Jeg kan endnu huske, hvordan den danske VK-regering, trods mange protester, tvangshjemsendte fortvivlede irakiske asylansøgere, som blot ville være i sikkerhed med deres familier i Danmark.

De var flygtet fra den frygtelige krig, der var brudt ud efter USA, og også Danmark, på falske præmisser havde overfaldet deres land. Hundredtusinder af irakiske mænd, kvinder og børn måtte med lemlæstelser på krop og sind betale prisen for vores angivelige ønske om at udbrede demokratiet.

Endnu påstår den tidligere danske udenrigsminister Per Stig Møller, at krigen var retfærdig, på trods af at FN ikke har anerkendt den.

Men situationen i Irak taler i dag sit eget sprog, og vi kender ikke skæbnen for de asylansøgere, vi har nægtet at have boende i Danmark.

Nu er landet i krigstilstand og millioner af mennesker på flugt. USA vil kun hjælpe sine egne borgere i Irak og kun beskytte sin kæmpestore ambassade i Bagdad og sine interesser i den irakiske olieindustri.

Befolkningens angst spiller ikke den store rolle, USA's interesser kommer først.

Og Danmark føler sig ikke medskyldig for den pris, som det irakiske folk har måtte betale og fortsat lider under endnu i dag.

Men den forbryderiske krig har sikret Anders Fogh Rasmussen posten som Natos generalsekretær og Mærsks rederi store gevinster for våbentransporter til Irak, så længe krigen varede.