Sexarbejderen Feministen er sexarbejder, medlem af SIO (Sexarbejdernes Interesse Organisation), aktivist i kampen for sexarbejder-rettigheder og blogger desuden personligt og lejlighedsvist på Modkraft. Queerkrafts redaktion har spurgt hende, hvordan hun forholder sig til, at konferencen Grosse Freiheit gæstes af Julie Bindel og Janice G. Raymond, som er kendt for markant negative udtalelser om transpersoner.

Læs mere om konferencen Grosse Freiheit

Queerkraft: Hvad er din holdning til, at Julie Bindel og Janice G. Raymond skal tale på Grosse Freiheit-konferencen?

Sexarbejderen Feministen: Da jeg så de to navne på konferencen, sammen med de øvrige som jeg var bekendt med, så var min første tanke, at arrangørerne da havde slået alle rekorder i useriøsitet, og næsten samtidig tænkte jeg at det ikke kan blive mere ekstremt. Julie Bindels såkaldte research om indendørs sexarbejde i London, hvor hun eksempelvis ikke talte med en eneste sexarbejder, men fik venner og bekendte til at ringe rundt til bordeller, gav anledning til, at 27 veletablerede akademikere gik sammen og skrev en mere end 20 sider lang grundig kritik af projektet.

Læs Julie Bindels rapport om sexarbejde

Læs kritik af Julie Bindels rapport

I en 4 siders respons på kritikken skrev Bindel og co. bl.a. at hun/de aldrig har hævdet, at rapporten skulle være et akademisk stykke arbejde!
Hun forklarede, at det projekt hvortil hun havde lavet rapporten, »The Poppy Project« ikke »er en akademisk institution og aldrig har hævdet at være det, ej heller hævder vores rapport at være et akademisk stykke arbejde«

Læs Julie Bindels forsvar mod kritikken

Den dame er med andre ord ikke ekspert i særligt meget, der handler om sexarbejde. Men hun er såmænd nok også mest inviteret som ekspert i de rabiate holdninger, som passer Hanne Helt og 8. marts-initiativet, og som der ikke behøves at være nogen form for dokumentation for!

Rabiate holdninger har Bindel klart masser af, og hun har fx i 2008 udtrykt stor frustration over, at LGBT-bevægelsen insisterer på at inkludere transpersoner, og hun har udtalt følgende om det:

»Personligt har jeg ikke lyst til at blive klumpet sammen med en evigt voksende liste af folk, der er definerede af deres ’sære’ seksuelle vaner eller karakteristika […] Jeg er ikke del af jeres bande og jeg har ikke bedt om, at være det, så vær venlig at lade være med at fortælle mig, at jeg er en af jeres og at skælde mig ud for at fornærme jeres ortodoksi.«

Læs Julie Bindels kommentar i The Guardian

Hvad angår Janice G. Raymond, så har hun i 1994 genudgivet en uændret udgave af »The Transsexual Empire«, blot med et nyt forord, hvor hun benyttede lejligheden til via kritik af RuPaul, Leslie Feinberg og K. D. Lang at understrege, at ikke-operativ transition, altså transkønnede, der ikke nødvendigvis ønsker hormonbehandling og/eller operationer, også er totalt uacceptabelt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Bindel og Raymond er ikke blot nogle af de mest rabiate radikale feminister, der bekæmper sexarbejdere. De er samtidig to af de mest markante højtråbende transfober. De er lige ekstremt fjendtlige og hadefulde over for begge minoriteter, og de holdninger, de repræsenterer, resulterer i stigma, social eksklusion, vold og mord mod sexarbejdere, transpersoner og sexarbejdende transpersoner.

Queerkraft: Nu arbejder du jo normalt for sexarbejderes rettigheder. Hvorfor har du overhovedet en holdning til transkønnedes forhold?

Sexarbejderen Feministen: Det er der flere grunde til. Jeg har ret mange transkønnede venner, jeg har arbejdet sammen med transpersoner, både som kolleger og som kunder, og så er der det, der politisk set p.t. er det vigtigste:

En betragtelig del af sexarbejderne globalt set er transpersoner. I Indien alene er der eksempelvis millioner af røvfattige transkønnede sexarbejdere, hvis eneste mulighed for overlevelse er sexarbejde eller tiggeri – alene pga. den sociale udstødelse af transpersoner. Rigtig mange andre steder er sexarbejdet den foretrukne beskæftigelse frem for de andre begrænsede muligheder, der er.

Med mindre jeg af gode grunde bliver nødt til at beskæftige mig med sexarbejderes situation i Danmark, Sverige, Norge eller Norden samlet set, så beskæftiger jeg mig næsten udelukkende med tingene i globalt perspektiv: Majoriteten af sexarbejdere kommer fra underklassen. De steder, hvor sexarbejdet er ulovligt, og/eller hvor den sociale stigmatisering er stor, er sexarbejdere, transpersoner og sexarbejdende transpersoner minoritetsgrupper, som mangler helt basale sociale og faglige rettigheder.

I et globalt perspektiv er mange sexarbejdere transkønnede, hvilket gør dem dobbelt udsatte, da de udfordrer herskende normer om køn og seksualitet som både transkønnede og sexarbejdere.

