"Folket i Gaza har ikke noget at tabe, derfor er de så stærke, og hvis israelerne ikke havde luftvåben, var de løbet skrigende bort".

Sådan indleder Djamahl Duval fra organisationen "Stop the wall" sin fortælling til 10 3F`er på hotellets skybar i Ramallah. 8 timer forinden var vi 10 faglige med forskellig baggrund i 3F, landet i Tel Aviv lufthavn, med alverdens spørgsmål og sikkerhedstjek fra de israelske vagter og lufthavnspersonale.

Tilbage på hotellets skybar, fortæller Djamahl Duval om håb, selvtillid, svigt og brud på internationale konventioner.

"Der er 400.000 palæstinensere som bor på gaden i Gaza efter ødelæggelserne, forårsaget af den israelske hær, og genopbygningen ikke startet endnu". "Israel skal have at vide, at det de gør er kriminelt. På den måde får det palæstinensiske folk håb og selvtillid". Djamahl Duval ridser 3 punkter op som et minimum, der vil give palæstinenserne et håb :

1. Stop for besættelsen

2. En løsning på flygtninge problematikken 

3. Stop for den racistiske diskriminering i Israel, af palæstinenserne

Samtidig siger han, at man skal stoppe med at diskutere, om det skal en 1-stats løsning eller 2-stats løsning, før de ovennævnte punkter 3 punkter er opfyldt. Og lad palæstinenserne selv bestemme hvad de vil.

DHIP

Det Danske Hus I Palæstina som ligger i Ramallah, startede i 2005 som et projekt for at bygge bro mellem danskere, og palæstinensere gennem samarbejde. Onsdag formiddag mødte vi op til et oplæg i DHIP, om samarbejdsprojekter, voluntører og praktikanter i Palæstina. Aktiviteterne i Ramallah er f.eks fotomarathon, Couch talks, koncerter og danske tømrer som bygger legepladser (Danish design) på vestbredden. I Danmark holder man udstillinger, events og auktioner af palæstinensere.  

DHIP fik en halv mio. fra det danske uderigsministerium, til at starte op på. Ellers lever det af donationer fra forskellige organisationer, bl.a 3F, samt medlemsskaber fra danskere, som betaler et årligt kontigent på 100 kr. Udover det, får de ca. 2 mio. kr. om året fra bistandsmidler i Danmark.

3F´s kontor i Ramallah

3F´s samarbejdspartner i Palæstina er PGFTU (Palestinian General Federation of Trade Unions). PGFTU er en af 3 landsorganisationer, og er politisk styret af PLO (Fatah). PGFTU har organiseret ca. 16 % af de palæstinensiske arbejdere. Vi møder Mahdi, som arbejder på 3F´s kontor i Ramallah, der fortæller os at grunden til den lave organiserings procent skyldes, dårlig økonomi hos den palæstinensiske arbejder, samt det faktum at PGFTU samarbejder med med det zionistiske fagforbund Histadrut.

De palæstinensere som arbejder under en israelsk arbejdsgiver betaler 1% af deres løn til Histadrut, hvor halvdelen går til PGFTU. 3F hjælper PGFTU med projekter som indførelse af en lovgivningsmæssig mindsteløn. 3F vil ikke officielt, være en del af samarbejdet med Histadrut. De projekter man deltager i skal være gennemsigtige(skuelige). En palæstinensisk kvindelig arbejder typisk for mellem 400-600 shekel (700-1000 kr.) om måneden i bosættelserne for israelske arbejdsgivere.

Den lovgivningsmæssige mindsteløn er sat til 1450 shekel om måneden, men PGFTU vil ikke være en del af aftalen, da de mener at mindstelønnen er for lav. Man kan også udfra kvindernes løn i bosættelserne, se at aftalen ikke bliver håndhævet. Oveni den meget dårlige løn, bliver kvinderne typisk snydt og udsat for sexual chikane. 

Det danske repræsentantskab i Palæstina

Det nærmeste vi kommer en ambassade i palæstina, er det danske repræsentantskab som ligger i Ramallah. De administrere 250 mio. kr. årligt, som er det danske bistands bidrag til palæstina. Hamas og PFLP får ikke del i i de danske midler, fordi de står på den internationale terrorliste.

Det gør det svært bl.a at hjælpe med projekter i Gaza. 

Kompleksitet

Der sidder palæstinensiske syersker i Jenin og syer militæruniformer til den israelske hær. Der er palæstinensiske fagforbund som samarbejder med zionistiske fagforbund.

Der er palæstinensiske arbejdere som arbejder under israeler i bosættelserne. Ingen af de 3 nævnte scenarier, er noget palæstinenserner er stolte af. Men i en meget kompleks verden er det en økonomisk nødvendighed.