Fem borgerinitiativer har lagt sag an mod EU-Kommissionen efter at have fået afvist underskriftindsamlinger, der ellers skulle gøre EU mere demokratisk og sikre større borgerinddragelse. TTIP-modstandere og et initiativ for minoriteters rettigheder har blandt andet modtaget en afvisning.
Med Det Europæiske Borgerinitiativ skulle én million underskrifter give EU-borgere mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte lovforslag.
Men som Modkraft har beskrevet, har initiativet ikke rystet et eneste lovforslag af sig efter de fire år, det har eksisteret.
For som Borgerinitiativet ser ud, kan Kommissionen selv bestemme, om den vil handle på succesfulde initiativer, der har fået en million underskrifter.
Og det har den indtil videre ikke gjort, selvom tre initiativer er nået op på over en million underskrifter.
Flere initiativer bliver imidlertid afvist ved selve registreringen, fordi Kommissionen vurderer, at forslaget ligger uden for rammerne af dens beføjelser.
Det er flere initiativer dog ikke enige i, og fem af dem har derfor lagt sag an mod Kommissionen ved EU-Domstolen.
En af dem er »Stop TTIP,« som ønsker at bremse forhandlingerne mellem USA og EU om den transatlantiske frihandelsaftale.
Find Modkrafts bibliotek om TTIP her
Folkene bag »Stop TTIP« blev overraskede, da de fik at vide, at et borgerinitiativ skal være et forslag til ny lovgivning. Det må altså ikke ændre i eksisterende lovgivning.
Men reglerne gjaldt dog ikke alle, forklarer Michael Efler, koordinator for »Stop TTIP«.
- Et af de borgerinitiativer, der blev registreret, hedder »Ophævelse af traktaten mellem EU og Schweiz«. Men vi må ikke stoppe de igangværende forhandlinger om TTIP, siger Michael Efler om baggrunden for sagsanlægget.
På grund af udsigterne til en langtrukken sagsbehandling besluttede »Stop TTIP« sig derfor for at køre et selvorganiseret borgerinitiativ.
- Vi fandt ud af, at Domstolen er kronisk overbelastet med sager, og det tager meget lang tid for den at komme frem til en beslutning. Især for borgerinitiativer, forklarer Michael Efler.
Et år senere afleverede initiativet 3,2 millioner underskrifter til Kommissionen. Der er dermed det borgerinitiativ, der har samlet flest underskrifter.
Et andet afvist borgerinitiativ er Organisationen Føderalistisk Union af Europæiske Folkegrupper FUEN, som kæmper for syv nye tiltag, der skal forbedre rettighederne for nationale mindretal i EU. Initiativet har ligeledes lagt sag an mod Kommissionen.
Det undrer FUEN, at deres initiativ blev totalt afvist, da nationale mindretal ellers er nævnt i den Europæiske Unions traktat artikel 2, som en gruppe, hvis rettigheder skal sikres.
- Det Europæiske Borgerinitiativ er et instrument til debat og dialog på tværs af det europæiske samfund. Og en debat om minoriteterne i Europa er påtrængende vigtig, forklarer Frank de Boer, juridisk rådgiver i FUEN.
Frank de Boer oplever, at deres borgerinitiativ bliver modarbejdet af flere medlemslande, som ikke ønsker restriktioner på minoritetsområdet.
- De frygter, at minoriteterne får indflydelse i deres land. Slovakiet går imod os i Kommissionen, fordi de har en stor minoritet af ungarer. Og Grækenland går også imod os, siger Frank De Boer.
FUEN afventer stadig domstolens afgørelse og ved, ligesom Stop TTIP, endnu ikke, hvornår den vil være klar.
Michael Efler fra »Stop TTIP« synes, at Det Europæiske Borgerinitiativ er meget tæt på at være en fiasko. Han efterspørger en reform af projektet.
- For at være ærlig, tror jeg ikke på, at det vil udvikle sig til et instrument, hvor man kan ændre noget politisk, siger han.
Men en reform kan Michael Efler kigge langt efter. I marts vendte Kommissionen tilbage på EU-Parlamentets resolution, som blev fremsat i oktober 2015.
Kommissionen afslog at reformere med begrundelsen »Det er for tidligt at lave en revision af lovgivningen i regulationen«.
Det betyder blandt andet, at der ikke vil blive lagt flere kræfter i at udbrede kendskabet til Det Europæiske Borgerinitiativ, selvom mange slet ikke kender til det.
Faktisk viste en undersøgelse foretaget af Nordstat for Altinget.dk i juni 2015, at kun 15 procent af danskerne ved, hvad det Europæiske Borgerinitiativ er.
Det Europæiske Borgerinitiativ blev vedtaget af EU’s medlemslande for præcis fire år siden den 1. april i 2012 i forbindelse med Lissabontraktaten.
Borgerinitiativet blev vedtaget for at komme demokratisk underskud i EU til livs og skaffe mere demokratisk legitimitet til EU.
Og i Kommissionen anser man ikke Det Europæiske Borgerinitiativ som en fiasko.
- Det faktum, at flere initiativer allerede har nået en million underskrifter og modtaget politisk respons, viser, at Det Europæiske Borgerinitiativ virker. Det er et nyt værktøj, men det er allerede fuldt ud funktionelt, siger Natasha Bertaud, som er talsperson i Europa Kommissionen.
- Initiativet skal ligge inden for Den Europæiske Unionstraktat og må derfor ikke være traktatændrende.
- Man skal nedsætte en borgerkomite bestående af syv medlemmer bosat i syv forskellige medlemslande
- Der skal indsamles 1 million underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96