I kender de Hollywood-film, som handler om skoler i barske kvarterer, hvor dagligdagen er præget af ballade og mobning, udbrændte lærere og manglende opbakning fra myndighederne. En dag kommer der en ny lærer, som vender udviklingen, og det hele ender med en stor elev-koncert, hvor alle får øje på, hvilket mirakel der er sket.

I de sidste måneder har Helsingør Dagblad lagt spalter til sådan en historie. Det er Rønnebær Alle Skole, der har trukket overskrifterne. Skolen ligger lige ved Helsingørs største almennyttige boligområde, Vapnagård, og historien startede i september, med at 2 konservative byrådsmedlemmer pludselig og uden varsel bekendtgjorde, at de mente at skolen skulle nedlægges.

Fordi “de stærke forældre er flyttet fra skolen og vi nu bør blande kortene anderledes. …… Børnene skal busses ud til andre skoler i kommunen, så de kan blive undervist i et mere bredt miljø, hvor der også er ressourcestærke elever”. Det var de to konservatives argument.

Vi er ikke ressource-svage

To dage efter svarede 8.B s elever igen i avisen og viste skilte som: “Vi er ikke ressource-svage” og “Vi vil gerne være forskellige”.

Skolebestyrelsen var også hurtigt på vingerne: “Skolen ved Rønnebær Allé ligger i toppen blandt Helsingør Kommunes folkeskoler både med karaktergennemsnit og elevernes trivsel og er ……..en mønsterskole for integration” Ca. halvdelen af eleverne er nemlig to-sprogede.

Næsten samtidig kom det frem, at selvsamme skoles faglige kvalitet indtog førstepladsen blandt Helsingørs folkeskoler. Det fremgik af en statslig undersøgelse, hvor man inddrager de social-demografiske forhold. De konservative er nogen gange ret uheldige. I hvert fald hørte vi ikke mere til de to bus-tilhængere, og partiets flertal i byrådet sluttede sig ikke til dem.

Men som i en rigtig hollywoodfilm er der rigtig mange forhindringer, der skal overvindes, før det ender godt.

Læserbrevs-storm

Det næste var at kommunaldirektøren meddelte, at skoleinspektør Bo Stampe Rasmussen skulle flyttes til en meget mindre og helt anderledes skole. Hvorfor? Det ville kommunaldirektøren ikke fortælle. Han kan åbenbart godt lide at have hemmeligheder.

Men det viste sig at være ret dumt af ham. For der brød der en veritabel læserbrevs-storm løs. Alle mulige mennesker forsvarede inspektøren og gjorde opmærksom på de rigtig gode resultater, der var opnået på skolen under hans ledelse. Der var gamle elever, forældre til elever, lærere, præster og praktiserende læger osv.osv.

Ikke mere mobning og vold

Nu kom der for alvor fokus på de store pædagogiske landvindinger, skolen har opnået, efter at de for ca. 4 års siden startede projektet Hele kroppen med i skole

Udover de faglige landvindinger er der ikke mere mobning, eleverne er gladere og i bedre fysisk form, der er et roligt undervisningsmiljø, så lærerne kan undervise i stedet for at skulle bruge tiden til at løse konflikter. Vold og hærværk tilhører fortiden.

For 4 år siden “udgjorde apati og hysteri hovedingredienserne i et umuligt undervisningsmiljø” , forklarede skoleinspektør Bo Stampe Rasmussen “Klasseværelserne var befolkede af en blanding af sukkerkolde elever, der lå henover bordene og chips og cola-speedede klassekammerater, der kravlede på væggen som besatte”

Så sadlede skolen om

Her er en liste over de tiltag, som indgik i projektet ”hele kroppen med i skole”

• Eleverne modtages af stille klassisk musik hver morgen

• kl ½ 8 er der gratis morgenmad på skolen

• Der er 15 minutters faglig læsning hver morgen

• Gratis frugt hver dag

• Billig sund frokost i kantinen

• Lektioner på kun ½ time,fordi man har fundet ud af, at det er maximal side-stille-tid for mange elever

• Alle elever skal ud i frikvarterne

• Forskudte frikvarterer, hvor der bliver leget, grinet og spilled spil. Dvs. der er færre elever ude af gangen. Til gengæld er der flere gårdvagter end før, 3 hvor der før var 1-2.

• Eleverne går 2 timer mere i skole om ugen, idet de har 4 moduler af ½ time med udendørs motion

• Forbud mod at forlade skolens område (udgangstilladelsen blev tidligere brugt til at købe slik og sodavand, som ikke er tilladt mere) Der er simpelthen tegnet en rød streg rundt om skolen, som ikke må overskrides i skoletiden.

• Der skal være en ordentlig og høflig tone mellem eleverne og mellem elever og lærere.

Men Helsingør er jo ikke Hollywood

Projektet har selvfølgelig krævet rigtig meget af lærerne som f.eks. oftere skal være gårdvagt, hvor de før kunne tage sig en kop kaffe.

Men det ser ud til, at både lærere og skoleinspektør i den grad har villet det, for elevernes skyld. Og at eleverne har taget rigtig godt imod det. En solstrålehistorie. Og havde det været en Hollywood-film var den endt med, at flytningen af inspektøren blev taget af bordet.

Men Helsingør er ikke Hollywood. Så inspektør-flytningen blev kun taget af bordet, fordi Bo Stampe Rasmussen selv endte med at sige op. Kun på den måde kunne han få endnu et skoleår med på Rønnebær Alle skole.

Nej, Helsingør er ikke Hollywood. I filmene er det som regel ét menneskes værk, at alt vender. i Helsingør er det en inspektør, en skolelæge, en masse ihærdige lærere, en skolebestyrelse, et elevråd og en masse positive elevers væk. Det gør til gengæld nok succes’en mere langtidsholdbar.

Forhåbentlig. Hvis ikke politikere eller top-embedsmænd igen spænder ben. Men det bliver sværere nu, hvor der er sat så meget spot på de gode resultater.