På alle medier, kan man i disse dage læse politikere, politiske kommentatorer og journalisters forklaringer på Enhedslistens store succes. Også her på Modkraft, hvor de seneste forklaringer kommer fra Pelle Dragsted, manden som ifølge journalist Anna Sperling, er selveste arkitekten bag Enhedslistens succes.

Anna Sperling har også stillet nogle spørgsmål til Pelle Dragsted og der siger Pelle bl.a., at han ikke stiller op til folketinget pga. af hans fortid, hvor der åbenbart ligger noget BZ fortid (de BZ’er jeg kendte, var alt andet end stenbidere) og så understreger han også, at ”partiet blot er et middel”.

Et middel for hvad og hvem, kunne andre jo også spørge ham ved lejlighed.

Udenfor Modkraft er alle 100 % enige om, at Johanne Schmidt-Nielsen er hele forklaringen på den store succes. Og den konklusion synes jeg også det er svært at komme uden om - men det gør Pelle Dragsted. Og dermed synes han, at leve helt op til rollen som den politiske kandestøber, dvs. den egentlige politiske rådgiver for Enhedslisten og spindoktor for Johanne Schmidt-Nielsen, jeg mener han er blevet. Og når EL’s ansvarlige journalist kan stille spørgsmålet "hvordan det gik til" og selv ramme så langt fra svaret, ringer mine alarmklokker i hvert fald.

Alt dette katten om den varme grød, politiske snik snak, løgne og fortielser, er vi blevet stopfodret med fra den politiske højrefløj, i alt for mange år. Og nu skal vi åbenbart til at fodres med den samme sløvende medicin, fra den politiske venstrefløj - på vor egen blog!

”Det er fornyelsen af Enhedslisten” der er årsagen til vores succes siger Pelle Dragsted. Det har manden ret i, spørgsmålet er så om det så bliver midlet der bestemmer målet? Hvis EL er et middel til noget godt skal det gode vel også komme til os!

Gør det dét, hvis hvordan?

Det gode kunne f.eks. være en rød regering. Det får vi nu og om den så er rød, er nok et spørgsmål om øjet der ser. Men ingen med fornuften i behold, kan efter dette valg, påstå, at det er Enhedslistens succes, der er årsagen til, at Helle Thorning nu bliver statsminister. Dvs. det bliver måske tilfældet, men det kræver at de politiske forhandlinger, bliver så elendige, at Enhedslisten ifølge al politisk fornuft og analyser, skulle sige nej, men alligevel siger ja.

Hvad er det for en ”fornyelse?” Personligt har jeg det godt med, at der bliver ryddet op og støvet af på de retoriske hylder, hvor der lå og endnu ligger en masse sludder og vrøvl, der burde være smidt ud for længst. Men denne nødvendige hovedrengøring, bør man gøre af lyst, ikke af nød. Dvs. for sin egen og ikke omverdens skyld.

Gør man det for omverdens skyld, kan det da godt være at der er flere der kikke forbi. Men hvis de kun besøger én, fordi man har fået ryddet lidt op, så er det vel også spørgsmålet om hvor længe de bliver og ikke mindst om man overhovedet gider have dem på besøg osv. osv.?

Jeg ved ikke så meget om de indre politiske spilleregler, men jeg bilder mig ind, at det politiske parti, som jeg skal være medlem af og stemme på, er det parti som både har og får ryddet op og som også følger med tiden.

Men mit parti følger selvfølgelig aldrig en tid og en politisk (u)orden, som er bestemt og styret af de politiske partier, som jeg helst ser så langt tilbage i Folketinget, som muligt. I mit parti f.eks. findes der hverken konger eller dronninger og anden tilhørende glamour. Nu ser det ud til, at Enhedslisten har fået så stærk en dronning, at end ikke hendes allernærmeste tør tale om hende!

Indtil videre, dvs. på det foreliggende, er det i min verden, altså ikke bare en succes, at Enhedslisten har fået 12 og ikke de 6-8 mandater de (måske nok) ville have fået foruden Johanne Schmidt- Nielsen. Og når end ikke arkitekten vil/tør stå ved sit værk, bliver jeg alt andet end betrygget, ved den ”fornyelse af partiet” som Pelle Dragsted taler om.

-  Jeg ved at mange har det svært i fiskeforretningen, med at se forskel på de mange fisk. Men der er stor forskel på en stenbider og en havkat, ikke blot i udseende, men mere i temperamentet. De der er i tvivl, kan prøve med en finger.

PS: Pelle Dragsted vil, når han får tid, skrive om Johanne Schmidt-Nielsens rolle i succesen. Når jeg får tid vil jeg skrive lidt om Johannes bifangster.

Ude i den medieverden, som mener at Johanne Schmidt-Nielsen er hele forklaringen, mener man også at ”danskerne vil blive slemt overrasket” når det går op for dem, at de med deres støtte til Johanne, oven i købet har fået en ”række gamle mænd” med en tvivlsom baggrund. Jeg kender dem ikke, men jeg har været lidt sammen med Lars Dohn fra Herning. Han er i hvert fald en mand, som både hvad angår følsomhed, intelligens, politisk integritet og alt andet godt som jeg kan forestille mig, langt overstråler f.eks. en Helge Sander, der da heldigvis ikke blev genvalgt i Herning.

PS: PS: Når man putter en havkat i et hyttefad, sørger den for, at rødspætter og andre fladfisk, får bevæget sig, dvs. får flyttet sig lidt. Og der skal røres rundt ellers ligger de flade dovne fisk bare på bunden af fadet og lukker af for den gennemstrømning af vand, der livsnødvendigt for alle fisk i et hyttefad. Stenbiderne - de laver ingen ravage.