16., 17., 18. og 19. retsmøde i appelsagen mod ROJ TV, Østre Landsret, 6., 7., 11. og 13. marts 2013
Der er ikke den kurder, der ikke får en på huden af x-direktøren for den kurdiske tv-station ROJ TV, når han i vidnestolen i Østre Landsret over fire retsmøder frasiger sig 10 års virksomhed med symbolet for frihedskampen for kurdernes undertrykkelse. Den 54-årige forretningsmand begrunder sit holdningsskift med, at ROJ TV er hans livsforsikring og at det er hans ret at tage, hvad der tilkommer ham.
Udsnit af kunstanimationen ”Quatrosopus”, 2011, Venedig Biennalen, af Han Hoogerbrugge, foto: Lilsim
- Skamfuldt!
Sådan råber den afgåede direktør tværs gennem retslokale 17 fra vidnestolen til sin afløser, nuværende direktør Yilmaz.
- Hvem er spion nu, når Öcalan fører forhandlinger med efterretningstjenesten?
Råber vidnet fortsat.
Den kryptiske meddelelse sigter til de fredsforhandlinger, der lige nu føres i Tyrkiet mellem den isolationsfængslede livstidsfange Abdullah Öcalan fra PKK og den tyrkiske stat, blandt andet repræsenteret af MIT, den tyrkiske efterretningstjeneste. En diskurs som fra januar er intensiveret via gentagne besøg af politikere fra det prokurdiske parti BDP, med fred som mål efter 30 års konflikt.
Og nu måler x-direktøren sig åbenbart med Öcalan, ikonet for millioner af mennesker verden over, mens han snerrer endnu en svada af uforståelige ord over mod sin tidligere kollega, selvsamme han anmeldte til politiet for injurier for hypotetisk at anslå den fyrede x-direktørs motiv som ”spionage” i et interview bragt på MODKRAFT i 2010.
Der er ingen tvivl om anklagemyndighedens kronvidnes opfattelse af sig selv i denne retssag mod ROJ TV, som han selv udtrykker gentagne gange:
- Jeg synes, jeg har gjort det godt!
Han mener, at det er hans ret at tage, hvad han har lyst til.
For ROJ TV er hans egen idé, hans firma, hans projekt, hans ære, fortæller vidnet under domstolens sandheds-ed.
Udsnit af kunstanimationen ”Quatrosopus”, 2011, Venedig Biennalen, af Han Hoogerbrugge, foto: Lilsim
På den ene side fremstiller x-direktøren sig som den, der har gjort usigelig meget for kurderne, ja nærmest som en ”Kurdernes Messias” er han pludselig kommet til kurdernes forening i København med en idé om at lave en tv-station, på flere sprog, ja, for ”det var nemmest hos kurderne”.
Det er vejen til, at hans business realiseres med mange tusinder støttende hænder og lommer i 1999.
På den anden side, 10 år senere, med en mellemregning på op mod en million til personligt forbrug, og 14 dage efter x-direktørens sidste fejlslagne forsøg på at få vist nok fjerde advokat til at tage sin sag, herunder også Dansk Journalistforbund, går han så til politiet.
Her vender han sig for første gang frontalt mod den sag han har arbejdet på sammen med kurderne. Og vælger at følge til punkt og prikke den af Tyrkiets og af Nato udstukne politiske linje overfor kurderne med kriminalisering af indsamling af midler til finasiering af tv-kanalen ROJ TV. En indsamling, der var fuldt lovlig og blåstemplet af blandt andre Danske Bank.
- Jeg opgav alle mine forsøg, tilstår x-direktøren. For det er hans ret.
Udsnit af kunstanimationen ”Quatrosopus”, 2011, Venedig Biennalen, af Han Hoogerbrugge, foto: Lilsim
X’en leverer også fire hemmeligt optagne lydfiler fra egne samtaler med tidligere kolleger og samarbejdspartnere. For det er hans ret, siger han.
Han er også politiet behjælpelig med en omhyggelig foto- og videodokumentation fra sit, igen pludselige og uforklarlige, besøg i PKK’s hovedlejr i Khandil-bjergene. For det er hans ret.
Ligesom han afleverer computerfiler tyvstjålet fra en samarbejdspartner og rejsefælles arbejdsplads til sin egen eksterne harddisk, mens kollegaen sidder i møde. For det er jo hans ret.
- Det er en krænkelse, forklarer han retten om sit motiv for selvtægten.
Og når politiet ikke giver ham hans tilkomne ret hurtigt nok, går han til dagbladet B.dk.
I et ophidset tankemylder rabler vidnet forklaringer af for sine handlinger. Det er meget svært at forstå både ordlyd og det kryptiske indhold, der løber ud i:
- Det er min livsforsikring!
Skal vi så forstå hele denne falden kurderne i ryggen som en sag om en forretningsmand, der har set sit snit til en årelang fortjeneste?
Kan man forestille sig, at den opfindsomme forretningsmand så at sige lukrerer på den frihedskamp kurderne har ført i over 30 år?
Er det således, at x-direktøren, der efter egen karakteristik er teknikkens og kommunikationens mand, også er pengenes mand?
Og nu redder han bare sig selv uden hensyn til, hvad hans handling forårsager?
Eller har han bare igen set sit snit til at opnå økonomisk gevinst i et nyt projekt med nye samarbejdspartere, der blot kræver at fortryde sig selv og 10 års arbejde ?
