karsten Munk-Petersen og Ole Busck slår til lyd for et mere inkluderende arbejdsmarked.

Busck ønsker et opgør med »den evige trædemølle« og fremhæver at »en bedre og mere retfærdig fordeling af arbejdet er klart et nødvendigt led i en modvækststrategi. Det indebærer mindre arbejde til dem, der i dag allerede har rigeligt, og for dem indebærer det også mindre i lønningsposen, hvis det samtidig gennemføres i et opgør med produktivitetsjagten.« (s. 170).

Ønsket om et opgør med hamsterhjulet finder man også hos Kristine Holten-Andersen, som i et af bogens bedste kapitler beskæftiger sig med, hvordan vi kan generobre magten over vores egen tid og derigennem gøre op med et accelererende samfunds tidstyranni.

Stig Melgaard og Peter Nielsen langer i deres kapitler ud efter den dominerende økonomiske videnskab og konsensus, mens Lars Pehrson (direktør for Merkur Andelskasse) sætter fokus på, hvordan den finansielle sektor kan understøtte omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Det skal i den forbindelse fremhæves som en styrke ved Livet efter væksten, at den udover at udvikle fremtidsvisioner også beskæftiger sig med eksisterende initiativer, som kan tjene som inspiration for en bredere samfundsmæssig omstilling.

Som når Søren Hermansen fortæller om omstillingen på Samsø, når Elsebeth Lægaard m.fl. giver et indblik i hverdagen på Svanholm og når Karen MacLean deler ud af sine erfaringer med Den Grønne Friskole.

En bog der går imod strømmen

Redaktørerne og forfatterne fortjener stor ros for Livet efter væksten.

Det er i den grad forfriskende, at der her i den nyliberale konkurrencestats tidsalder, en tid hvor vækst-tankegangen i uhyggelig grad gennemsyrer vores kultur og samfundsinstitutioner, udkommer en bog som denne.

Selvfølgelig skal man ikke overvurdere betydningen af en bog, men det giver alligevel grund til at optimisme, at der her i landet findes en gruppe kloge og besindige mennesker, som går imod strømmen og præsenterer deres visioner for et radikalt anderledes samfund.

Sådanne visioner er selve forudsætningen for, at vi i det hele taget kan begynde at forestille os, hvordan livet efter væksten kunne se ud.

Omstillingens slagsider 

I den sammenhæng kunne jeg dog godt have ønsket mig, at alle kapitler eksplicit havde forholdt sig til, hvad en fremtid uden økonomisk vækst indebærer.

I en del kapitler relateres de skitserede visioner således ikke direkte til et efter-vækst scenarie, hvorfor de får karakter af at være mere generelle visioner.

Under det i øvrigt interessante sundhedstema kunne det eksempelvis have været relevant med nogle refleksioner over, hvad der rent faktisk er muligt i et efter-vækst samfund. Det bliver fornuftigt nok påpeget, at sundhed handler om meget andet end behandling af sygdom. Men vil der stadig være mulighed for at foretage højteknologiske indgreb og for at tilbyde dyr medicin til alvorligt syge patienter?

Omstillingen til et system, der ikke er baseret på vækst, er nødvendig. Men livet efter væksten bliver næppe en dans på roser. Det hævder bogen bestemt heller ikke at det gør, men ligesom i store dele af den internationale litteratur om »degrowth« er der en tendens til at underspille slagsiderne.

Årets julegaveidé?

På bundlinjen står, at Livet efter væksten er en vellykket og inspirerende antologi.

Det er også værd at nævne, at teksten på bedste vis er understøttet af informative figurer og finurlige illustrationer, hvilket yderligere bidrager til at øge læseglæden.

Julegaver og modvækst harmonerer ikke altid, men dette er en bog, man bør overveje at forære til sine nærmeste ved den kommende højtid. Også – eller rettere især – til ham eller hende ”der har alt”.

John Holten-Andersen, Marie Holt Richter, Anne Grete Claudi Jensen, Stig Meldgaard, Rahel Wolff, Janek Eskildsen og Kristine Holten-Andersen (red.): Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid. Forlaget Hovedland, 2016 (304 sider, ISBN: 978-87-7070)

Hubert Buch-Hansen er lektor ved Department of Business and Politics, CBS.