Otte uddannelsesorganisationer er gået sammen i en kampagne mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Kulminationen er en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 9. oktober.
Elev- og studenterbevægelsen har startet en fælles kampagne for at få fjernet finanslovens nedskæringer på uddannelsesområdet.
Otte uddannelsesorganisationer står bag kampagnen, der kulminerer med en demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag den 9. oktober klokken 16 – samme dag, der er åbningsdebat i Folketinget.
Kampagnen hedder »Unge Kræver Handling– for uddannelse job og bolig« og samler Landssammenslutningen af Handelsskolelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Lærerstuderendes Landskreds, Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd.
Læs artiklen »Unge kæmper mod nedskæringer i finanslov« hos Arbejderen.