Misforstået modstand

I dag anklager General Wesley Clark Bush-regeringen for ikke at have planlagt efter-krigstidens besættelse ordentligt. Men ifølge den amerikanske mediegruppe Fairness and Accuracy in Reportingdet var det ikke grundlag, han byggede sin før-krigsskepsis på.

I oktober 2002 opfordrede Clark i nyhedsmagasinet Time: »Lad os vente med at angribe«. Han mente, at de amerikanske krigsplaner var præget af for få soldater, forfejlet angrebsplan og mangel på international opbakning.

Han troede derimod dengang fuldt ud på præsident Bushes forsikringer om, at Saddam Husseins regime var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, der udgjorde en trussel mod et amerikanske folk.

Det viste sig senere, at tropperne og planerne faktisk var tilstrækkelige, mens trusselsbilledet har vist sig at være en illusion.

Begejstret for USA’s krigsmaskine

Umiddelbart efter krigen skiftede Clarks skepsis til jubel, da det viste sig, at hans bekymringer om at antallet af soldater ikke var tilstrækkelige, havde været grundløse.

»Befrielsen er nær. Befrielsen, det mægtige gode, der retfærdiggør smertesfulde ofre, udvisker tvivl og forstærker dristig handling«, skrev han i London Times i den 11. april 2003 om den besættelse, han i dag anklager regeringen for ikke at have planlagt ordentligt.

Dagen efter fulgte han op med: »Kampagnen i Irak illustrerer de fortsatte fremskridt i militær teknologi og taktik. Men hvis man skal nævne én vigtig lære må det være denne: Amerikansk militær magt, især når den støttes af Storbrittanniens, kan praktisk taget ikke udfordres i dag. Gå op imod os? Lad være at prøve! Og det er ikke hubris, det er bare simpel fakta.«

Kosovo: Clarks eget Irak

Kritikere mener, at som øvertskommanderende for NATO’s krig mod Serbien i 1999 forestod Clarke en operation, der på mange punkter er åben for samme kritik, som Bush modtager om Irak.

Clark beskriver selv kampagnen for at fordrive den serbiske hær fra Kosovo som en »humanitær« indsats for at forebygge serbisk »etnisk udrensning«.af kosovo-albanerne.

Men Zoltan Grossman fra University of Wisconsin gør opmærksom på, krigen ikke var en følge af, men var startskuddet for en massive serbisk etnisk udrensning.

Clark mener, at NATO’s bombekampagne mod militære og civile mål i Serbien hjalp med til at vælte Slobodan Milosevic, men serbiske oppositionelle anklagede krigen for svække og i sidste ende forsinke deres magtovertagelse.

Clark hævder, at NATO’s besættelse bragte fred til Kosovo, men som øverskommanderende var han klart uforberedt på at styre de etniske konflikter. Han endte med i praksis at støtte den efterfølgende etniske udrensning af roma’er og serbere, som hans tropper passivt var tilskuere til.

»NATO’s minde i eks-Jugoslavien er ikke som en neutral fredsbevarer, men som en hær, der valgte kroatiske og albanske etniske udrenseres side mod serbiske etniske udrenseres side«, skriver Grossmann.

Køligt overblik, når det brænder på

Clark foreslår sig selv om en køligt hoved, der råder til moderation i en tilspidset situation. Men Katrina vanden Heuvel gør i The Nation opnmærksom på, at han ikke altid har opført sig sådan.

I juni 1999 beordrede han faldskærmsoldater at konfrontere en lille russisk styrke, der i forvirringen midtvejs under den serbiske tilbagetrækning fra Kosovo udfordrede NATO’s hævd på Kosovo ved at besætte lufthavnen i Pristina.

Den engelske chef for besættelsesstyrken K-FOR nægtede ifølge The Nation at efterkomme ordren med ordene: »Sir, jeg vil ikke starte Tredje Verdenskrig for dig.«

Derfter forsøgte Clark at bede den amerikanske chef NATO’s Sydkommando om at indsætte kamphelikoptere i Pristinas lufthavn, men denne afviste med henvisning til K-FOR-chefens modstand.

Førtidspension

Situationen endte med at blive løst ad diplomatisk vej, men førte til en senatshøring i USA og var efter sigende med til, at Clark blev pensioneret før tid.

Vanden Heuvel håber, at generalen har lært noget af denne episode, men skriver, at »det ville være rart at høre det fra generalen selv, nu når han har besluttet at stille op til præsidentvalget«.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel på FAIR (engelsk)

Læs Zotran Grossmanns artikel på Common Dreams (engelsk)

Læs artikel i The Nation (engelsk)