Mainstreamfeminister laver kage i den igen...
I hvert fald én uimponeret feminist her.
Til alle jer feminister der oveni købet claimer at være intersektionelle feminister og så samtidigt ønsker freaking Pia Kjærsgaard tillykke med at blive Folketingets første kvindelige forperson (I skriver endda forMAND, gør I ikke?)
Se, at 'være intersektionel' (hint, det kan man ikke 'være', det er en metode), at tænke intersektionelt kræver netop en analyse der transcenderer enkelte kategorier som køn. Køn er ikke eneste undertrykkelseskategori!
Derfor kan man heller ikke prise Marie Antoinette, Madeleine Albright og Hillary Clinton for deres magtudøvelser og magtmisbrug under dække af at de er kvinder. Skal vi også prise den første kvindelige morder, den første kvindelige nazist og den første kvindelige fascist? Jamen tillykke!
Nej, kære feministvenner. Intersektionalitet kræver nemlig en analyse af flere magtfaktorer og undertrykkelsesmekanismer end køn.
Kjærsgaard kan nok så meget have en kusse, og kan nok så meget claime sin hjemmehjælperbaggrund til at forføre arbejderklassen til at stemme for forringelser for sig selv. Men sandheden er at hun er dybt, dybt overprivilegeret hvad angår klasse, magt og adgang til taletid (are you kidding me!?). Og hun bruger den magt til at lege med menneskers liv og død, køre en mangeårig hetz på minoriteter af mange slags og sprede had og opfordre til vold, fx til at folk føler de er berettiget til at rive tørklæder af kvinders hoveder. Ingen tillykker herfra! Og I glemte da vist også lige at sende et lykønskningskort til Eva Braun, Margaret Thatcher, Imelda Marcos, Angélica Rivera, Elba Esther Gordillo og Wu Zetian for blot lige at nævne nogen.
Men lad lige være med at claime 'intersektionalitet'. Det klæ'r jer ikke.