Behov for kættere i den økonomiske videnskab

 Hvis det er rigtig, at økonomismen er blevet samfundets hemmelige religion, som jeg påstod i en blog (http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/konomismen-som-samfundets-hemme...)   så er der brug for kættere i den økonomiske videnskab, mennesker der kan gør op med de dogmer, der hersker i den dominerende økonomiske videnskab på universiteterne og vil være med til at pille den nuværende økonomiske ”overvidenskab” ned fra piedestalen og gøre den til en ”god tjener” for politikken - en middel-videnskab. Ved en kætter forstås oprindelig en person, som truer med at splitte den kristne menighed.

Det provinsielle danske økonommiljø

Det danske økonomiske videnskabelige miljø er set udefra utroligt provinsielt præget af en mainstream- tænkning. De fleste befinder sig selvfølgelig godt ved at være ”vismænd” og ”præster” at være del af den herskende elite med de privilegier, der hermed følger.

Lad mig give et par eksempler på det økonomiske miljøs lukkethed og mangel på alternativ tænkning og debat.

Den egentlige vismand forlader landet

Først et eksempel hvor svært alternative økonomer kan have det omkring vurdering af finanskrisens udbrud. Der var bl.a. en dansk universitetsøkonom, som meget tidligt advarede mod hele bobleøkonomien og som forudså finanskrisen. Han hed Jakob Brøchner Madsen. Han var professor i økonomi på Københavns Universitet. Allerede helt tilbage fra 2003 advarede han imod det danske boligmarkeds udvikling. Han blev nærmest mobbet af kommentatorer, når han advarede imod den optimisme, der blev udtrykt. Kolleger, Nationalbanken og medier overhørte fuldstændigt advarslerne. Han forlod Danmark i 2006 (og blev professor i Australien), og i hans afskedsforelæsning advarede han imod den danske boligboble og forudsagde et fald på op til 40 %.

Universitetsøkonomer har svigtet i debatten om penge og banker

Tag dernæst den økonomiske debat om penge, banker og regulering af finansvæsnet. Hvor man i England, Tyskland og USA har en livlig debat i de alternative miljøer med deltagelse af fagøkonomer om, hvad penge er (se f.eks. Positive Money (https://www.positivemoney.org/)  og New Economic Foundation (http://www.neweconomics.org/) )er debatten i Danmark meget spag. Det var ikke en universitetsøkonom, der skrev den første kritiske principielle bog om penge og bankvæsen efter finanskrisen. Den blev skrevet af sociologen Ole Bjerg (fra CBS) ”Gode penge. Et kontant svar på gældskrisen.” (Informations Forlag 2013), der forslog et bankvæsen med fuld reserve, som den væsentligste løsning på finanskrisen.

Hvor meget forstår de?

Jo, der har været lidt kritik i Rangvid udvalget (se: http://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf), hvor Finn Østrup udtalte sin sympati for en opdeling af bankerne i forretnings- og investeringsbanker, og Christen Sørensen, der i sin bog om finanskrisen har nævnt en mulighed for noget tilsvarende. (Finanskrisen - kleptokratiets konsekvens, 2013)

Man får en mistanke om, at mange af vores universitetsøkonomer i det hele taget ikke ved noget, hvordan vores penge og banker i det hele taget fungerer.

Få økonomer deltager i kritikken af den økonomiske fornuft

På initiativ af en gruppe idehistorikere blev der i 2001 udgivet en bog med titlen ”Kritik af den økonomiske fornuft – en antologi”. Heri stillede man spørgsmål ved økonomien som videnskab og ideologi. Hvorfor ses den neo-klassiske økonomiske teori og den neo-liberale politik som den naturlige og nødvendige beskrivelse og forståelse af vores samfund? Den økonomiske videnskab fremstiller sig ofte som værdineutral og objektiv, hvorfor økonomien ses som samfundets overvidenskab. Her blev andre forståelse af økonomien præsenteret, den marxistiske, den keynesianske og den økologiske, men karakteristisk nok var der kun bidrag fra to fungerende økonomiske professorer (Niels Kærgaard (Om Løgstrups etik og økonomiens morale) og Jesper Jespersen (Om den økonomistiske fejlslutning)), der ikke brugte deres indlæg til en egentlig analyse og kritik af den dominerende økonomisme. Det mest kritiske og filosofisk reflekterede indlæg blev leveret af afdøde professor Karsten Laursen, der meget tankevækkende mente at ”den økonomiske teori havde udviklet sig til en dybsindig og vanskeligt tilgængelig videnskab uden indlysende jordforbindelse og med større berøringspunkter med rendyrket matematik end med samfundsvidenskab” (s. 287).

