Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Aktivister afbryder fodboldkamp

17. april 2002 - 22:52

Aktivister afbryder fodboldkamp

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

– Det er altså ikke fordi, vi ikke kan lide fodbold, men man bliver nødt til at prioritere. Og for mig er en uforstyrret fodboldkamp temmelig sekundær i forhold til at hjælpe ofrene i Mellemøsten.

Men fokus er jo netop rettet mod konflikten i Mellemøsten. Så hvorfor skal i blande jer?

– Ja, fokus er rettet derned, men selvom der hver dag er rystende og rædselsfulde billeder i alle nyhedsudsendelser, virker det som om, mange ikke er klar over, hvor galt det står til. En gang imellem får jeg lyst til at tage fat i Per Stig Møller og råbe så højt jeg kan, »at det er altså er mennesker og de dør!« Det virker ihverfald ikke som om han har tænkt over det faktum selv.

– Jeg føler mig så fyldt med afmagt. Især den danske regerings reaktioner er uforståelige. De har tabt alle menneskelige træk med deres udtalelser om at balancere kritikken af de stridende parter. Men man kan sgu’ ikke balancere folkemord og overgreb. Derfor er det nødvendigt, at almindelige mennesker blander sig.

– Jeg har hørt mange fortælle om deres engagement i Vietnamkrigen. De havde de samme følelser, som vi har nu, og de er nok det bedste eksempel på, at man kan gøre en forskel. Også selvom krigen foregår på den anden side af jorden. Det store folkelige pres var med til at gennemtvinge afslutningen på dén krig.

– Der er brug for at folk tænker på mennesker som mennesker. For regeringen går det op i taktiske hensyn, og det lader til, at venskabet og statsministerens joggeture med Bush er vigtigere end alle menneskelige og moralske hensyn.

Ikke-vold er et nøgleord

Hvorfor skulle nogle få danskere, der afbryder en landskamp i København kunne påvirke noget i Palæstina?

– Netop fordi det bare er en del af noget større. Her i Danmark har der været mange demonstrationer, der er en kampagne for boykot af varer fra Israel, og nogle er rejst til de besatte områder som fredsvagter. Det er bare nogle af mulighederne. Man må bruge de midler, der nu engang er til rådighed, og i dag er det altså tv-kameraer rettet mod plænen i Parken. Men ellers er det jo kun fantasien, der sætter grænser.

– Hele ideen med dagens aktion er at bruge civil ulydighed og fredelige midler til at markere vores standpunkt. Ikke-vold er et nøgleord for os. Det er det israelske militærs vold, vi kræver stoppet.

– I Palæstina spiller de ikke fodbold – de begraver deres døde.

Af hensyn til aktivistens sikkerhed optræder vedkommende anonymt. Aktivistens identitet er redaktionen bekendt.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Læs pressemeddelelse

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96