Den uhellige alliance
Der er nu samling omkring en alliance mellem de højtlønnede akademikere (særlig økonomer), men i virkeligheden alle der har en højre uddannelse og som tjener tæt ved de 500.000 og derover og som kan se lyset i fremtiden, det vil sige som kan se muligheder i deres liv og karriere (kaldet den økonomiske overklasse) og så den del af lønmodtagerne som betaler topskat (det gør ex. 30 % af folkeskolelærerne) (kaldet den økonomiske middelklasse) imod os i bunden (kaldet den økonomiske underklasse).
Alle der får løn for og derfor har tid til at se på og fortolke verden i dag, har helt åbenbart købt økonomernes præmisser om hvordan hele vores verden hænger sammen. Eller rettere sagt hvad der skal til for at verden ikke falder sammen.
Og alt lyder besnærende, at vi fattes penge og alle må bidrage til det fælles bedste og så videre. Men lad os nu for et øjeblik, i det mindste, se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er, at vi allesammen er drevet af vore egne snævre økonomiske særinteresser. Da skatteministeren fremlagde sin skatte "reform" i går, skulle han igen og igen stå til mål for og svare på alle punkter i planen, hvor man kunne se et skatteministerens personlige fordele ved denne reform. Journalisterne var mere interesserede i skatteministerens personlige vindinger end det fælles bedste.
Det er en udvikling som vi ser mere og mere af. Siden regeringen trådte til har vi set og læst om politikerne personlige økonomiske interesser ved at være politiker og minister. Ergo: Når ministre og landets øverste ansvarlige er så økonomisk påvirkelige som tilfældet er, kan vi vel også gå ud fra, at økonomer og andre højtlønnede er det. For eksempel modtager lærernes formand mere end 1½ mio. kroner om året fra sine medlemmer for sit arbejde og hans løn og honorarer er langtfra enestående. Tror vi ikke at det betyder noget for et menneske, der tjener så meget, tror vi ikke at dette menneske er påvirket af sin høje løn? Tror vi ikke at mennesker der tjener meget også vil kæmpe for at blive i stillingen, i stedet for at skulle slås med andre lærere om stillinger til ca. 315.000 kroner om året i løn?
Titusinder af ansatte i det offentlige og i det private tjener fra en halv til over og langt over en million kroner i dag. Og det er en magtfuld gruppe, for dens nære allierede er politikerne og deres embedsmænd og kvinder. Og det er mellem disse hundredtusinde af højtlønnede og den relativt store middelklasse (som betaler topskat) den uhellige alliance skabes. Men målt på hoveder er de få, når de står direkte overfor os, og derfor er de så lykkelige i dag, for med lettelsen i toppen kan alliancen tiltrække 250.000 nye lønmodtagere.
Derfor roser økonomerne regeringen og dens reformer og vi læser at Venstres bagland presser Løkke til forhandlingsbordet. Så alt ligger mere klart end tidligere for SRSF regeringen - terningerne er kastet. Regeringen kan rykke og rette ind til højre, hvor regeringen hører til og har hørt hjemme siden den blev dannet.
Og det er faktisk ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gode er at den økonomiske underklasse kan blive bedre samlet i forståelsen af, at det er os og ingen andre som skal betale. For der nemlig ikke to veje i danske politik, som de ansvarlige ellers påstod før valget, der er kun en vej og det er den kurs som alliancen mellem den økonomiske overklasse og middelklassen sætter og det uanset hvilken farve regeringen har.