Økonomien er blevet ahistorisk, formel og deduktiv

Karsten Laursen har fat i det centrale problem for den økonomiske videnskab. Den er blevet en ahistorisk, formel og deduktiv videnskab. Den er så at sige blevet løftet du af samfundet og naturen, og blevet gjort til en rent matematisk model, med rationelle aktører, der vælger mellem nogle knappe ressourcer. Det har betydet, at abstraktioner bliver betragtet som virkeligheden.

Økonomien kun et middel

I virkeligheden er økonomien kun et middel til realiseringen af andre og videre samfundsmæssige mål så som menneskelig behovstilfredsstillelse, bæredygtighed og en retfærdig fordeling af ressourcer mellem menneskene.

Økonomien må gøres til en moralsk, institutionel og evolutionær samfundsvidenskab

Derfor må den økonomiske videnskab igen gøres til en moralsk videnskab (som den blev betragtet på Adam Smiths tid), en institutionel og evolutionær samfundsvidenskab.

 En pioner: Kenneth E. Boulding

Dette synspunkt er blandt andet blevet fremført af den berømte amerikanske økonom  Kenneth E. Boulding (1910-1993), der i 1968 var præsident for det amerikanske økonom-forbund og måske er mest kendt for sin pionerindsats i den økologiske økonomi ved at bruge den berømte metafor, at vi lever i et rumskib (”spaceships earth”) og derfor bør ophøre med at opføre os som værende i en ”cowboy economy”, men i stedet burde indrette os på at leve i en ”spaceman economy” – en begrænset verden.

For Boulding var økonomiens område ikke kun knyttet til byttet på markedet (exchange), men dækkede også politikkens (staten) område (redistribution) og det sociale områder (reciprocitet). Derfor talte han også om en ”Economy of Love and Fear”, som liggende uden for den traditionelle snævre økonomi.

Provokatorisk forsøgte Boulding at markere den økonomiske videnskabs begrænsninger ved et udsagn om, at der ikke findes en økonomi i sig selv, kun en samfundsvidenskab, der bliver anvendt på økonomiske problemer. ”Economic problems have no sharp edges. They shade off imperceptibly into politics, sociology, and ethics. Indeed, it is hardly an exaggeration to say that the ultimate answer to every economic problem lies in some other field.”

Boulding havde sans for humor og poesi. Hør blot hans korte statement om, hvad matematikken har betydet for økonomien: ”Mathematics brought rigor to Economics. Unfortunately, it also brought mortis.” Rigor mortis betyder dødsstivhed.

Økonomien som en interdisciplinær samfundsvidenskab

I dag burde Kenneth E. Boulding stå som et lysende forbillede for økonomer for, hvorledes man kunne genskabe økonomien som en interdisciplinær samfundsvidenskab. Han var solidt rodfæstet i fagets traditionelle kerne og bevægede sig herudfra ud i politologien (om magt, krig og fred), i sociologien og antropologien (gavebytte reciprocitet og evolution) samt i naturvidenskaben og økologien.

Men hvem kender og bruger hans indsigter blandt danske økonomiske professorer?

Har vi slet ikke kættere i det nuværende økonomiske universitetsmiljø og dets udkanter? Jo. Der findes da Katarina Juselius (KU) (kritik af økonomiske ligevægtsmodeller) Jesper Jespersen (RUC) (keynesianer), Inge Røpke (AAU) (økologisk økonom) Peter Nielsen (RUC) (neomarxist), Anders Lundkvist og Karen Helveg Petersen (marxister på Modkraft). Men der mangler en fælles platform.

I perioden 1975-93 fandtes en forening, der hed Socialistiske Økonomer. I dag ville det være alt for snævert at forsøge at genoplive en sådan forening. I dag er situationen helt anderledes i verden og i den økonomiske fagdisciplin. I dag findes en langt mere broget og mangfoldig modstand imod den dominerende økonomiske teori. Efter finanskrisen fik begrebet heterodoks økonomi et gennembrud. Det er betegnelse for økonomiske retninger der står i modsætning til mainstream-økonomi. I Danmark synes det ikke rigtig at være slået igennem og forekommer alt for akademisk.

Brug for samling af kættere

Hvad der er brug for er en på engang akademisk og tværpolitisk bevægelsesmæssig platform, der som mål har kampen for pluralisme og tværfaglighed på universiteterne og samtidig er forbundet med de sociale bevægelser der kæmper imod økonomismen på alle planer i samfundet.

Litteratur:

Carsten Fenger-Grøn og Jens Erik Kristensen (red). Kritik af den økonomiske fornuft – en antologi. Hans Reitzels Forlag. København 2001.

Kenneth E. Boulding: The Economy of Love and Fear. A Preface to Grants Economics. Wadsworth Publ.  Belmont, California 1973.