Ikke enhver hane, der galer, melder en ny dag. Søren Pinds første udspil som integrationsminister er en indholdsløs debat om assimilation. Men han glemmer, at de fleste københavnere er glade for byens mangfoldighed og forskellighed. Jeg opfordrer Søren Pind til at acceptere sin indre københavner og være glad for den mangfoldighed han så meget afskyer og bekæmper, men stadig er en del af.

”Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det - det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer folk kan drage andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til...” skriver Søren Pind i sin blog.

Hvad betyder det for København? For mig er det et grundlæggende problem, at Søren Pind ikke kan sætte finger på den danskhed, vi tilsyneladende skal assimileres til. Han bider sig fast i, at den ene danskhed er bedre end den anden, at staten skal gå ind og bestemme, hvordan du skal leve din danskhed, ja kort sagt, at nydansk ikke er rigtig dansk.

Hvad betyder assimilation? Er det, at når man kommer til Danmark, så dropper man sin kultur, sit sprog, sin religion ved grænsen? Hvordan ville et assimilations-København så se ud? Ingen shawarma på byturen, ingen hotdog ved havnen, intet nyt kulturelt input. Intet nyt?

Mangfoldighed, kære Søren, er ikke noget københavnerne er "trætte af” eller truer kulturen. Mangfoldighed er en drivende kraft for Københavns og Danmarks udvikling. Sådan har det altid været. Og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være. Hvis danskhed for dig, er det, som ligger mellem ringridning og rugbrød, Dannebrog og dansktop, så er jeg den sidste til at kritisere det. Men jeg vil stadig invitere dig på en shawarma.

Hvor er løsningerne, tiltagene eller handlingsplanerne som skal udmønte den nye integrationsministers udspil? Kan Søren Pind komme med bare ét konkret eksempel på, hvordan assimilation skal fungere? Får man en bøde, når man taler arabisk med sin mor i metroen? Får man en gulerod og et klap på skulderen, når man vælger kniv og gaffel frem for pinde på sushi-stedet?

SF har konkrete tiltag til en ny og bedre integration i København, som skaber plads til alle der vil. Ved et regeringsskifte vil SF angribe problemerne på flere fronter.

Integration skal være københavnernes fælles projekt. Ingen sociale ghettoer eller parallelsamfund. Byens folkeskoler skal integrere og give alle børn den faglige og sociale ballast der skal til. Det nedbryder den sociale arv og forebygger integrationsproblemer, såsom det høje frafald fra erhvervsuddannelser blandt unge indvandrere.

På den anden side skal alle kriterier for sociale ydelser gælde ens for alle og forskelsbehandling afskaffes. SF går til direkte angrib mod diskrimination med en antidiskriminationsenhed. Der er mange flere tiltag i Ny Integration, som er socialdemokraternes og SF’s forslag for en bedre integration i hele Danmark.

Min version for København bygger på integration og lige muligheder. Vi skal stå sammen om vores mangfoldighed og vores fællesskab, vores kulturelle rigdom og friheden til at være sig selv.

Forskellighed er sexet - København er sexet.