LØGNE OG FORTIELSER.
Forfatter Vagn Rasmussen INTERSOL
Det var i Anders Fogh Rasmussens periode som statsminister, forvandlingen for alvor begyndte. Og det begyndte med løgne. At Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben, er ikke noget, vi gætter os til. ”Det er noget, vi ved”, sagde Rasmussen i Folketinget, da han med et spinkelt flertal fik Danmark til at sende bl.a. en ubåd til ørkenkrigen i Irak.
Senere er Rasmussen blevet generalsekretær for Nato. Og han er forsat med at lyve. Nato hævder, det kæmper for demokrati og menneskelige rettigheder, men samarbejder samtidigt med nogle af verdens værste diktatorer.
I Bahrain, hvor den 5. amerikanske flåde har hovedkvarter, lader man den enevældige konge forgifte befolkningen med tåregas i operationer, der ledes af den tidligere chef for Scotland Yard i London og den tidligere leder af politiet i Miami for blot at nævne et enkelt eksempel.
http://intersol.dk/intersol/globalt...
Og som jeg tidligere har påvist, var det om end ikke en direkte løgn, men en fortielse af et vigtigt motiv, der lå bag det ret pludselige angreb på Libyen, for Gadaffi stod lige på nippet til at medvirke til at rive hele Afrika ud af neokolonialismens kløer. Det kan enhver forvisse sig om ved at slå op på Google på Internettet.
Sirte erklæringerne fra 1999, hvor lederne af de afrikanske nationer blandt andet bekræftede deres tilslutning til Gadaffis økonomiske planer for Afrika, kan man finde her:
http://www.uneca.org/adfiii/rieffor...
FORBEREDELSER TIL ANGREB PÅ SYRIEN OG IRAN
Nu står den måske mest omfattende krig siden den anden verdenskrig på dagsordenen. Nato synes parat til at angribe først Syrien og derefter Iran.
Den 5. februar blev et forslag til resolution forelagt FN’s sikkerhedsråd af blandt andet USA, Storbritannien og Frankrig. Men Rusland og Kina nedlagde til stor vrede fra de andre og generalsekretær Ban Ki-moon veto imod det.
I resolutionsforslaget hed det:
(Sikkerhedsrådet) ”fordømmer de syriske autoriteter for deres vidt spredte og fortsatte overtrædelser af de menneskelige rettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, sådan som brugen af vold imod civile, vilkårlige henrettelser, drab og forfølgelser af de protesterende og medlemmer af medierne, forhindring af adgang til medicinsk behandling, tortur, seksuel vold og fordømmelig opførsel, inkluderet over for børn”.
Hvor rædsomt – hvis det altså var rigtigt.
Det er det bare ikke!
DEN ARABISKE LIGAS UNDERSØGELSESMISSION
I håbet om at kunne dokumentere regimets forbrydelser sendte Den Arabiske Liga en undersøgelseskommission den 24. december 2010 til Syrien. Undersøgelserne varede indtil den 18. januar 2012, hvor den blev trukket tilbage igen.
Problemet med kommissionen, der blev ledet af den sudanesisk general, Muhammad Ahmad Mustafa Al-Dabi, var, at den havde mere end vanskeligt ved at bevise de forbrydelser fra regimets side, som man gerne ville have haft den til at bevise.
Af en rapport fra generalens mission fremgår det derimod, at det faktisk var oppositionen, der var mest voldelig:
”I nogle zoner reagerede denne bevæbnede entitet (væsentligst Syriens Frie Hær) ved at angribe de syriske sikkerhedsstyrker, hvad der tvang regeringen til at svare igen med yderligere vold. I sidste ende er det uskyldige civile, der betaler prisen med liv og lemmer.
I Homs, Idlib og Hama observerede undersøgelsesmissionen, at voldelige handlinger blev begået mod regeringsstyrker og mod de civile, hvad der resulterede i adskillige døde og sårede. Eksempler på disse handlinger inkluderer bombningen af en civil bus, der dræbte otte personer og sårede mange, inklusive kvinder og børn, og bombningen af et tog med dieselolie. I en anden hændelse i Homs, blev en bus med politi sprunget i luften, hvad der resulterede i drabet på to politibetjente. En olieledning og en mindre bro blev også bombet…
Sådanne hændelser inkluderer bombninger af bygninger, tog med oliebrændsel og eksplosioner med det formål at ramme politiet, medlemmer af medierne og olieledninger. Nogle af disse angreb udføres af Syriens Frie Hær eller af andre væbnede grupper”.
