
Nyt fra Tidsskrifthylden februar 2013
Fra Modkraft Biblioteket (det tidligere Tidsskriftcentret) præsenterer vi som Tidsskriftnyt aktuelle tidsskrifters indhold, denne gang dog fra arkivet:
Kurasje: marxistisk tidsskrift er nu online.
Tidsskriftet startede i 1970 (nr. 1) og sluttede godt 4500 sider senere i 1986 (nr. 38).
Finn Hanssons (daværende redaktør på Kurasje) introduktion til tidsskriftet:
"Kurasje udgav i de 16 år (1070-86) en række artikler af folk på den danske venstrefløj, men oversatte også vægtige bidrag fra venstrefløjstidsskrifter i Tyskland (PROKLA), fra USA (Paul Mattick) og enkelte fra Canada. Tematisk har Kurasje behandlet kapitalistiske kriser, imperialisme og udviklingsproblemstillinger, velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik og spørgsmål om politiske reformer i kapitalismen, samt en række vigtige problemstillinger omkring udviklingen af den marx’ske teori, (kriseteori, statsteori). I Kurasjes redaktion var gennemgående personer Nils Bredsdorff og Peder Lærke, der begge døde i år, samt Leif Hansen, Jens Brinch, Peter Søndergård og undertegnede. Vi, dvs. de tilbageværende redaktionsmedlemmer, har valgt at digitalisere Kurasje for at gøre det tilgængeligt i en tid, hvor trykte og gamle tidsskrifter enten smides ud eller gemmes i dybe kældre på bibliotekerne. Vi tror, at der i de 4500 sider, som alle er på dansk, er analyser og dele heraf, som er relevante for en kritisk tilegnelse af indsigter i den moderne kapitalisme."
Se også:
Tidslinjen 14. september 2012 om Nils Bredsdorff (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret)
Personlisten Paul Mattick (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret)
Emnelisten Karl Marx' 'Kapitalen' og kriseteorier (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret)
Kapitallogik (Leksikon.org)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96