Kommunen må nu ikke længere samarbejde med Islamisk Trossamfund … selv om 8-10 % af byens befolkning er muslimer. Det har et flertal i borgerrepræsentationen netop besluttet i aften 12.11.15.
Vi skal splitte byen op og få folk til at hade hinanden. Det er resultatet.
Den nye skurk i dette er socialdemokraterne – skam over dem! Formanden for Socialdemokraterne Mette Frederiksen havde allerede lagt sig fladt på maven for Venstre og Dansk Folkeparti. Nu er det den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensens tur. Dansk Folkeparti startede med deres fremmedhad– så fik de overbevist de borgerlige og nu er socialdemokraterne løbet efter.
”De er homofober – de går ikke ind for kvindernes ligestilling” råber de.!Hallo? Er der ingen homofober blandt Dansk Folkepartis medlemmer? Er partierne alle tilhængere af kvindernes ligestilling? Hvorfor er der så ingen ligeløn mellem mænd og kvinder? Hvorfor er der så, så mange danskere, der slår deres koner? Er der ingen præster i folkekirken, som er mod kvindelige præster? Skal kommunen så afbryde samarbejdet med kirken? Bob, bob …
I aften har et flertal af borgerrepræsentationen – Konservative, socialdemokrater, Liberal Alliance og Venstre gjort hvad de kunne for at så had og splittelse i vores by, blandt vores naboer, os som bor sammen her.
Lad os vise dem – at sådan bliver det ikke! Københavnerne vil have sammenhold mellem folk fra alle religioner – inklusive os der ikke har nogen gud og kristne, muslimer, buddhister, hinduer osv – for at leve godt sammen som naboer.
Skam over borgerrepræsentationens flertal i aften! [torsdag, 12.nov. 2015. Red.]