Vi er nok mange der har store forventninger til Enhedslisten.  Men det parti giver  mig også skuffelser. Nu hele balladen om børnechecken.

For det første er jeg endnu ikke blevet overbevist det fornuftige i Enhedslistens modstand mod eu-reglen om at børnechecken skal kunne sendes ud af landet til børn i et EU-land.

Dernæst må jeg sige at, Enhedslisten har heller ikke handlet spor klogt i at sige nej til det, som man trods alt blev tilbudt i forhandlingerne med regeringen om denne sociale ydelse.

Såvidt jeg kan forstå, mener Enhedslisten, at børnechecken bliver brugt til at Eu-borgere kommer hertil og accepterer ikke-overenskomstmæssige arbejdsvilkår. Børnechecken skulle ifølge Enhedslisten gøre at det blev mere acceptabelt at arbejde til en lav løn i Danmark under den gældende overenskomsts niveau.

Jeg tror kun børnechecken har yderst ringe betydning for udenlandske arbejderes jobsøgen og for deres accept af roller som løntrykkere og sociale dumpere.

Fra Enhedslisten taler man i denne sag som om man slet ikke er opmærksom på at der faktisk er stærke (og modbydelige) kræfter i gang der åbenbart gerne vil fratage mi grant-arbejdere i Europa de sociale rettigheder de måtte have. De taler med voldsomme ord mod EU-byrokratiet, de skadelige udlændinge, men de taler ikke så meget og slet ikke konkret om det indre marked. De har længe spillet store rolle i Frankrig, en række østeuropalande og nu også kommet til Tyskland og Storbritannien.

MF for Venstre, Kristan Jensen talte i ”Debatten” om det – for ham – herlige i at premierminister David Cameron havde sagt at udlændinge var velkomme til at komme til Storbritannien og arbejde, men ikke for at kræve. Den slags kan de lide at høre i Vesntre.

Mr. Cameron og venstre-mf'eren så vel gerne åbne vide og brede porte for udenlandske arbejdere, fragtaget de velfærdsrettigheder, der ellers fordyrer arbejdskraftens pris. Det vil passe højre-kræfterne særdeles godt, hvis de fik held til yderligere spille lønmodtager-grupper ud mod hinanden i en hjemlig gruppe med sociale rettigheder og en ”fremmed” uden sociale rettigheder. Fra Birmingham til Budapest hyler man om at ”de andre tager vores jobs”.

Den rolle en børnecheck spiller i forhold til social dumpning er meget ringe, er jeg overbevist om. Den har fået stor symbolværdi, men næppe substans-værdi. Det er langt mere værd at stille sig op mod den forskruede højre-bølge, der har rejst sig i flere Eu-lande som kræver at udenlandske arbejdere degraderes længere ned i de enkelte landes hierarki. Man bekæmper selvfølgelig ikke denne populist-bølge ved at identificere sig med Den europæiske Unions frastødende byrokrati og dens jammerlige mangel på demokrati. Blinde høns kan også finde korn og de har (på deres egen bizarre facon) pointer, når de taler mod byrokratiet.

Enhedslisten valgte ikke at tage imod de beskedne tiltag, der blev tilbudt i forhandlingerne med regeringen om børnechecken.

Jeg kan ikke se nogen fornuftmæssig grund til at Enhedslisten sagde nej til det der blev tilbudt. Man ville have mere. Det ville også være lykkeligt. Nu fik man altså intet.

Når Enhedslisten ikke kunne slå til og tage ”denne mindste forbedring” kan jeg kun forklare det med dette partis ulykkelige mangel på politik overfor verden udenfor Danmark. Man kan erklære sig solidarisk med det ene og det andet i den 3. verden. Men en egentlig international orientering har man ikke. Hvad man mener om EU, der er allevegne omkrig os, har man deponeret i en ikke-politisk organisation, kaldet ”Folkebevægelsen”.

Jeg er bekymret for at det skal lykkes det yderste højre at ødelægge de (omend altfor beskedne) lønmodtagerrettigheder og de (omend altfor beskedne) begrænsninger af det indre marked der findes i EU.