Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Israelsk mediepropaganda tilbagevises

8. maj 2002 - 19:55

Israelsk mediepropaganda tilbagevises

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Videoen, der var optaget af et ubemandet israelsk spionfly, viste angiveligt en begravelse, hvorunder optoget taber ”den døde”, som derpå rejser sig op.

Ifølge det israelske militær var videoen et endegyldigt bevis på palæstinensisk propaganda, men ifølge organisationen LAW er der tale om en flok børn, der leger begravelse.

Som bevis på sin påstand viste og sammenlignede LAW både den israelske spion-optagelse og en filmoptagelse foretaget af den palæstinensiske filmproducent Mohammad Bakri, er optog på det samme sted.

Disse optagelser viser en gruppe børn, der leger begravelse nær kirkegården i Jenin, og det er ikke unormalt for palæstinensiske børn at lege den slags. Det vækker i forvejen stor bekymring blandt børneeksperter, at børn i de besatte områder i stigende grad gennem deres leg viser tegn på alvorlige psykiske skader som følge af den israelske krigsførelse.

Ydermere er den påståede begravelse atypisk, for det første fordi børnene løber, og for det andet fordi der ikke optræder nogen flag, sådan som det normalt er tilfældet ved palæstinensiske begravelser.

Den amerikanske nyhedskanal CNN citerede en israelsk efterretningsofficer , der fortalte, at ”folk deltog i begravelsen, men da personen faldt ned fra båren, blev deltagerne bange, fordi de troede, at liget var vågnet til live”.

LAW kritiserer de internationale medier, fordi ingen af dem har ulejliget sig med at undersøge rigtigheden af de israelske påstande.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Se LAW’s hjemmeside

Se CNN’s omtale

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96