Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > »Vi er jo perverse!«

15. august 2003 - 15:45

»Vi <i>er</i> jo perverse!«

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

»Initiativet til Boycott af Danish Pride« (Initiativet) er et konglumerat af grupperne Homoer for Radikal forandring, Kyske Lily, Female Power Station, Danseskolen Fredagsbio, Piratkopien, Female Fist, Pikfuglen, Dusk-bevægelsen, Barbaras Køkken, Danmarks Sammenbrud, Pussy+, Dåseskjul, Foreningen Mere Sex samt unanvgivne enkeltpersoner.

Danish Pride

Arrangørerne af »Danish (Mermaid) Pride 2003« har i år valgt at tage navneforandring fra de tidligere års Mermaid Pride til nu at hedde Danish (Mermaid) Pride. Og det er et af Initiativets væsentligste kritikpunkter:

Ifølge Initiativet er det udtryk for en stigende tendens til at homoer lefler for normal-heterodanskernes accept.

I en tid præget af racisme og nationalisme er det ikke et specielt progressivt signal at udsende. Tværtimod giver det snarere associationer til »white pride« eller lignende.

»Velhavende, eksotiske, rare bøsser«

Af andre kritikpunkter kan nævnes den stigende kommercialisering af Danish Mermaid Pride, der eliminerer politisk kritik og udelukker fattigrøve og andre mindre pæne elementer fra at deltage i en homokultur.

Paradens udtryk kommer således til at rumme »velhavende, eksotiske, rare bøsser«.

Samt at årets pride-pris uddeles til Dansk Politi – ifølge prisuddeleren fordi politiet passer på og ikke modarbejder optoget – ifølge initiativet er seneste eksempel på Pridens grelle tilpasningsiver.

SKAM-arrangement den 16. august

Repræsentanter fra Initiativet synes, det er en bedre idé at deltage i de alternative »SKAM«-arrangementer rundt omkring i byen. Hvis man ikke lige ved hvad det er, og vel at mærke er bøsse, lesbisk, biseksuel eller trans, kan man slentre forbi H.C. Ørstedsparken, lørdag den 16. august ved 14.00-tiden.

Måske bliver der uddelt en alternativ pris...måske ikke!

Hvad der til gengæld ikke er tvivl om, er, at »Initiativet til Boycott af Danish Pride« ikke vil definere homoseksualitet som noget stuerent. Som een af repræsentanterne udtrykte det: »Vi er jo perverse«.

Initiativet og organisationerner bag kan kontaktes på:

boycottpride@hotmail.com

Læs Initiativets pressemeddelelse på Modkraft

Af Erik Pedersen/Monsun

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96