Missionen noterede også, at mange parter bragte falske oplysninger om de eksplosioner og den vold, der var foregået adskillige steder. Når observatørerne besøgte disse steder, fandt de rapporterne ubegrundede.
Missionen bemærkede sig også, at ifølge ”undersøgelsesholdene i marken, overdrev medierne hændelserne og antallet af protesterende, der var blevet dræbt i hændelserne”.
Rapporten kan findes her:
http://intersol.dk/intersol/english...
FN-resolutionen her:
http://intersol.dk/intersol/english...
ALBA-landene i Latinamerika, som jo har mange negative erfaringer med amerikansk finansierede ”kontraer”, har også fordømt de syriske ”kontraer”:
http://intersol.dk/intersol/english...
PRESSEKAMPAGNEN
Svaret fra den Nato-venlige presse på forkastelsen af resolutionen i FN’s sikkerhedsråd har været at skrue endnu mere op for deres propaganda. Dagligt kan vi læse eller se udsendelser, der baserer sig på en kilde, som hedder Syrian Observatory for Human Rights.
Og hvad er Observatoriet så for noget?
”Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder bliver finansieret af et fond i Dubai, som samles sammen af vestlige golfpenge. (Alene Saudi-Arabien har, ifølge Elliot Abrams, sat 130 milliarder dollars af til at ”lindre de arabiske masser under det Arabiske Forår.”), skrev Aisling Byrne, som er projektkoordinater i Konflikt Forum i Beirut.
”Skønt det forekommer at være en ubestemmelig britisk-baseret organisation, har observatoriet været kardinalpunktet i fortællingerne om massedrabene af tusinder af fredelige demonstranter, idet det bruger svulstige tal, ”kendsgerninger” og ofte overdrevne erklæringer om ”massakrer” og på det sidste også ”folkedrab”…
Observatoriet er ikke legalt registreret i Storbritannien hverken som et selskab eller en humanitær organisation, men opererer uformelt. Det har intet kontor, ingen stab, og direktøren er på konstant jagt efter donorer.
Det modtager sine informationer, siger det, fra et netværk af ”aktivister” i Syrien. Dets engelsksprogede hjemmeside indeholder kun en side med Al Jazeera i stedet for at være et hjemsted for konstante blogge for det, der er sket i Syrien fra begyndelsen. Det har intet kontor, ingen stab, og direktøren er på konstant jagt efter donorer.”
Læs den engelske originalartikel her:
http://intersol.dk/intersol/english...
SKÆRPELSE AF DEN AKTIVISTISKE UDENRIGSPOLITIK
Nu er der sikkert en del, der havde håbet på en omlægning af den aktivistiske udenrigspolitik i og med, at Danmark fik en ny regering. Men sådan er det desværre ikke gået – tværtimod.
I stedet for at trække bemeldte krigsskib hjem, vil regeringen styrke den danske indsats i på Afrikas Horn.
Den vil blandt andet bruge 212 millioner til oprustning af Kenyas hær og til en østafrikansk styrke i håbet om, at det kan medvirke til at stabilisere forholdene på hornet og til at skabe fred i Somalia.
Det har naturligvis skabt en del opstandelse:
http://intersol.dk/intersol/globalt...
http://intersol.dk/intersol/globalt...
Men da STS, som jeg er medlem af, har arbejdet i Somalia siden 1999, syntes bestyrelsen, at den også ville blande sig i debatten med følgende indlæg:
http://intersol.dk/intersol/globalt...
Pengene til oprustning af Kenya og andre lignende projekter vil blive taget fra bistandsmidlerne, som fremover også skal bruges til at forsvare, hvad der kan betegnes som Danmarks – og ikke mindst USA’s og Natos - udenrigspolitiske interesser.
Måske vil finansieringen af Absalon også overgå fra forsvarsministeriets belastede budget og til bistandsmidlerne, for selvom 70 procent af den somaliske befolkning ifølge en opinionsundersøgelse for et par år siden faktisk støttede piraterne, så gør Vesten det ikke. Og Danmark mener desuden, at somalierne har bedst af at blive styret af en regering, hvor – hold fast! – 96 procent af midlerne fra det internationale samfund forsvinder i korruption. Og hvis somalierne ikke makker ret, kan man jo altid bombe dem.
Vi skal nok heller ikke vente nogen tilbageholdenhed i retning af, at ”danske fly sætte ind for at bombe den ene part” i en borgerkrig (eller i retning af at skjule civile tab). Den nye udenrigsminister har udtrykt sin begejstring over Den Arabiske Ligas ”lederskab” for støtten til den syriske opposition, sammen med den franske udenrigsminister Alain Juppé ville han endog stille sig i spidsen for at samle den, og han har givet Hillary Clinton håndslag på, at Danmark er parat til at udkæmpe en ny krig sammen med USA.