Udsnit af kunstanimationen ”Quatrosopus”, 2011, Venedig Biennalen, af Han Hoogerbrugge, foto: Lilsim
Det er i al fald den slags spørgsmål, der popper op efter at have overværet vidneafhøring af den fyrede x-direktør over fire retsdage, for en tyk rød tråd i vidneforklaringerne er der på ingen måde. Der er masser af modstridende udsagn, tågede forklaringer i en synkron ført vidneafhøring af anklagemyndigheden.
Ikke ét eneste ord om kurdernes frihedskamp, indholdet af udsendelserne på tv-stationen, kun penge og ære. Det er tilsyneladende ikke indholdet på ROJ TV’s sendeflade , der interesserer, det er projektet, idéen og udviklingen, der er drivet.
End ikke ytrings- og pressefriheden kommer på den afgåede direktørs læber. Det synes slet ikke til stede i hans tanker på noget tidspunkt. Og anklager berører aldrig noget, der ligner.
Hvis det er sådan tingene hænger sammen - eller noget der ligner - hvad sker der så den dag trolden inde i vidnet, ikke mere har brug for den omstillingsparate og ingeniøruddannede forretningsmand eller omvendt?
- Det er ikke en fyring! Det er et kup med trusler og vold!
Irettesætter x-direktør-vidnet forsvarer.
Udsnit af kunstanimationen ”Quatrosopus”, 2011, Venedig Biennalen, af Han Hoogerbrugge, foto: Lilsim
Det er sådan x-direktøren ser sin sag. Sigtelsen mod ROJ TV er for ham ikke en sag om opildnen til had og vold, men det faktum, at han har mistet sin livsforsikring.
Hans version af historien er, at ROJ TV er en god og givtig forretning, der bliver finansieret via lovlige donationer fra mennesker, reklamer og fondsmidler. Lige ind til den dag vidnet står overfor at miste sin direktørstilling grundet milliongæld på firmaets mellemregningskonto til privatforbrug.
I bakspejlet ser vidnet nu alt i et andet lys, fortæller han.
Han påstår, at ROJ TV er overtaget af PKK ved et kup.
Siden han i 2006 pludselig befinder sig i en PKK-lejr i møde med leder Murat Karayilan og 26 andre, selvom vidnet egentlig er på vej til Bagdad for at finde nye investorer til et kommunikationsprojekt i Kurdistan Irak, ved han, at PKK finansierer ROJ TV, forsikrer vidnet domstolen.
At x-direktøren først reelt handler på dette forhold tre år efter ved at gå til politiet, kalder han ”strategi” det ene øjeblik og i et andet moment begrunder han det med, at ”han jo havde lavet en god deal med Karayilan”.
Siden starten i ’99, har forretningsmanden underskrevet og godkendt alt i firmaet, det være sig ansøgninger til Radio- og tv nævnet, fondsansøgninger, regnskaber, ansættelser, pengeindsamlinger, indrykning af annoncer på sendefladen og sågar løbende rapporter til politiet, der forsikrer ærlighed og redelighed i driften af den kurdiske tv-station.
Koordinering af økonomiske støtteindsamlinger fra hele Europa påstår vidnet både at have medvirket til og ikke. Han kalder det blot ”indsamlingsgruppe” og ikke ”EMB”, som det hedder i anklagers dokument. Men jo, vidnet har selv modtaget og transporteret mange kontanter i sin lomme til tv-driften, påstår han.
Til gengæld genkender han ikke et regnskab fundet via belgisk politis ransagninger, der påstås at stamme fra PKK’s mand i Europa , men ”det kan godt være, at sekretæren har udvekslet den slags regnskaber med den belgiske samarbejdspartner. For jeg har problemer med det administrative”, indrømmer han.
Vidnet påstår, at bestyrelsesformanden i ROJ TV er hans sammensvorne, hvilket denne benægter.
Vidnet anerkender ikke sin fyring som sket på grund af et overforbrug og besluttet af en enig bestyrelse; for vidnet er af den opfattelse, at den egentlige fyring udføres af en PKK’er, der pludselig er til stede på kontoret en morgen i 2008.
Under anklagemyndighedens førte synkronafhøring svarer den forurettede x-direktør beredvilligt og oftest med svarene: ”JAH” eller ”det er rigtigt” eller ”sådan var det”.
Men lige så snart forsvarer er spørger, og ikke leder vidnet med opsummerende spørgsmål indeholdende alle oplysninger, flipper han ud og forstår ikke spørgsmålet.
Lige så snart der ligger den mindste mulighed for skyld i et spørgsmål, flipper han ud.
- Du har pligt til at tale sandhed, siger retsformanden til vidnet, da han af forsvarer bliver udspurgt, om han ligger inde med flere hemmelige lydoptagelser.
Det har han. Og når retssagen er slut, så kommer konfrontationerne, spår vidnet kryptisk og væver sig videre ud og ind af forklaringerne om lydfiler, videooptagelser, disses relevans og et kaotisk tankemylder, kun han selv kan følge.
Da retsformanden afslutter mødet klokken 14.30 er vidnet stadig i færd med at råbe over mod den mand, som overtog direktørstolen efter ham, og fik styr på det hele.
Her kan du se hele animationen ”Quatrosopus”, som den hollandske kunstner Han Hoogerbrugge skabte i 2011 til Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen, emnet er Ytringsfrihed.