Så røg trepartsforhandlingerne sig en tur. Grunden er den simple, at formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, valgte at gøre det, som han er ansat til, nemlig at repræsentere sine medlemmers interesser. Og hvordan reagerer en regering så på det? Socialdemokraterne har, som en anden smask fornærmet teenager, der er blevet nægtet en tur til Sunny Beach, lagt armene over kors, erklæret at forhandlingerne for døde og svaret, at nu må pengene findes via velfærdsforringelser.

Socialdemokraterne har for tiden en historisk lav vælgertilslutning, og deres svar på det er... tja, det er svært at gennemskue. I forbindelse med det finansielle hul som trepartsforhandlingernes sammenbrud har efterladt i skødet på Thorning, har overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forslået, at man kunne overveje at sætte beskatningen af nordsøolien op. Hvis Socialdemokraterne virkelig vil føre rød politik, og ikke blå, som stort set alle der har en mening om politik, beskylder dem og regeringspartneren SF for at gøre, så kunne det være et oplagt sted at starte.

Både S og SF bløder vælgere. S til Enhedslisten og Venstre, og SF primært til Enhedslisten. Fælles for begge partier lader til at være, at svaret på dette problem er at rykke længere imod højre. Magen til politisk tonedøv adfærd skal man lede længe efter, og det kan kun overraske, at den kan findes på det niveau i en regering. Hvad ræsonnementet er hos S, kan man kun gisne om, men man kunne forstille sig, at den lyseblå politik er et forsøg på at lokke bortløbne vælgere tilbage fra Løkke og co., der for tiden har uhørt stor opbakning i befolkningen.

Men måske, kære Socialdemokrater, er svaret ikke at gå på æblerov hos Løkke. Måske er folk rykket imod Venstre, fordi den politik I fører, er højredrejet. Og højredrejet politik føres nu engang bedst af højreorienterede partier, ganske enkelt fordi de ikke hele tiden har travlt med at fortælle medierne, at deres politik ikke er højredrejet. De står ved at være borgerlige, det er det, folk forventer af dem. Det er ikke det folk, der stemte på S og SF, havde forventet sig af dem, og derfor emigrerer de i stor stil, enten imod det snart eneste parti der holder den venstreorienterede fane højt, Enhedslisten, eller imod et parti der står ved at være borgerlige, Venstre.

Løsningen ligger så snublende nær, at det er pinligt at observere et parti, der som S ikke kan se den. Hold jer til jeres rødder. Før socialdemokratisk politik. Vis vælgerne, at I er SOCIALDEMOKRATIET og ikke Venstre. Det er den eneste måde at lokke vælgerne tilbage i folden på.

Samme tendens ser vi i SF, der konsekvent bevæger sig imod midten, og som lige så konsekvent mister vælgere til Enhedslisten af samme årsag. Hvis SF skal vokse jer tilbage til de historisk flotte meningsmålinger, så hold jer til jeres rødder, og vis jer som det store venstrefløjsparti, I engang var. Lige meget hvor længe I kigger til højre, finder I ikke løsningen på den krise, I står i, for den ligger ikke i den retning. At I ikke kan se det er lige dele pinagtigt og overraskende at følge med i.

Undertegnede har, i SFR regeringens tidlige dage forfattet et indlæg til nærværende blog om hvordan denne regering var født til at fejle, og jeg må nu konstatere, at det lader til at holde stik. Vore røde regering fører blå politik, og benægter at det forholder sig sådan, og netop det faktum at de ikke indrømmer det, får dem til at fremstå endnu mere utroværdige. Dette, koblet med nævnte mangel på fornemmelse for vælgerne og deres til tider direkte uprofessionelle måde at bære sig ad på, får mig (og tilsyneladende også mange andre) til at savne Lars Løkke. Ikke den politik han førte, men det faktum at den borgerlige regering ganske enkelt var konsistente, stod ved at være borgerlige og virkede mere professionelle.

At SFR, med tårer i øjnene, skælder ud på oppositionen, når de anklages for løftebrud, vidner om manglende forståelse for hvordan politik fungerer. Som opposition er det meningen, at Løkke og co. uanset om de selv gjorde det samme i deres regeringstid, skal kritisere den siddende regering. At Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke påpeger, at den førte politik har sin rod i, at de er en mindretalsregering og derfor har et begrænset råderum, dækker blot over en overraskelse i ministerierne over, at oppositionen rent faktisk er opposition. Noget som S selv var ualmindeligt ringe til, dengang de selv burde have været det.

Så herfra en opfordring til S og SF: find tilbage til jeres rødder, ret op på den synkende skude, og overbevis en antiparlamentariker om, at det ikke netop er parlamentarismen, der er en del af problemet. For med den kurs I lige nu har, underbygger I alle de argumenter, jeg nogensinde har fremført imod parlamentarismen.

Alt andet lige, er det uværdigt for den siddende regering, at deres største bedrift indtil videre, ikke er blevet betalingsring eller trepartsforhandlinger, men det faktum at DF er blevet sendt grundigt ud i kulden, uanset hvor glorværdig en bedrift det så ellers er.