Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Gigantisk reggaefest i Ungdomshuset

26. august 2011 - 17:56

Gigantisk reggaefest i Ungdomshuset

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ronja Pilgaard

Både gamle kendinge og nye talenter spiller op til fest, når Root Down indtager ungdomshuset på Dortheavej 61.

Som Danmarks største reggaefest trækker Root Down I arbejds- og festtøjet, med en mission om at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige, for med 40 acts bliver line-uppet større end nogensinde.

Udviklingen på den danske reggaescene har de sidste par år bragt mange nye talenter.

– Reggae har for alvor slået rødder i den danske musikscene, og det sidste år er det eksploderet med nye kæmpetalenter. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere så massivt et program med så stor en alsidighed. Fortæller arrangør og DJ Johan Jensen.

JPEG - 216.3 kb
2010: Root Down i Ungdomshuset - Danmarks største reggaefest afholdes for femte gang. Foto: Mikael Reider.

Og der er vitterligt tale om et massivt program. På programmet finder man både Klumben, der i øjeblikket er aktuel med hittet »Jeg Kriminel«, Det allestedsnærværende RubADub-crew, som søndage presser de sidste dråber ud af weekenden på Stengade 30 og de garvede hoveder i Firehouse Soundsystem.

Læs artiklen »PET sender »en lort« på gaden« hos Modkraft

Reggae uden sexisme

Og siden arrangementet første gang blev afholdt på Jagtvej 69, holdes festen med et budskab om at den homofobi, racisme og sexisme, som genren ofte er blevet beskyldt for at hylde, ikke er velkomment på den danske reggaescene.

– Det er et problem, vi gerne vil tage alvorligt og sige fra overfor. Fortæller Johan Jensen.

Læs artiklerne »Homo-protest mod reggae-stjerne« og »Socialdemokrat vil aflyse reggae-koncert« hos Modkraft.

JPEG - 238.2 kb
Root down 2010. Foto: Mikael Reider.

Som en ekstra gave til publikum afholdes I år en såkaldt riddim session med 20 af de førende danske reggaesangere. I halvanden time kommer 20 sangere til at vise hvad de har at byde på, mens de bakkes op af backingbandet Roors Harmonics.

– Det kommer til at foregå på den måde, at hver sanger har nogle minutter på mikrofonen, hvorefter den gives videre til den næste. Det er første gang nogensinde, det bliver gjort i Danmark, og det bliver en unik mulighed for at opleve dansk reggae anno 2011.

Det er femte gang Root Down afholdes, og I år løber festen allerede af stablen klokken 17.00 med udendørs scene og spisning klokken 19.00. Entréprisen er 80,- kr. men er du hurtigt ude og på pletten før klokken 22.00 er prisen kun 40,- kr.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96