Jeg meldte mig ud af Enhedslisten den dag EL stemte for det militære angreb på Libyen. Og siden har jeg utålmodigt ventet på en endelig afgørelse på årsmødet. ”Utålmodigt” for jeg havde forventet mere aktivisme fra EL toppen, i forhold til gode og dækkende forklaringer på, hvorfor EL stemte for krigen.

De kom aldrig og nu foreligger der så en endelig afgørelse. Årsmødet har stemt og 149 stemte for, 136 stemte imod og 9 undlod at stemme (Information). Så nu er den streg slået i sandet.

Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg tror EL toppen har haft mere travlt med at få skrabet det flertal sammen, end at få givet os allesammen en sammenhængende forklaring. Uanset hvad er det lykkes og de ansvarlige i EL kan ånde lettet op. Jeg er nok for naiv til real politik, men jeg havde håbet på en beklagelse og en deraf følgende næse til Frank Aaen.

Den kom ikke og jeg finder derfor heller ikke tilbage i folden. Jeg vil ikke lægge mit navn og mine penge i et parti, som kunne støtte det militære angreb på Libyen, på det helt ufattelige løse grundlag det fandt sted.

Jeg kunne godt have accepteret en militær fejltagelse, men at de ansvarlige ikke vil tage ved lære af deres fejltagelser, kan jeg ikke leve med. Men det ændrer ikke ved hvor jeg selv og andre bør sætte krydset, det er udelukkende et spørgsmål om at være medansvarlig for militære angreb, uden andet hold i virkeligheden end det der er på spil i Folketinget.