Er det to fænomener som står sammen i Danmark, er det kongehuset og Mærsk. Og de holdes uden for kritik af et stort flertal i den danske befolkning. Kongehuset og Mærsk skal ingen sige noget imod, de er urørlige. De skal have hvad de skal have. De gør os stolte og de bringer mange indtægter til Danmark.

Det er påstanden, når man forsøger med et, men…! Her er der ikke noget ”men”, kun ydmyg underkastelse. Målt på høflighedsbarometeret ved jeg fra eget virke, at der er forskel på de to bærer af Elefantordenen.

I mit liv har jeg nemlig haft den fornøjelse, at modtage personlige breve fra både kongehuset og Mærsk. Dronningen, der beklagede at hun og kronprinsen desværre ikke havde tid til at møde Kong Neptun, som besøgte København i 1991. Vi havde inviteret havets konge til landet i et sidste desperat forsøg på at få Folketinget til at stemme imod broen til Sverige. Fra rederen selv fik jeg nogle år senere et meget kortfattet brev, hvor han i et formfuldt sprog skrev, at jeg kunne rende og hoppe. Han ville ikke hjælpe fiskerne ved Aralsøen. Fiskerne havde bedt om lidt hjælp til nogle containere og noget fragt af brugt udstyr til Aralsøen, som en lille kompensation for al den olie Mærsk hentede i den kasakhiske undergrund.

Det var et sidespring, tilbage til virkeligheden i dag.

Hvor det nu ser ud til, at Enhedslisten, uden kamp, accepterer, at give kongehuset nogle flere penge. Ja du så rigtig – det ser ud til at Enhedslisten ikke længere, i det mindste, kæmper røven ud af bukserne, for at få sparet på kongehuset. Det er noget rod. Før valget skulle kongehuset nedlægges, nu skal kongehuset have flere penge!

Men på den anden, dvs. plussiden ser det også ud til, at EL har fået åbnet for Nordsø aftalenog dermed måske også åbnet for at få Mærsk og andre firmaer, som har og lever i sus og dus af vores olie i Nordsøen, til at give os lidt mere af deres velstand. Faktisk så stor en velstand, at Mærsk kan ”forære” os alt muligt vi slet ikke har brug for, bl.a. et operahus til 1,5 mia. kroner.

”Forære” fordi som alle ved, men ikke vil være ved, er det skatteyderne som betaler det meste. For hvis Mærsk ikke havde brugt denne smule af deres gigantiske overskud på velgørende og almennyttige formål, skulle pengene være betalt i skat og så ville de penge jo være gået til alt muligt, som rederen himself, ellers hverken vil hjælpe eller røre med en ildtang.

Og netop fordi Mærsk år efter år samler disse ufattelige mange mia. fra os og den øvrige verden i firmaets gigantiske overskud (2010: 28,2 mia.) kan han ”forære” os alt muligt. Bl.a. dette operahus, hvor driften lagt oveni i de 750 mio. kroner kunne have løftet vores folkeskole op i den klasse, de borgerlige politikere mener vi hører hjemme.

Kongehuset koster os ca. 100 mio. i direkte udgifter og det også sindssygt mange penge. Og det er sindssygt fordi kongehuset og alle dets væsen, dvs. alt det der foregår omkring det hus, er det så mystisk, dvs. syret, at jeg må knibe mig i armen for at tro på det jeg ser og hører.

Mærkelige mennesker der opfører sig endnu mærkeligere, så mærkeligt at jeg ofte tænker – er de fulde, de opfører sig i hvert fald som parodier på sig selv. Det er selvfølgeligt hvad det og de er arveligt belastet, men vi andre, de normale (håber jeg) behøver vel ikke at opføre os som tåber, for at komme disse mennesker og deres mystiske hus i møde.

F.eks. når husets ansatte ringer til borgmesteren i Lemvig og fortæller at de kongelige agter at besøge kommunen, så skal vi alle sammen selvfølgelig ikke ligge vandret i et helt år forinden, eller acceptere at kommuneskatten skatten stiger og at alt andet går i stå. Men det skal vi og derfor er det jeg mener det måske er flertallet af danskerne der er blevet sindssyge?

I denne verden af vanvid, var jeg dengang jeg var dét, svært tilfreds med mit medlemskab af Enhedslisten, som jeg vidste aldrig ville lade sig narre til, at sende det danske forsvar i krig i fjerne lande. Det vidste jeg, ligesom jeg vidste at mit parti aldrig nogensinde, ville stemme for andet end at få nedlagt kongehuset, alternativt at få dét privatiseret.

Sidst på året i 2011 blev jeg så igen klogere.

Når det er understreget, så skal jeg huske at minde mig selv om de indlysende forbedringer der er sket siden valget og med den nye regering. F.eks. som i går, hvor fagbevægelsen fremsatte forslag om at herboende arbejdende muslimer, selv skulle have lov til at vælge deres religiøse fridage. Jeg forestiller mig et øjeblik, at det forslag var blevet fremsat før valget, dengang det var Dansk Folkeparti som styrede – ja det var utænkeligt.

Så det er ikke noget der så skidt, at det ikke også er godt for noget andet. Men det bliver da sjovt at skulle opleve Christian, Frank, Per, Jørgen, Henning og Lars i kjole, hvidt og butterfly, i det nye år.