Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Konservativ historieløshed

4. december 2012 - 12:58

Konservativ historieløshed

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Sandberg

Et interessant aspekt ved politisk ideologi er, at det er de, der er allermest optaget af at "forsvare" de nationalistiske symboler, traditioner og myter, som ved allermindst om dem. Måske er denne uvidenhed en del af forklaringen på deres hysteriske kamp?

Først var der Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, der hævdede at kæmpe for at bevare det, der ifølge hans grænseløse historieløshed har været "vores kristne kulturarv gennem 6.000 år". Det er altså godt 5000 år mere, end der har været kristne i Danmark, og godt 4000 år længere end Kristendommen har eksisteret på Jorden.

Og i dag hævder den lige så historieløse uddannelsesordfører for De Konservative, Mai Henriksen, at "I Danmark har vi været præget af kristendommen i årtusinder."

I årtusinder? Virkelig? Hvor mange? Mere end ét?

Det siger hun minsandten som et argument for at ikke at forandre noget i Folkeskolens religionsundervisning. Noget tyder på, at hun selv nok kunne have fortjent en lidt bedre religions- og historieundervisning. Og hun er altså ordfører for uddannelse! For et parti, der hævder at gå op i ting som almen dannelse, viden om national kultur og historie m.v. En person, der mangler helt banal viden om kristendommens og Danmarks historie, er undervisningsordfører for et parti, der hævder at have kristendommen som sit holdningsmæssige grundlag? Vorherrebevares...

Det er altså interessant, at nationalister er de, der ved mindst om sin egen nation, og konservative er de, der ved mindst om den historie og den kultur, de ønsker at konservere.