I går var jeg på Teaterøen til en performance-festival. Her så jeg ca. 40 min af et skuespil-koncept, der hedder "Thruth or Dare".

Stykket varer i 8 timer og bygger på den sociale leg "sandhed og konsekvens". 5 skuespillere deltager. 4 er aktive på scenen, mens 1 sidder på bænken og er klar til udskiftning.

Der er en klar sammensmeltning mellem det personlige og rollespillet, og efter godt og vel 6 ½ time på de skrå brædder, er alle skuespillere fulde, svedige, beskidte og mentalt brugte. Jeg forestiller mig, at noget fundamentalt i den private karakter, understøtter tilstedeværelsen og skinner igennem i "skuespillet".

Da jeg kommer ind har en af skuespillerne netop været en tur i havnen, og står og ryster af kulde. Dette er ikke mere en forestilling, end det er virkelighed. Jeg genkender desparationen fra sociale konstallationer, hvor en person, måske underspillet men stadig ihærdigt, forsøger at gøre sig succesfuldt bemærket som ressourcestærk og retskaffen.

Min ven og jeg taler sagte om at det er meget tydeligt, at mændene har et socialt sammenhold i rollerne og historierne, som kvinderne ikke rigtig formår at tage medejerskab over. Vi bliver afbrudt af sociale udfordringer, som udspiller sig mellem skuespillerne. En (biologisk mand) fremfører mordet på to (biologiske kvinder), hvorefter han slikker deres fødder og gnider hans bare kønsdele, rundt over deres ankler og fødder. Han stønner og råber at han elsker fissen. Han spiller som han gør efter instruktion, af en anden skuespiller (biologisk mand).

Min ven og jeg kigger på hinaden og konstaterer, at det var lige i tråd med vores observation, at kvinderne blev indsat i en spil død rolle, mens manden skulle være aktiv af seksuel karakter. Meget stereotype roller i aktiv-passiv spændingsfeltet.

Det mest interessante er dog, hvad der kort tid efter udspiller sig mellem 4 af skuespillerne:

A (kvinde) skal forsøge at ophidse B (mand) i virkeligheden. Hun begynder at kilde hans pande med sine fingerspidser, og kører langsomt fingrene gennem hans hår, mens hun meget lavt frempresser nydeseslyde. Hendes fremtoning er klassisk kvindeligt, som taget ud af en 50'er film. Hun svinger sit hår lidenskabeligt tilbage og forsøger at kysse manden. Han er afvisende og begynder at grine let af hende. Han siger højt, at det der altså ikke tænder ham. Det er alt for blidt. Hun bliver synligt ramt og antager en beslutsom positur og er igen på ham. Hun når dog ikke meget, inden han stopper hende, på en let latterliggørende facon. Det virker ikke for ham. Han begynder at instruere hende; måske hun skulle prøve dit. Måske hun skulle prøve dat. Hun er tydeligt presset og det deterministiske blik begynder at søge nedad, mens hun dog stadig er i fysisk kontakt med hans krop.

Her er der heldigvis en fra publikum, der henvisende siger at de måske skulle prøve at bytte rollerne om. Det gør de.

B skal forsøge at ophidse A. Han starter ud med præcis det samme som hende; kærtegner ansigtet og hårbunden. Hun afviser ham med en bemærkning: Hvorfor gør han det samme som hende, når han nu klart havde sagt, at det ikke var ophidsende? Han svarer at det kunne jo være hun kunne lide det, eftersom det var hendes måde at forsøge at tænde ham. Hun er afvisende. Han begynder at blive tydeligt presset, og tager voldsomt fat i hendes brystvorter gennem skjorten, med en bemærkning om at det er fint, så kan han da godt tage ved. Hun er afvisende. Han træder et par skridt tilbage og kommer med et nyt forslag: Ved du hvad!? Jeg tror sgu vi skal skændes lidt. Jeg kan ikke mærke liv i dig. Det er sgu pisse kedeligt (råbende og med hævede arme). Fuck dig din kælling! Din fucking luder! Fuck dig! Kælling! Kælling! (råbende ind i hendes ansigt.)

Her ville man tro at legen ville stoppe men nej. Der er bid.

A vender sig mod B, som har taget fat i hendes arm. De kysser voldsomt. Han ælter hendes brystparti, holder hårdt om hendes bagdel og maner hende i jorden. River i hendes trøje og trækker nederdelen et stykke op. De to andre mandlige skuespillere bliver tydeligt grebet af stemningen, og beslutter sig at deltage. De er nu 3 mænd om A, som ligger forholdsvist passivt på gulvet. B ligger mellem hendes ben og trækker hendes knæ op. De to andre er optagede af hendes bryster. De skiftevis kysser hende.

Sceancen stopper da den sidste skuespiller C, kommer ind fra pause. Hun er sur og stiller sig op og ser nedladende på dem.

De rejser sig alle sammen og ser over på C. Hun begynder at stille spørgsmål ved det der foregår: Tror i ikke at jeg ved hvad der sker? Jeg har stået deroppe på balkonen og set det hele. Hvordan tror i at jeg har det nu? Holder i mig udenfor? Jeg føler mig faktisk holdt lidt udenfor, når jeg går til pause og så sker det her, helt vildt intime, udenom mig. Må jeg stadig gerne være med i gruppen, eller har i fuldstændigt lukket det nu? 

Her stopper så den oplevelse for mig. Jeg er fyldt op af tanker og det er vel måske godt. Min konklusion må blive noget i nærheden af, at jeg så et socialt-realistisk improviseret stykket, af den virkelighed der er fælles for mange mennesker i den her verden, udspille sig i hvad der måske var virkelighed og måske skuespil.

Måske var de i roller, måske var de i det der tager over, når rollen er udkørt og man er på autopilot.