
Den militante baskiske separatistbevægelse ETA begynder afvæbning for at forbedre forhandlingsklima med den spanske og franske stat omkring forholdene for politiske fanger.
Endnu et skridt er taget for at stoppe den væbnede konflikt i Baskerlandet.
Således bekræfter The International Verification Commission (IVC), der monitorerer den gensidige våbenhvile, som den militante separatistbevægelse ETA annonceret i 2011, i en pressemeddelese, at ETA nu er påbegyndt en reel afvæbning.
Ifølge ETA sker opmagasineringen af deres våben »uden for operationel afstand« med en intention om at skabe et trygt forhandlingklima mellem bevægelsen og den franske og spanske stat omkring at løse »konsekvenserne« af den mangeårige konflikt i området.
Det drejer sig blandt om at sikre ordentlige forhold og eventuel løsladelse af bevægelsens fængslede aktivister og andre politiske fanger.
Læs artiklen »Basque separatist group ETA to disarm« hos EuroNews.
Læs pressemeddelelsen »International Verification Commission (IVC) Report« hos IVC.
Læs »Kommentar: ETA’s ensidige våbenhvile« hos Modkraft.
Læs artiklen »Menneskeretsdomstol kræver ETA-fange løsladt« hos Modkraft.