EFTERTÆNKSOMHEDEN
Så længe den meget massive krigspropaganda foregår, er det næsten umuligt for modstanderne af Natos krige at komme til orde i mainstreammedierne. Deres påvirkning af meningsdannelsen er endog så stor, at store dele af venstrefløjen lader sig rive med af den – mest fordi man intellektuelt set er dovne til at søge sine egne og uafhængige oplysninger via Nettet, f.eks. fra vrimlen af alternative medier.
Men knapt er krigene overstået, før eftertænksomheden melder sig på banen.
Hvem var i grunden vinderen af krigen mod Irak?
Ifølge Michael Jarlner fra Politiken var den egentlige vinder – præstestyret i Iran!:
http://intersol.dk/intersol/globalt...
Og skeletterne står formeligt i kø for at vælte ud af skabene:
http://intersol.dk/intersol/globalt...
http://intersol.dk/intersol/globalt...
Efterskrift
GRUNDEN TIL AT JEG STADIG MÅ BRUGE ANDRES BLOGGE
I slutningen af sidste år annoncerede Modkraft efter nye folk, der kunne betragtes som værdige til at få deres egen blog. Deadline blev sat til den 10. januar i år. Da jeg egentlig syntes, det var en smule træls at skulle anmode andre om at låne mig deres blogge, for at jeg også kunne få mine meninger frem, så sendte jeg en ansøgning med henvisninger til noget af det, jeg havde skrevet, til Modkrafts redaktion den 5. januar.
Den 26. januar modtog jeg en kort mail, hvor der blandt andet stod: at ”efter en afstemning i alle sektioner, må vi desværre meddele, at vi ikke har valgt dig som blogger”.
Man skulle ellers tro, at sektionerne ville have haft god tid til også at give mig en egentlig begrundelse. Men måske bryder sektionerne ikke om det, jeg skriver?
I øvrigt var det med deadline det rene fis. Jeg kender i hvert fald en blogger, som fik besked på sin ansøgning med det samme og inden ansøgningsfristens udløb.
Jeg har ikke ondt af mig selv, for jeg skal nok finde bloggere, der også i femtiden vil låne mig deres blogge.
Det, jeg derimod er betænkelig over, er Modkrafts forstærkede tendens til at blive et middel til envejskommunikation.
Det mest spændende ved Modkraft, som det var i mine øjne (men også i andres) for relativt kort tid siden, var den frie debat, hvor enhver af Modkrafts læsere kunne rejse debat, om det, han eller hun fandt vigtigt. Men den frie debat er lukket, angiveligt fordi, det var for besværligt at læse alle indlæg igennem for at sikre sig, at alle overholdt tonen for en god debatstil. I virkeligheden kunne redaktionen være totalt ligeglad - med mindre altså, at den føler sig forpligtet til også at opdrage skribenterne i retning af almindelig borgerlig dannelse.
Redaktionelle artikler kan forsat ikke kommenteres, skønt de indimellem kunne trænge til det. Desuden afspejler de, hvad redaktionen selv og tilsyneladende ret tilfældigt er optaget af for tiden. Mens alle andre medier også er meget optaget af, hvad der sker i Syrien, kan man foreløbig ikke finde et eneste ord om det, hverken i redaktionelle artikler eller andre steder i Modkraft. Det eneste, jeg har kunnet finde om Syrien, var, da jeg skrev en blog, som jeg lånte af Elizabeth Japsen.
Man kan dog godt kommentere, hvad andre skriver på for eksempel Kontradoxa. Men man stiller forskellige krav til dokumentation, skønt artiklerne står i eget navn. Nogle kan derfor skrive, men andre har svært ved det.
Men er man fundet værdig til at have sin egen blog, kan man til gengæld skrive, hvad man vil, både af ligegyldigt sludder og af artikler med mening i. Og her er debatten fri til at kommentere det, som – ANDRE skriver. Men her holder man til gengæld skarpt øje med, hvem der kan blive blogger og hvem, der ikke kan.
Aldrig før har der været så stærkt brug for en absolut ÅBEN DEBAT PÅ VENSTREFLØJEN, som der er i dag - og både om den indenrigspolitiske udvikling, såvel som den udenrigspolitiske.
Det er synd for Modkraft læsere, at Modkraft tilsyneladende ikke påtager sig denne opgave. Debatten på Modkraft er mindre fri, end den er mange andre steder.
Vagn Rasmussen.11.2.2012