Kapitalismen er et gyldent bur som vi aldrig bliver kvit og som vi sandsynligvis heller ikke kan leve foruden. Jeg mener du kan kæmpe et helt liv og dø for sagen, kun for at få dit fjæs på en T-shirt der facilitere en forretningsmodel og et brand sigtet på segmenter af rebelske teenager.

Kapitalismen gennemsyrer alt i vores samfund og har gjort det i flere generationer. Vi har tilpasset os systemet og gjort det så grundigt og dygtigt, at vi sandsynligvis ville krepere som fisk på land hvis vi endelig ændrede det.

Jeg mener, selv dem der yder kapitalismen hårdest kritik er håbløst afhængige af den og ville sandsynligvis starte med at myrde hinanden over muggent brød ca. 14 dage efter revolutionen. Når hylderne i supermarkedet var tomme og sulten gnavede.

Den afhængighed er i virkeligheden problemet. Vi har ladet kapitalismen vokse til et uhyre. Dem der styre uhyret kan gøre hvad det passer dem, sålænge vi ikke ved hvad vi skulle gøre uden vores uhyre.

Et uhyre som kapitalismen er ikke let at blive kvit. Dels fordi det jo selvfølgelig har nogle åbenlyse fordele, dels fordi det er så indgroet i vores kultur og den måde vi tænker på.

Jeg vil tror at det kommer til at tage 3 generationer og decimere kapitalismen til en størrelse der er fornuftig.

1. generation må lære sig færdighederne og gøre sig gældfri. 2. generation vil få muligheden for selv at vælge sin vej på et oplyst grundlag og 3. generation kan bygge kulturen op, binde den sammen og føre den videre.

Jeg tror at den uafhængighed af systemet er et præmis for et sundt samfund. Lige meget hvilket system vi lever under vil vi altid være underlagt en eller anden form for elite eller herskende klasse, sålænge vi ikke kan klare os selv. Om det er stor kapitalister, folkevalgte bureaukrater, stats embedsmænd eller sjakbajsen på brødfabrikken. Det er sådan set et fedt.

Der er ingen indbyggede stop klodser for den herskende klasse eller eliten, så længe vi er afhængige af det samfund de kontrollere.

I et samfund hvor en stor del af befolkningen faktisk er istand til at klare sig selv, udenom stat og kapital mister begge dele sin magt. I et sådan samfund vil både kapitalen og staten være et redskab for folket og ikke omvendt.