Lykke Friis (tidligere klimaminster for Venstre og et liberalt overklasseløg) er nu toppen af poppen på Københavns Universitet. Det betyder hun har den tvivlsomme fornøjelse af at skulle implementere regeringens reform der skal piske de studerende hurtigere igennem uddannelserne. I virkeligheden er reformen en ødelæggelse af elevdemokratiet, en udsmidningstrussel imod de svageste elever eller dem der dumper en eksamen. Nu skal jeg selv forsvare mit speciale på onsdag så det er ved at være slut med studielivet for mig. Alligevel føler jeg at jeg skylder uddannelsessystemet at kæmpe lidt for det. Uden ekstra chancer og orlov havde jeg aldrig fået motivation til at stoppe med at være en kriminel ballademager.
Studenterrådet på KU har indkaldt til en demonstration på Onsdag imod reformen foran Lykkes Kontor. Dette fik hende fluks til at udskyde beslutningen til en syltekrukke og ihærdigt prøver at mane de studerendes frustrationer til jorden med politikersnak. Nedenstående er mit indlæg fra den diskussion.
"Hej Lykke Friis. Det du glemmer er at reformen handler om menneskeliv. På onsdag regner jeg med at kunne kalde mig cand.pæd.psyk hvis jeg består mit specialeforsvar. Jeg er rigtig ked af at jeg ikke kan stå foran dit kontor med alle mine kammerater protestere imod fremdriftsreformen fordi en ting er helt sikkert. Jeg havde ALDRIG nået så langt hvis jeg havde studeret under det regime du snart skal til at stå i spidsen for.
Med min uddannelse skal jeg højest sandsynligt arbejde i den sociale sektor resten af mit liv. Jeg vil gerne lære unge mennesker at uddannelse er vigtig, at de skal passe på sig selv og respektere samfundet. Mine formaninger kommer til at klinge hult når de ikke kommer til at have noget nær de muligheder jeg havde haft.
Det jeg synes der mangler i debatten er at reformen her handler om menneskeliv. Det er ikke fair at en minister der har været 9 år om sin kandidat gør livet utåleligt for studerende i dag. Uddannelser skal ikke være kapløb hvor vi trænes til at sparke de langsommeste ud i et evigt ræs mod bunden. Min uddannelse har for det meste været et rart og lærerigt miljø hvor jeg har lært mig selv, samfundet og gode mennesker at kende.
Jeg vil kæmpe for at næste generation vil få samme muligheder som mig. Jeg har en drøm om at bruge min uddannelse til at gøre samfundet til et bedre sted. Din snak om at vi skulle have demonstreret på det rigtige tidspunkt er tom snak for de fleste af os. Vi var der også i foråret og vi var også vrede. Vi er her nu og vi er endnu mere vrede.
Det her handler om mennesker liv. Hvordan vil du håndtere et universitet fuld af vrede studerende der mister de muligheder både dig og Morten Østergaard har haft i overflod? Hvis du kan overbevise os om at det er Morten Østergaards kontor vi skal stå foran er det fint. Men gør dig ingen illusioner. Vi er HER nu. Og vi går INGEN steder før den reform er trukket tilbage! Hertil og IKKE længere!"