Enhedslisten skal ikke være partiet for ønsketænkning og skønne spildte kræfter. Et svar til Peter Kenworthy.
Peter Kenworthy kommenterer på Modkraft den 16. januar Enhedslistens rolle i forhold til klimakampen og opgøret med den nyliberale kapitalisme. Jeg er langt hen ad vejen enig i hans ønske om at klimaspørgsmålet må stå som det centrale politiske spørgsmål for enhver venstreorienteret progressiv bevægelse og parti.
Men jeg synes, at Peter Kenworthy tegner et forfejlet billede af Enhedslistens arbejde, og at han opstiller en række falske modsætninger. Og så er jeg uenig i hans bærende strategiske pointe.
Kapitalismen og nyliberalismen er i krise. Det er en økonomisk krise med bobler, ulighed og svigtende vækst. Det er en politisk krise med bred folkelig utilfredshed og planer, der ikke virker. Og det er helt grundlæggende en klimakrise, idet vores samfund er på kollisionskurs med planetens klima.
Kriserne hænger sammen, og klimakrisen kan med sin globale rækkevidde og grænseoverskridende karakter være en løftestang for samlende kritik, modstand og visioner.
Her har Enhedslisten en vigtig rolle at spille. Jeg synes at vores nye principprogram er et rigtig godt udgangspunkt.
Vi skal sætte fokus på kapitalismens destruktive væksttvang og den nyliberale politiks katastrofale fejltagelser. For væksten er slut, grøn vækst er en illusion og den nyliberale politik gør kun tingene værre. Der er behov for et opgør med vores økonomiske og politiske vaneforestillinger. Og det skal være et visionært opgør – med rødder i faktiske forhold.
Der er behov for, at vi viser og konkretiserer, hvordan økologi, klima og grøn omstilling kan integreres i alle politiske områder og være en samlende ramme for politisk forandring. Omstilling til en grøn økonomi har stor indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken og familiepolitikken, når vi skal dele arbejdet og reducere arbejdstiden. Det har indflydelse på uddannelsesområdet, hvor forståelse for klima og bæredygtighed skal være centralt i daginstitutioner, i folkeskolen og ikke mindst på erhvervsuddannelserne.
Vi skal gennemgå en ny industriel revolution, hvor håndværk og kvalitet får en helt central placering, når der ikke længere skal være affald, og alt fra vores boliger til vores mobiltelefoner skal kunne skilles ad og genanvendes. Vores ting skal være langtidsholdbare, og de skal kunne repareres, når de går i stykker.
Det er nødvendigt, hvis vi skal have et velstående og lige globalt samfund, som samtidig er fremtidssikret. Og det skal vi.
Kapitalismens vækst og den ulighedsskabende nyliberale politik er ikke kun ødelæggende for samfund og klima. Det indebærer også forringelser for den brede befolkning, her og nu, i vores konkrete liv og arbejde. Vores livskvalitet forringes, når vi presses til at konkurrere mod andre mennesker, når produktivitetsskruen strammes yderligere, og når vi forføres af markedsføringens tomme løfter og politikernes moralske opsange om, at vi skal forbruge for at redde økonomien. Alt sammen desperate udtryk for en samfundsmodel uden fremtid.
Derfor skal vi udvikle og italesætte en vision for et samfund efter væksten, der indebærer fremskridt for den brede befolkning. Lavere arbejdstid vil skabe bedre sammenhængskraft, mindre stress og mere tid til selvbestemte aktiviteter. Mindre overflødigt forbrug vil frigøre resurser til vigtigere samfundsopgaver. Mindre konkurrence og produktivitetspres vil styrke fællesskabet og forbedre velfærden.
Kvalitet og faglig stolthed skal erstatte ræset mod den laveste fællesnævner. Og en fælles vision for bæredygtige fremskridt vil skabe mening og sammenhold i modsætning til den nyliberale kapitalismes ensomme individualisme og hule værdier.
Vi kan i Danmark have et globalt perspektiv ved at gå foran i en udvikling, hvor velstand og velfærd opretholdes, samtidig med at vi radikalt reducerer klimabelastning, resurseforbrug og miljøbelastning i det hele taget.
Jeg er i dag folketingskandidat, og som folketingsmedlem vil jeg arbejde for, at klimakampen står centralt og går på tværs af politiske områder. Og jeg vil kombinere kritikken af den nyliberale kapitalismes destruktive væksteventyr med konkrete og inspirerende visioner for et bedre samfund efter væksten.
Det ser jeg som helt i tråd med Enhedslistens politik. Jeg kan ikke tilslutte mig Peter Kenworthys billede af Enhedslisten som et defensivt parti, der kun satser på parlamentariske småforbedringer og er i lommen på Helle Thorning-Schmidt.
Og jeg synes, at han skaber falske kontraster, når han skarpt modstiller det defensive og det offensive, systemforandringer og småjusteringer, det parlamentariske og bevægelser, samt den nyliberale kapitalisme og et socialistisk alternativ.
Jeg mener, at vi skal være offensive og kæmpe for systemforandringer, men jeg mener samtidig, at vi skal skabe konkrete fremskridt gennem det parlamentariske arbejde, som når vi i en finanslov har fået afsat penge til en ildsjælepulje, der bl.a. støtter udbredelse af byttemarkeder. Når vi fremmer og udvikler det økologiske landbrug og skaber grundlag for højere selvforsyning med fødevarer. Og når vi får skabt en grøn investeringsfond, der skal fremme den grønne omstilling af samfundet
Vi skal arbejde for et socialistisk alternativ, men udgangspunktet for vores politiske arbejde er samfundet, som det er nu. Og i forlængelse heraf er jeg uenig med Peter Kenworthy, som mener, at Enhedslisten først og fremmest skal være med til at skabe en global massebevægelse med en klimavenlig dagsorden. Sådan en bevægelse skal startes af græsrødder på tværs af landegrænser. Vores opgave som parti er at understøtte den slags initiativer mest muligt og skabe tro på, at en anden udvikling er mulig ved at skabe resultater og formulere kritik og visioner her, hvor vi er.
Enhedslisten lægger allerede i dag mange kræfter i at samarbejde med de danske græsrødder på klima- og miljøområdet. Men vi kan ikke skabe noget ud af ingenting. Aktuelt er en global massebevægelse for klimaretfærdighed desværre ren ønsketænkning.
Enhedslisten skal ikke være partiet for luftkasteller og skønne spildte kræfter. Vores arbejde skal være forankret i virkeligheden. Og vi skal appellere bredt. Ikke være partiet for de få og frelste.
Maria Reumert Gjerding er folketingskandidat for Enhedslisten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96