Når man som transperson direkte udfordrer herskende ideer om køn og rigtig seksualitet, er det ganske svært for mange at finde sig til rette på et job på det almindelige arbejdsmarked, hvis de da overhovedet kan finde et job, og jeg regner med, at det er en problemstilling som mange transpersoner kender til, uanset hvor de kommer fra. Sexarbejdere udfordrer nogle af de samme normer, og er man så sexarbejdende transperson, ja, så er der dobbelt grund til udstødelse og social panik.

Læs mere om konference for transkønnedes rettigheder

Læs mere om mordet på en transkønnet sexarbejder

Queerkraft: Arrangør Hanne Helt har svaret, at Bindel og Raymond er inviterede som eksperter på prostitution, sexkøb og menneskehandel og ikke på transkønnethed. De vil sandsynligvis ikke tale om transkønnede på konferencen. Kan det ikke – i et rent transpolitisk perspektiv – være lige meget, om de møder op?

Sexarbejderen Feministen: Sexarbejdere udsættes for ekstrem stigmatisering, som medfører vold, mord og social eksklusion, og transkønnede sexarbejdere stigmatiseres dobbelt. Hvor man end taler om sexarbejde, så taler man også om den store gruppe af transpersoner som sexarbejder. Både arrangørerne af konferencen og de inviterede såkaldte eksperter angriber vores indiskutable ret til selvbestemmelse over egen krop, og deres verbale angreb styrker den i forvejen massive stigmatisering, der fører til overgreb, vold og mord.

Ubetinget ret til selvbestemmelse er lige vigtig for både sexarbejdere og transpersoner – og igen selvfølgelige også for sexarbejdende transpersoner. Den manglende anerkendelse af og respekt for vores ret til selvbestemmelse er jo en af årsagerne, til at begge minoriteter befinder sig i en gråzone med en lang sej kamp foran os for at få de manglende rettigheder, som vi selvfølgelig vil have, og som vi også får en dag.

Queerkraft: Ser du nogle sammenhænge mellem modstand mod transpersoner og så den måde, arrangørerne af Grosse Freiheit generelt argumenterer for et sexkøbsforbud?

Sexarbejderen Feministen: For konferencearrangørerne, og rigtig mange af de, som bakker op om et sexkøbsforbud her i landet, er det jo tydeligt, at de udelukkende fokuserer på cis-kønnede kvinder, altså kvinder, der ikke er transkønnede og disses sexarbejde.

Det gælder for både arrangører og de indbudte gæster, at de på ingen måde kommunikerer med hverken sexarbejdere eller transpersoner, men udelukkende taler om dem. Når de overhovedet ikke nævner noget som helst om transpersoner i deres voldsomme angreb på sexarbejde til trods for, at der både er mænd og transpersoner, der også sexarbejder, så er det fordi, at en del af deres argumenter falder til jorden, hvis de skal nuancere tingene. For dem betragtes sexarbejde som mænds vold mod kvinder, og kvinder anser de jo for at være en helt anden slags mennesker end både mænd og transpersoner, ikke?

Selv nogle af deres strategier for at modarbejde begge minoriteter har fællestræk: De ynder at hive en enkelt eller to forhenværende sexarbejdere frem i lyset for at fortælle en forfærdelig personlig historie, med den hensigt at »bevise«, hvor frygteligt sexarbejde er. Når det gælder transpersoner, så er det ligeledes enkelte personlige rædselshistorier fra trans-personer, der fortryder deres kønsskifte, der hives frem.

Så jeg synes, at der er ualmindelig god grund til at reagere sammen, og jeg håber, at hjemlige/nordiske trans-organisationer og trans-politiske grupper ser den fælles interesse, og at de er solidariske med de mange transpersoner som sexarbejder, og som er dobbeltstigmatiserede.

Queerkraft: Nogle fortalere for et sexkøbsforbud peger på, at de, som vælger sexarbejde som levevej, ofte i udgangspunktet er økonomisk, socialt og ofte kønsligt undertrykte. Ville det ikke dæmme op for på udnyttelsen af alle sexarbejdere – især de sårbare transkønnede sexarbejdere – at der kom et forbud mod at købe sex?

Sexarbejderen Feministen: Alle beklædningsindustriarbejdere i fx Asien er økonomisk, socialt og kønsligt undertrykte – visse steder er op mod 90 % kvinder, og her er der jo rigtig god grund til at være solidarisk med dem i deres kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold og menneskerettigheder, og her kommer et forbud mod beklædningsindustrien aldrig på tale, uanset hvor elendige livsbetingelser og sociale forhold folk lever under.

Jeg giver ikke en dyt for den hjemlige, hvide middelklasses moralske dom over sexarbejdere, som ikke har de valgmuligheder, som de har, deres forkvaklede løsningsmodeller på forhold, som de intet aner om, deres fucking forbud mod alt det, der ikke passer ind i deres indskrænkede ide om et ordentligt PÆNT liv for ALLE, og ikke mindst: deres bedrevidende tilsidesættelse af udsatte gruppers stemmer og krav om BASALE rettigheder!

Sexarbejderen Feminist er et psuedonym. Hendes rigtige identitet er QueerKraft-redaktionen bekendt.