Giver det stadig mening at bruge 1. Maj som en politisk kampplads?

I anledningen af Arbejdernes internationale kampdag har Modkraft bedt en række fagligt aktive og arrangører af nogle dette års demonstrationer om at svare på spørgsmål om, hvad de kæmper for, og hvorfor de synes, det er relevant at lave markeringer 1. maj. 

Se resten af Modkraft-temaet »1. maj som politisk kampplads i 2016?« her.

Læs Modkrafts linksamling om 1. maj her.

Fagforeningen for IT-professionelle, PROSA markerer dagen under overskriften »styrk det digitale selvforsvar – også i arbejdslivet«

Se begivenheden på Facebook 

Har I nogle markeringer af 1. maj, og hvorfor er det relevant?

For nogle år siden var vi unge i afdelingen, der kom til at lufte, at vi ikke gad at komme til 1.maj.

Det var garanteret kedeligt. Ikke at vi nogensinde havde været til 1.maj i fagforeningen. Men det var vores indtryk. Så sagde vores daværende formand: Fint så er det jer, der er ansvarlige. I står for det.

Det blev vi jo så nød til at gøre, og lige siden har vi gået alt for meget op i det… Vi har fastholdt vores sædvanlige morgenmøde i afdelingen, men efterfølgende er der fri leg. I år laver vi optog med lydvogn, DJs og fyrværkeri og vi har fået organiseret et 400 m2 stort område i fælledparken med telt, bar og happening.

Vi går efter, at 1.maj skal være noget vi kan forholde os til, og som vi som it-professionelle mener er relevant og aktuelt. Derfor er vores temaer gerne noget med masseovervågning og vores arbejdsliv. I år er temaet feks. »Styrk det digitale selvforsvar – også i arbejdslivet.«

 

Udtryksmæssigt skiller vi os meget ud. Da vi havde tema om masseovervågning var vi selvfølgelig i fuld storm trooper udstyr for at vise at, når selv troopere gør oprør er det alvorligt og da vi mente, at en EU-handelsaftale var hjernedød lavede vi selvfølgelig en Zombie-walk.

Hvad er de vigtigste kampe lige nu og hvorfor?

Der er mange. Men den vi primært kæmper, er kampen imod masseovervågning. Som IT-professionelle har vi det helt tæt på kroppen. Teknologi kan bruges både til godt og ondt, og vi ser desværre, at den i stigende grad bliver brugt uden omtanke for os som borgere. Som frihedselskende nørder er det virkelig afgørende, at det ikke er profit og magthavere der bestemmer vores fags fremtid. 

Hvorfor tror du, at der er mindre tilslutning til røde fagforeninger i dag?

Jeg ser ikke fagforeninger som røde eller blå. Der er fagforeninger, der laver det medlemmerne ønsker, de skal lave. Og så er der fagforeninger hvor linjen bestemmes af en lille elite.

F.eks. skal PROSA være en sammenslutning AF It-professionelle og ikke et servicekontor FOR kontingentkvæg, som kører en dagsorden, der ikke er demokratisk besluttet.

Hvis folk ikke ønsker at melde sig ind i en fagforening er det måske ikke dem der er noget galt med. Måske er det fagforeningen der er noget galt med. Vi prøver hele tiden på at inkludere medlemmer på alle planer i stedet for at være service-kontor. Det sjove er at det virker på medlemstallet. Vi er nu en af de hurtigst voksende fagforeninger i Danmark og alene i de sidste 5 år er vi blevet 30% flere på landsplan. 

Hvad vil I gøre for at ændre på udviklingen?

Vi prøver hele tiden at vise, at man får mere magt og indflydelse ved at slippe medlemmerne fri end ved at service dem ihjel. At vores 1. maj er bestemt og styret af de unge medlemmer, der har lyst er et godt eksempel.

Hvem er jeres største konkurrenter, når det kommer til organisering af danske lønarbejdere?

Jeg anerkender ikke ordet konkurrent. Fagbevægelsen er ÉN bevægelse. Ikke forskellige forsikringsselskaber, der slås om kontingentkronerne. Fagligt arbejde handler om at være fede kollegaer, der støtter hinanden. Herefter kan vi begynde at melde folk ind. Fagbevægelsen skal være det værktøj, der styrker os og skaber netværk på tværs af arbejdspladserne.

Hvem er jeres vigtigste allierede og samarbejdspartnere nu?

Det er vores kollegaer. Både de organiserede og de uorganiserede. Men vi skal passe på ikke bare at lukke os ind i vores egen bobbel. F.eks er de arbejdsløse jo ikke på arbejdspladsen. Og derfor kan vi i fagbevægelsen komme til at »glemme« dem. Der er jo også i vores egen interesse at slås for anstændige vilkår for ledige. Jeg kan også selv blive arbejdsløs.

Hvad vil I gøre for at skabe alliancer, der kan komme udenlandske arbejdere i Danmark og danske fagforeninger til gode?

Når udenlandske IT-specialister koster 20% af en tilsvarende dansker, og når udlændinge arbejder op til at 60-70 timer om ugen for samme løn, når de er i Danmark er de en trussel imod os. At påstå det modsatte er sådan lidt halal-hippie agtigt.

Vi har altså to valg. At køre en chauvanistisk strategi, hvor vi prøver at presse dem ud af Danmark eller at inkludere dem som kollegaer. Vi har selvfølgelig valgt at opfatte dem som ligeværdige kollegaer. For hvis vi falder i fælden og begynder og slås internt taber vi begge. F.eks. har vi lige indgået overenskomst med en indisk It-gigant, der har slået sig ned i Ballerup. Her ligestiller vi både de danske og indiske kollegaer. 

Hvilke potentialer, kunne der være i disse alliancer, og hvilke kompromisser er I villige til at indgå for at sikre bedre arbejdsforhold for alle parter, uanset nationalitet?

Jeg opfatter det som en falsk præmis, at vi skulle indgå kompromisser.

I IT-branchen har vi stærke traditioner for, at der er plads til alle. Vi har kollegaer som nogle udefra vil opfatte som dybt mystiske men som vi feks. vil opfatte som en rigtig dygtige til deres fag, og altid giver en hånd. Feks. har It-branchen som vel nogle af de eneste næsten ligeløn imellem mænd og kvinder. Der handler ikke om hvem du er, det handler om, hvad du kan.

Hvad er de største udfordringer for jeres del af fagbevægelsen i de neoliberale konsensus?

At vi nogle gange er for indforståede og ikke inkluderende nok. F.eks. tror jeg ikke, at 75% af befolkningen vil kunne forstå det spørgsmål. 

Hvad definerer jeres politiske grundlag og er det statisk?

Uden medlemmerne har vi intet grundlag, ergo er det dem, og kun dem, der definerer alt, hvad foreningen står for. Det er også derfor, det er så statisk, som vores medlemmer ønsker det skal være.

Hvad handler 1. Maj om?

At hver dag er en kampdag. Men 1.maj tør vi sige det højt. Det gør vi alt for sjældent. 1.maj viser vi styrken i sammenholdet. Der markerer vi, at vi er en forening af medlemmer og ikke et servicekontor for medlemmer.

Hvad skal i lave 2. Maj og fremover?

Det finder vi ud af løbende sammen med medlemmerne.

Vidir Valberg – 27 år gammel, softwareudvikler, bestyrelsesmedlem i PROSA/ØST, medlem af forbundets Organiserings-udvalg og aktiv i PROSAs ungdomsnetværk i København.

Se også Modkraft-tema 2016 »1. maj som en politisk kampplads«. Et tillæg til linksamlingen 1. maj : Historie og traditioner.