Den 23. maj 2013 fremlagde EU kommissionen et nyt havnedirektivforslag med titlen: »Havne, en motor for vækst«.

I forslaget har kommissionen ikke taget havnearbejdernes organisationsforhold og selvservicering med, velvidende at det ville fremprovokerer aktioner som i kampen mod de havnedirektiver (Port Package 1 og 2) som det gennem internationale, koordinerede havnearbejderprotester er lykkedes at få afvist i 2003 og 2006.

De arbejdsgrupper, der bliver mest berørt af det nye direktiv er lodser, trodsearbejdere og teknisk personale.

Forslaget indeholder et afsnit om minimumkrav til uddannelses- og sikkerhed.

Forslagene skal behandles i et forum, der kaldes »Social Dialog«, og som består af repræsentanter fra Transportkommissionen og arbejdsmarkedsparterne (Danmark har tre repræsentanter i udvalget fra B siden).

EU håber, at man den vej igennem kan sluse flere uspiselige ting ind i den diskussion, såsom selvservicering og organisationsforhold.

Hvis ikke det lykkes, har EU kommissionen allerede nu taget problematikkerne op i et nyt direktivforslag i 2016.

Man kan dermed konstatere, at vi, havnearbejderne, har fået ro til 2016. For vi er af den opfattelse, at det bliver svært at opnå nogle brugbare løsninger i den Sociale Dialog.

Vi vil selvfølgelig arbejde for at disse minimumsgrænser for uddannelse og sikkerhed bliver på så højt et niveau som muligt, men…….

I havnedirektivforslagene 1 og 2, som blev nedstemt i 2003 og 2006, var det officielt kun havnearbejdernes ansættelses- og overenskomstforhold, som EU angreb til fordel for underbetalte søfolk og andre platugler.

Men i 2013 er det ikke bare havnearbejderne, der bliver angrebet af EU. Nej det er alle arbejdstagere, fagforeninger, overenskomster, ansættelsesforhold mv. der angribes af EU´s liberalistiske/kapitalistiske sammenslutning.

Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft (vedtaget eller ej) 1. januar 2009, hvori der står: »Kapitalen frem for det enkelte individ«, kan ingen være i tvivl om, at EU er en liberalistiske/kapitalistisk sammenslutning.

Og ud fra det princip har EU lovgivet siden. Det kan kun betyde forringelser og indgriben i den danske arbejdsmarkedsmodel.

EU´s Liberalistiske/kapitalistiske synpunkter kom bl.a. til udtryk i slutningen af 2012, da økonomikommissær Olli Rehn udtalte, at der er brug »Employment-friendly reforms«, som er beskrevet i rapporten, Labor Market Developoment Europe 2012.

Nogle af forslagene i den »beskæftigelsesvenlige« reform er:

• Yderlig liberalisering af cabotagekørsel - det betyder, at al den snyderi der foregår i dag, skal være fuld lovligt.
• Øge mulighed for midlertidig ansættelse – det betyder øget brug af vikarer, fremme af løsarbejderprincipper, væk med opsigelsesregler. Det vil også betyde, at nuværende overenskomstforhold vil blive tilsidesat.
• Fremme af deltidsansættelser – det betyder det samme som i forrige pind.
• Accept af et vist antal arbejdsløse, så lønnen ikke overophedes – det vil betyder alles kamp mod alle for at overleve. Resultatet er frygt for at blive fyret hos de personer, som har et arbejde.
• Sænkning af minimumslønnen – det vil betyde, at det bliver regeringen, ikke arbejdsmarkeds partnere, der skal forhandle overenskomster, altså en regeringsbestemt mindsteløn.
• Regeringsindgreb til automatisk forlængelse af overenskomsternes varighed eller begrænsning af deres dækning – det betyder igen tilsidesættelse af den danske model.
• Forøgelse af den variable lønandel – det betyder mere akkordbetaling og større slid for at opnå en anstændig løn.
• Fleksibel og øget arbejdstid, lavere overtidssatser –·det betyder …., ja spørg lærerne.
• Begrænsning af faglige organisationers indflydelse på løndannelse – det betyder, at fagbevægelsen skal stækkes, fordi stærke fagforeninger ikke passer ind i den liberalistiske/kapitalistiske model.

Derudover truer Trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank, EBC, og Den Internationale Monetære Fond, IMF) alle lande i EU til at forringe vilkårene for arbejdstagere, hvis kapitalens skabte krise, tvinger lande til at låne penge af EU - spørg bare i alle sydeuropæiske lande.

Man kan altså konstatere, at det ikke kun er havnearbejderne, der er under pres, men hele vores arbejdsmarked.

Desværre må vi også konstatere at vores nuværende nyliberale regering har gennemført meget af ovenstående i samarbejde med de gamle liberalistiske partier.

Ole Nors er havnearbejder og næstformand i Transportgruppen i 3F Aalborg.