Tidlig morgen torsdag den 27. juni ryddede chilensk politi 21 besatte skoler og anholdt 122.

Dagen inden havde skoleelever besat skolerne, der skal bruges som valgsteder i søndagens primærvalg forud for præsidentvalget i november.

Skolebesættelserne var en del af den chilenske studenterbevægelses årelange kamp for en reform af uddannelsessektoren.

Onsdag var op mod 100.000 på gaden. De demonstrerede for bedre fordeling af overskuddet fra Chiles kobber-ressourcer og en reform af uddannelsessystemet.

Chile er verdens største kobber-producent og økonomien er i hurtig udvikling, men landet døjer med ekstrem økonomisk ulighed og et dyrt, privat uddannelsessystem.

Tidligere på dagen havde maskerede unge angrebet en politistation med molotovcocktails og blokeret flere veje med barrikader og brændende dæk. Efter demonstrationen kom det igen til gadekampe mellem maskerede demonstranter og kampklædt politi.

Studenterbevægelsen har lovet flere og større mobiliseringer over de kommende måneder.

Læs artiklen »Chilean protesters in street battles with police« hos The Guardian.

Læs artiklen »Chilean students arrested in school raids after protests« hos BBC.

En lang og sej kamp

Studenterbevægelsen begyndte kampen for et gratis, offentligt uddannelsessystem tilbage i 2011. 

Op mod 200.000 studerende marcherede ugentligt igennem Santiago på trods af politiets konfrontative kurs. Universiteter og skoler var besat i månedsvis. Der var både gadekampe og enorme flashmobs, hvor flere tusind studerende klædt ud som zombier, dukkede op foran præsidentpaladset og udførte den koreograferede dans til Michael Jacksons Thriller.

Ifølge meningsmålinger bakkede op mod tre fjerdedele (72%) af den chilenske befolkning op om studenterbevægelsen. De organiserede såkaldte "cacerolazos" kasserolle-protester i solidaritet med de studerende – en protest-form kendt fra militærdiktatoren Augusto Pinochets sidste dage. Uddannelsessystemets grundlæggende struktur stammer da også fra den tid.

Uddannelse - en profitabel forretning i Chile

Studenterbevægelsen opstod som en reaktion på Chiles ekstremt dyre uddannelsessystem. Ifølge New York Times var det i 2011, det relativt dyreste i verden: En universitetsuddannelse kostede i gennemsnit $3400 om året. Den gennemsnitlige årsløn lå på $8400.

Antallet af studerende på videregående uddannelser er samtidig firedoblet over de sidste tyve år – mange studerendes er de første i deres familie, der kommer på universitetet.

Kun 45% har adgang til gratis gymnasial uddannelse. De fleste gældsætter sig selv og deres familier allerede inden de når så langt som universitetet.

Uddannelse er med andre ord en stor og profitabel forretning i Chile. Selvom det officielt ikke er tilladt at profitere på uddannelse, omgår flere reglerne ved at oprette ejendomsselskaber der lejer bygninger og lokaler til skoler og universiteter. Der er derfor mange økonomiske interesser involveret i, at bevare uddannelsessystemet, som det er nu.

Men Chiles studenterbevægelse fortsætter ufortrødent.